Af Jonas Keiding Lindholm, Helle Tilburg Johnsen og Per Larsen
Hhv. generalsekretær i Red Barnet, vicedirektør i Børns Vilkår og formand for Børnerådet

Vi frygter, at regeringens forslag om et ungdomskriminalitetsnævn reelt er en nedsættelse af den kriminelle lavalder.

Regeringen vil iværksætte initiativer og sanktioner over for børn ned til 12 år i et såkaldt ungdomskriminalitetsnævn, der har beføjelser som en regulær domstol. Men hvor børn og unge ikke har nogen form for retssikkerhedsgarantier. Det, mener vi, er dybt problematisk.

Der er potentiale i at tage bedre hånd om den gruppe unge, som begår personfarlig kriminalitet i en tidlig alder – både ud fra et forebyggelsesperspektiv og et samfundsøkonomisk perspektiv. Så langt bakker vi op om regeringens udspil til en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet.

Men målgruppen er børn, og efter vores mening hører børn ikke hjemme i et strafferetligt system. I stedet bør vi som samfund sætte ind med sociale indsatser, der går på tværs af forvaltning, skole og politi, og som giver den unge en reel chance for at slippe fri af en kriminel løbebane.

Hvor er retssikkerheden?
Ifølge regeringen skal ungdomskriminalitetsnævnene høre under politiet og have en dommer for bordenden. Denne konstruktion har store udfordringer, mener vi.

Vi har dokumentation for, at tidlig social indsats virker, og derfor er det selvfølgelig her, fokus bør være. Børn hører ikke hjemme i en strafferetlig kontekst.

Jonas Keiding Lindholm, Helle Tilburg Johnsen og Per Larsen

Det er afgørende, at de, der skal træffe beslutninger, har en tilstrækkelig socialfaglig ballast til at kunne iværksætte en passende foranstaltning. Det har hverken dommeren eller for den sags skyld politiet.

Derfor foreslår vi, at nævnene i stedet forankres under socialforvaltningen. Dommerne skal uddannes og klædes særligt på til at gennemskue de meget komplekse sociale problematikker, der er på spil for denne gruppe børn og unge. Hvis man vil skræddersy forløb, der forebygger fremtidig kriminalitet, er det samtidig nødvendigt at involvere de kommunale sagsbehandlere, som har arbejdet med og kender den enkelte familie.

En af regeringens opgaver må være at sikre, at børn og unge får processuelle rettigheder og en egentlig domstolsprøvelse, hvis de skal idømmes straf. Men med udspillet får børn og unge fortsat ingen garanti for retssikkerhed, på trods af at regeringens konstruktion af ungdomskriminalitetsnævn til forveksling ligner en domstol.

I udspillet forudsættes det, at den unge har begået kriminalitet. Men hvad sker der, hvis den unge nægter, og der alene foreligger en mistanke? Det fremgår ikke, hvilken proces der i det tilfælde iværksættes, eller hvilke rettigheder den unge har for eksempel til advokatbistand eller bisidning?

Tidlig forebyggende indsats, der virker
Regeringen kalder det selv ’en nytænkning af tilgangen til den forebyggende indsats’, men samtidig vægtes sanktioner og straf. Vi mener, at man skal sætte ind langt tidligere, end regeringens udspil lægger op til, og vi er helt uforstående over for, at den såkaldt tidlige indsats ikke har fokus på at inddrage udsatte børn og unges familier og netværk.

Unge, der begår kriminalitet, er oftest børn, der er blevet svigtet. Derfor skal en tidlig og effektiv indsats være målrettet sårbare og udsatte familier allerede fra barnets første leveår. Forældrene har brug for hjælp til at tackle deres egne problemer og være gode forældre, og børn og unge skal blandt andet støttes i deres skolegang og uddannelse for at forebygge fremtidig kriminalitet.

Vi har dokumentation for, at tidlig social indsats virker, og derfor er det selvfølgelig her, fokus bør være. Børn hører ikke hjemme i en strafferetlig kontekst. I 2009 blev den daværende VK-regering klædt på af Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet. En kommission, regeringen selv havde nedsat:

”Efter kommissionens vurdering er der god grund til at antage, at en tidlig kriminalitetsforebyggende indsats, der samtidig er helhedsorienteret, tværsektoriel og sammenhængende, er helt afgørende, hvis man reelt ønsker at sætte virkningsfuldt ind over for og begrænse ungdomskriminaliteten på længere sigt”.

Vi undrer os derfor, når den nuværende borgerlige regering udstikker en kurs, der ikke peger klart i den retning.

Unge i Danmark begår markant færre tyverier, mindre vold og mindre hærværk end for bare ti år siden. Vi frygter, at års vellykket indsats mod ungdomskriminalitet får et skud for boven med regeringens forslag, hvor man reelt flytter fokus fra de sociale indsatser til det strafferetslige system. Et system, hvor man stiller børn til ansvar for deres handlinger på samme måde som voksne. Det er sund fornuft, at det ikke er vejen frem. Vi vil gerne bidrage til at finde den vej, der reelt fører os et bedre sted hen.