Naturforskere: Nye målrettede tilskudsordningerne skal sikre biodiversiteten

Vi befinder os midt i en biodiversitetskrise, heldigvis med en stigende politisk bevågenhed. På trods af dette er de tilskudsordninger, som skulle gavne natur og biodiversitet, indrettet, så de belønner ødelæggende og naturskadelige aktiviteter.

De globale bæredygtighedsmål og EU's biodiversitetsstrategier for 2020 og 2030 har haft som gennemgående målsætning at afskaffe støtteordninger og økonomiske incitamenter, som er skadelige for biodiversiteten.

Vi har ikke nået denne målsætning i Danmark, men har vi i det mindste bevæget os i den rigtige retning?

Nej. Vores gennemgang af en 20 år gammel MVJ-ordning (tilskudsordning til Miljøvenlige Jordbrugsforanstaltninger) viser, at betingelserne i de nuværende tilskudsordninger kun har gjort det sværere at gennemføre en effektiv indsats for biodiversiteten.  

Fra svineproduktion til biodiversitet i en 20-årig ordning 

I Linå ådal i det midtjyske ligger et fantastisk eksempel på et landbrug, som er transformeret fra svineproduktion til biodiversitet på knap 25 år. I forsommeren lyser familien Størups enge op i purpur fra det væld af orkideer og tjærenelliker, som de helårsgræssende heste går rundt i.

Her kan man blandt andet opleve dagsommerfugle som isblåfugl, okkergul pletvinge, violetrandet ildfugl, sortåret hvidvinge, klit- og markperlemorsommerfugl – alle dagsommerfuglearter, som ellers er sjældne i det danske landskab.

Baggrunden for denne udvikling er, at familien i 1999 indgik i den daværende 20-årige MJV-ordning, der handlede om miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. 

Den 20 år gamle ordning var langvarig (20 år med årlig, indeksreguleret udbetaling), og der kunne opnås et tilskud på godt 4.000 kroner per hektar om året, hvis man kombinerede ordninger til både græsning og hydrologi. Det var dermed en økonomisk attraktiv løsning for mange lodsejere.

Tilbage i 1990´erne havde vi en EU-medfinansieret ordning, med gode rammer for biodiversiteten. Siden da er vi blevet klogere på biodiversitet og naturgenopretning. Men de tilskudsordninger vi har i dag til biodiversitet, reflekterer ikke den viden – tværtimod har vi spildt 24 år på at gå den forkerte vej.  

Heidi Buur Holbeck, Camilla Fløjgaard, Peder Størup og Rasmus Ejrnæs
Naturforskere

Der blev stillet krav om at genoprette hydrologi ved at lukke dræn og grøfter, og man sikrede en naturvenlig græsning ved at fratrække 1.000 kroner per hektar, hvis arealerne ikke blev græsset. Der blev samtidig fastsat et maksimalt græsningstryk, som forhindrede, at arealerne blev overgræsset.

Endelig sikrede staten sin investering i arealernes naturværdier ved at den dyrkningsjord, der indgik i tilsagnet, blev omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3, hvilket forhindrede genopdyrkning efter ordningens udløb.

24 år i den forkerte retning

Den meget positive naturudvikling på familien Størups arealer, skyldes desuden at arealerne ligger omgivet af værdifuld natur, som har fået lov til at sprede sig, da dyrkningen ophørte. Dette viser behovet for at prioritere støtteordninger i områder med værdifuld natur eller stort potentiale for at udvikle natur.

Familien Størup har vist vejen ved at lade deres heste græsse året rundt uden tilskudsfodring, præcis som forskerne i dag anbefaler. Det var dengang fuldt foreneligt med støtteordningen, men er desværre ikke så enkelt i dag.  

Tilbage i 1990´erne havde vi altså en EU-medfinansieret ordning, med gode rammer for biodiversiteten. Siden da er vi blevet klogere på biodiversitet og naturgenopretning både gennem det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur i Danmark (Novana) og igennem forskningen i biodiversitet.

Men de tilskudsordninger vi har i dag til biodiversitet, reflekterer ikke den viden. Tværtimod har vi spildt 24 år på at gå den forkerte vej.  

Færre penge, overgræsning og dårligere beskyttelse 

Tilskud til pleje af græs- og naturarealer har angiveligt til formål at ”beskytte og forbedre biotopforholdene og biodiversiteten”. Det lyder lovende, men desværre er virkeligheden en anden. "Pleje-græs”, som ordningen kaldes i daglig tale, giver 2.600 kroner per hektar for græsning af værdifulde naturarealer. Hvis man i stedet har et mere produktivt areal, kan der søges grundbetaling, så det samlede tilskud bliver 3.550 kroner per hektar.

I dag gives det laveste tilskud til de mest værdifulde naturarealer. Denne incitamentstruktur medvirker til at lodsejere, som har gode naturarealer enten opgiver at inddrage dem i græsningen eller forsøger at opretholde arealerne i god landbrugsmæssig stand.

Heidi Buur Holbeck, Camilla Fløjgaard, Peder Størup og Rasmus Ejrnæs
Naturforskere

Konklusionen er, at der i dag gives det laveste tilskud til de mest værdifulde naturarealer. Og så overhaler kløvergræsmarken pludselig det gamle kuperede overdrev eller det våde rigkær.

Denne incitamentstruktur medvirker til at lodsejere, som har gode naturarealer enten opgiver at inddrage dem i græsningen eller forsøger at opretholde arealerne i god landbrugsmæssig stand.

Reglerne er lempet for 2023, men rammerne er fortsat ikke tilstrækkelige til at tilgodese biodiversiteten.

I den 20 år gamle MVJ-ordning var der eksempelvis krav om et maksimalt græsningstryk. I de nuværende ordninger er dette skiftet ud med et krav om et minimums græsningstryk. Det medfører desværre, at alt for mange naturarealer i dag bliver overgræsset. 

Dertil kommer, at plejegræs-tilskuddet ikke kan konkurrere med andre tilskudsordninger til produktion eller udtagning af jord.