Nej, de danske nationalparker er ikke blot streger på et papir. Det får vi ellers ofte skudt i skoene af diverse eksperter, fordi nationalparkerne ikke har fredningsmyndighed. Jura er den eneste vej at gå, hvis naturen skal beskyttes, forstås det. 

Det er især i bestræbelserne på at tale de kommende naturnationalparker op, at nationalparkerne tales ned. Biodiversitetsrådet ignorerer således i det store og hele nationalparkerne i deres rapport "Fra tab til fremgang – beskyttet natur i et internationalt perspektiv", og omtaler os primært som et potentiale for fremme af natur og biodiversitet. Et potentiale, der kan indfries, hvis naturen i områderne sikres retligt.  

Det undrer os. I Nationalpark Thy oplever vi ikke noget skel mellem vores og naturnationalparkernes ambitioner for naturen. Der er fuld opbakning fra nationalparkens bestyrelse til den kommende Naturnationalpark Hanstholm, som i øvrigt kommer til at ligge inden for nationalparkens grænser.  

Resultater via samarbejde 

Vi har allerede et fremragende samarbejde med Naturstyrelsen Thy, og vi viderefører meget gerne dette i den kommende naturnationalpark. Det ligger faktisk i lige forlængelse af de indsatser, der allerede foregår her i Thy for at skabe naturforbedringer både på statsejet og privatejet jord.  

Indtil videre er der sket målrettede naturforbedringer i nationalparken på cirka 2.200 hektar – svarende til det område, der blev genoprettet i Skjern Å-projektet omkring årtusindskiftet. Og det kunne sådan set også have været mere, hvis ikke en besynderlig teknikalitet vedrørende statsstøtteregler i EU havde skabt et benspænd, som vi nu – med Kammeradvokatens hjælp – er ved at få løst.

Når det overhovedet kan lade sig gøre at skabe så mange naturforbedringer uden øget juridisk beskyttelse af naturen, så er det netop på grund af frivillige og involverende aftaler med jordejerne. 

Torben Juul-Olsen og Else Østergaard Andersen
Nationalparkfond Thy

I samarbejde med Naturstyrelsen Thy, Thisted Kommune og mange private lodsejere i Nationalpark Thy er der fældet sitkagran og bjergfyr, fjernet rynket rose i store mængder, lukket kilometervis af afvandingsgrøfter, skabt skovbryn, naturlig hydrologi og en mere fugtig og dynamisk klithedenatur.  

Det har blandt meget andet medført nye yngleområder til tinksmed – selvom DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, i sin rapport for Miljøstyrelsen om fugleovervågningen i Danmark alene angiver øget nedbør som den mest sandsynlige forklaring på, at den sjældne vadefugl er i fremgang.  

I det store FN- og EU-regnestykke på vej mod beskyttet natur på 30 procent af vores landareal, er det selvfølgelig små skridt. Og med juridisk bemyndigelse kunne vi givetvis have fredet større arealer hen over hovedet på folk. Nu er vi i stedet nødt til at arbejde sammen med dem. Men det gør vi hjertens gerne. 

Når det overhovedet kan lade sig gøre at skabe så mange naturforbedringer uden øget juridisk beskyttelse af naturen, så er det netop på grund af frivillige og involverende aftaler med jordejerne. Vi arbejder nemlig for naturen gennem mennesker i Nationalpark Thy. Og det giver varige resultater.  

En frivillig aftale på en privat matrikel kan selvfølgelig tinglyses og få juridisk gyldighed, men først og fremmest fungerer de frivillige aftaler, fordi de skaber forståelse for og opbakning til de forvaltningstiltag, der er nødvendige for at skabe en bedre natur.    

Direkte borgerinddragelse 

Nyere forskning har påvist, at det ikke er nok med jura, hvis naturen skal beskyttes. Den viser, at det er vigtigt, at der lægges en strategi for udviklingen, og at området forvaltes. Men den viser også, at det er vigtigt, at man inddrager lokalbefolkningen i beslutninger og forvaltning for at sikre en nødvendig folkelig opbakning. 

Lige nøjagtig den del er vi altså ret gode til her i Thy, hvis vi selv skal sige det. Og det er vi åbenbart nødt til, for rundt omkring væves der nemlig om, hvordan man mon kan inddrage borgerne, hvis vores biodiversitet skal beskyttes.