V: Vandmiljø i fjordene er i fremgang

Af Erling Bonnesen (V)
Miljø- og Fødevareordfører

Det er rigtig godt og meget glædeligt, at det netop er kommet frem, at vandmiljøet i de danske fjorde er i klar fremgang.

Den positive udvikling, som blev betegnet som markant, er blevet vist og dokumenteret i DR TV, hvor man kunne se, at algevæksten er bremset ned, at gode bundplanter på fjordbunden skyder frem og giver føde til et voksende fugle- og dyreliv.

Ringkøbing Fjord og Limfjorden blev vist som eksempler på den gode udvikling i vandmiljøet i de danske fjorde. Det har også forlydt, at den positive fremgang i vandmiljøet er en mere generel tendens.

Derfor er det meget vigtigt, at der nu, i det kommende arbejde med vandplanerne, bliver sikret en ny opdatering af den faktiske vandmiljøtilstand baseret på fakta fra virkeligheden som grundlag for de næste vandplaner, der skal udarbejdes og gælde i de kommende år.

Der har tit og ofte, også på det seneste, været råbt højt om og påstået, at vandmiljøet skulle være i en elendig tilstand. Derfor er det glædeligt, at der nu er blevet ført bevis for det, som vi længe har haft tydelige indikationer på, at vandmiljøet er i klar fremgang og mange steder har det godt.

Der har tit og ofte, også på det seneste, været råbt højt om og påstået, at vandmiljøet skulle være i en elendig tilstand. Derfor er det glædeligt, at der nu er blevet ført bevis for det, som vi længe har haft tydelige indikationer på, at vandmiljøet er i klar fremgang og mange steder har det godt.

Erling Bonnesen (V)
Miljø- og Fødevareordfører

Det gode vandmiljø skal med i landsrapport
Nu skal det sikres, at de faktiske og gode tilstande i vandmiljøet bliver samlet op og kommer med i den landsdækkende status- og landerapport, der nu skal til at udarbejdes som grundlag for det kommende arbejde med den nye målrettede miljøregulering, som vi nu har på tegnebrættet.

Hidtil har der været tale om generel og ens regulering for hele landet. Nu kan vi tage hul på den målrettede miljøregulering, som betyder, at vi skal sætte ind med forskellige indsatser de forskellige steder, afhængig af hvad der måtte være behov for.

De steder, hvor vi måske allerede er i mål, skal der ikke udstedes nye krav, og de steder, hvor der er behov for indsatser, skal vi finde de rigtige indsatser. Det er målrettet miljøregulering.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at udfordringerne er forskellige rundt i landet og i for eksempel de forskellige fjorde. Derfor skal indsatsen målrettes de forskellige steder med forskellige indsatser og forskellige virkemidler.

Forskellige indsatser forbedrer vandmiljøet
Der foregår nu løbende en udviklingsproces på virkemidler og metoder, der kan tages i anvendelse. Det kan for eksempel være anlæg af nye stenrev i vandet relevante steder for at genskabe muligheder for planter og dyr i vandet.

Der arbejdes også med muslingeproduktion, der eventuelt kan være med til at fremme et godt vandmiljø. På land vil det være interessant at undersøge, hvor meget for eksempel energipil, der kan opsuge næringsstoffer og senere blive til flis og brændsel, kan hjælpe på vandmiljøet og blive til en win-win-situation.

Vi har også ambitioner om at øge mere skovplantning, da mere skov kan hjælpe på flere forhold omkring naturtiltag, CO2-problematikken og renere luft.

Vådområder og minivådområder arbejdes der med, og det vil også være interessant at videreudvikle på miniådale omkring vandløb, der kan sikre både afvanding og samtidig give plads til vandløbets naturlige liv, hvor det er relevant at prioritere det. Samtidig er der plads til nytænkning omkring for eksempel såkaldte bioreaktorer med træflis i minivådområder, der kan være med til at sikre, at der både kan dyrkes landbrug og samtidig passes godt på vandmiljøet og give lystfiskermuligheder, hvor det er relevant at prioritere det.

Det er nu relevant også at spørge om, hvor mange steder vi er i mål med indsatsen, således at den fremtidige indsats kan prioriteres rigtigt.

Der er behov for en europæisk indsats
På de steder, hvor der måtte være noget at komme efter, skal vi have undersøgt, hvad årsagen er. Landbruget har fejlagtigt været beskyldt for stort set det hele. Vandmiljøet påvirkes af flere presfaktorer, dvs. fra flere forskellige kilder.

Vandmiljøet påvirkes også af udledninger og overløb fra for eksempel rensningsanlæg og fra overløbsbassiner. Velkendt er det også, at Østersøen og Kattegat belastes af udledninger fra for eksempel det tidligere Østeuropa, og udledninger fra nogle af de europæiske floder driver op langs Vesterhavet og påvirker.

Derfor skal indsatsen ikke kun være dansk, men europæisk, da vandmiljø i sidste ende ikke kender landegrænser. Vi vil ikke finde os i, at udledninger til vandmiljøet fra andre lande ender med nye ekstra krav til Danmark. Miljøindsatser skal rettes mod de steder, hvor problemet kommer fra, og de forskellige lande skal gøre deres egne indsatser og ikke bare lade det løbe over til andre lande gennem havet.

Derfor er det relevant også at se på vandmiljøet i havet, hvor der herudover også skal ses på havstrategi og ses på for eksempel plastforureningen, hvor mikroplast er et stigende problem. Det skal løses dels af de enkelte lande og internationalt.