Ældre Sagen: Mennesket før systemet

Af Bjarne Hastrup
Adm. direktør, Ældre Sagen

Økonomiske hensyn har overtrumfet alle andre argumenter gennem de seneste år, når kvalitetsniveauet i ældreplejen er blevet drøftet. Med overbærenhed er man blevet set som naiv, når man har påpeget, at noget ikke er, som det skal være. ”Der er jo hverken tid eller penge …,” har det lydt igen og igen.

At økonomiske hensyn står over alt, blev legitimt med præciseringen i serviceloven og tydeligt med Køgesagen, som fastslog, at kommunerne kan sænke serviceniveauet ud fra økonomiske hensyn. Og eksemplerne på, at kommunerne lægger op til at skære i ydelserne til svækkede ældre fx ved skift af sengetøj eller rengøring er blevet hyppigere.

Der er imidlertid også andre og mindre synlige måder, hvorpå man kan forringe plejen og omsorgen. Ældre Sagen har hørt om flere eksempler på skærpede visitationskriterier, så færre overhovedet får bevilget hjælp eller færre antal minutter til hver ydelse.

Siden 2008 er hjemmehjælpen blevet beskåret med over 5 millioner timer, og det er sket, selvom gruppen af ældre er vokset i samme periode. Samtidig ved vi, at normeringen på plejehjemmene er alt for lav, særligt i ydertimerne, i weekender og på helligdage.

Konsekvensen af denne udvikling er helt overordnet, at vi ser alt for mange eksempler på en mangelfuld, uværdig pleje og omsorg.

Værdighed handler om, at det enkelte menneske skal kunne leve ud fra sin identitet og personlighed, så længe det overhovedet er muligt – også når man er blevet så svækket, at man har brug for hjælp fra andre.

Bjarne Hastrup
Adm. direktør, Ældre Sagen

Værdighed er det nye omdrejningspunkt
I Ældre Sagen har vi siden foråret 2014 arbejdet sammen med FOA og DSR om at sætte en ny værdighedsdagsorden på ældreområdet. Vores ambition er, at værdighed skal være det fælles referencepunkt for ældreplejen fra øverste lovgivende niveau, hvor midler til ældreområdet prioriteres, til kommunalt niveau, hvor serviceniveauet fastlægges, og ikke mindst i omsorgssituationen i mødet med den enkelte svækkede ældre.

Første skridt er lykkedes! Regeringen og forligspartierne bag finansloven enedes før jul om en værdighedsmilliard, og den følges nu op med lovforslaget om, at alle kommuner fremover skal udforme en værdighedspolitik i tæt dialog med borgere, brugere og plejepersonale. Disse tiltag ser vi som en anerkendelse af, at de økonomiske hensyn er drevet for vidt, og de markerer et paradigmeskifte, som nu skal følges til dørs ude hos ældre medborgere.

Værdighed handler om, at det enkelte menneske skal kunne leve ud fra sin identitet og personlighed, så længe det overhovedet er muligt – også når man er blevet så svækket, at man har brug for hjælp fra andre. Derfor vil en pleje og omsorg, der understøtter værdighed også altid skulle tilpasses den enkeltes behov, uanset om det gælder rettidige toiletbesøg eller muligheden for at kunne komme ud i den friske luft.

For de fleste af os er disse helt indiskutable og grundlæggende livsbehov, som vi ikke stiller spørgsmålstegn ved, når det eksempelvis gælder vores børn i daginstitutioner. De gælder naturligvis også ældre, som er afhængige af andres omsorg og pleje.

Nye tiltag skal også tilpasses efter værdighed
Der sker i disse år mange forandringer på ældreområdet. Hele rehabiliteringstanken, som handler om at sikre svækkede ældre borgeres uafhængighed så længe som muligt, rummer mange muligheder for at understøtte livskvalitet. Samtidig er inddragelse af civilsamfundet blevet ”det nye sort” i kommunerne, når det handler om at sikre velfærden fremadrettet.

Uanset at denne dagsorden til dels også er drevet af økonomiske hensyn, ligger der uden tvivl også spændende muligheder her for at inddrage samfundet i aktiviteter og samvær med ældre. Det er noget, som Ældre Sagens frivillige bidrager mere og mere til med f.eks. spisevenner og caféer for mennesker med demens.

Men uanset om vi taler rehabilitering, samarbejde med civilsamfundet eller hjemmehjælpsydelser i traditionel forstand, så skal alle borgere have den hjælp og støtte, de har brug for, og her skal værdighed være udgangspunktet. Vi må derfor hele tiden have en dialog med hinanden og ikke mindst med modtagerne af hjælp om, hvad værdighed i ældreplejen er, også når nye initiativer kommer til.

Kommunerne har fået en værdighedsmilliard til at løfte arbejdet med at skabe en mere værdig ældrepleje. Samtidig ved vi, at omprioriteringsbidraget udfordrer de kommunale budgetter. Der er derfor alt mulig grund til at holde øje med, hvordan økonomiske hensyn vil påvirke serviceniveauet på længere sigt.

Og så meget desto vigtigere bliver det at holde kommunalbestyrelser rundt om i landet op på at have værdighedspolitikken for øje, når de årlige kvalitetstandarder for serviceniveauet fastsættes, sådan som der står i lovforslaget.

”Mennesket før systemet” – dét er det ”nye sort”, og det vil Ældre Sagen holde kommunalbestyrelser og forligskredsen bag lovforslaget fast på.