DUI-LEG og VIRKE: Børn skal kende deres rettigheder

Af Stig Møller
Forbundsformand for DUI-Leg og Virke

I DUI-LEG og VIRKE interesserer vi os for børns rettigheder. Derfor er vi rigtig kede af, at Danmark fortsat ikke har en børneombudsmand. Det stiller nemlig reelt børns retsstilling langt dårligere end de voksnes af to afgørende årsager.

Børn skal kende deres rettigheder
For det første kender børn som udgangspunkt ikke deres ret. En undersøgelse viste sidste år, at kun 23 procent af danske børn mente at vide noget om deres rettigheder, et tal, som i øvrigt var faldet fra 39 procent fem år tidligere.

Hvis ikke man kender sine rettigheder, kan man ikke kræve at få dem opfyldt. Hvis ikke man ved, at man ikke må blive slået, frihedsberøvet eller misbrugt, overvejer man jo slet ikke at klage til de offentlige myndigheder, hvis det sker. Børn har i langt højere grad end voksne en tendens til at acceptere tingenes tilstand, fordi det er den eneste virkelighed, de kender. Derfor er det langt fra alle sager, hvor børn får krænket deres rettigheder og havner i en ulykkelig situation, der overhovedet kommer op til overfladen.

En egentlig børneombudsmand skal ikke blot have til opgave at behandle indkomne klager. En børneombudsmand skal også tage ansvar for, at børn oplyses om deres rettigheder, og være opsøgende på sager, hvor det ikke sker. Hvis ikke denne opsøgende og oplysende funktion bliver løftet, giver det ingen mening at tale om børns ret.

I dag er det frivillige organisationer og NGOer, der forsøger at løfte denne opgave, men det faktum, at det kun er hver fjerde barn, der kender sine rettigheder, viser med al ønskelig tydelighed, at det ikke rækker.

Hvis ikke denne opsøgende og oplysende funktion bliver løftet, giver det ingen mening at tale om børns ret.

Stig Møller
Forbundsformand for DUI-Leg og Virke

Et voksent system
Den anden årsag til, at børns retstilling i dag reelt er dårligere end voksnes, er, at de er oppe mod et voksent system, når de klager. Selv hvis vi antager, at barnet kender sin ret og ved, at det bliver krænket, har en 11-årig ikke en chance for at sætte sig tilstrækkeligt ind i klageprocedurer til at kunne rejse en sag.

Det hed sig, at ombudsmandens børnekontor ville gøre klageadgangen nemmere og mere tilgængelig for børn. Men virkeligheden har vist sig at være en anden. I 2014 afviste Børnekontoret nemlig at behandle 719 ud af i alt 769 klager fra børn og unge, inden de overhovedet fik lejlighed til at blive taget op.

Begrundelsen er, at børnene, der blev afvist, ikke havde fulgt den slagne vej for at klage. For at blive taget op hos ombudsmandens børnekontor skal sagen nemlig have været behandlet i kommunen, de sociale nævn og ankestyrelsen, den ikke må være mere end et år gammel, og den må ikke kunne fremsættes for en domstol.

Er det et lettilgængeligt system for en 11-årig, der har fået sine rettigheder krænket? Er det reel opfyldelse af børns ret?

Jeg ser meget frem til at høre argumenterne imod en egentlig børneombudsmand i denne debat. Hvad er egentlig årsagen til, at man hellere er fri? Synes man ikke, børns ret er vigtig? Mener man, at det ovenfor beskrevne system er tilstrækkeligt? Mener man ikke, der kan sættes ressourcer af til det? Jeg er spændt på at høre svaret.