Granhøjen-forstander og LOS-direktør: Start med konkurrence på socialområdet

Af Grete Mikkelsen og Michael Graatang
Hhv. forstander for Granhøjen og direktør for LOS – De private sociale tilbud

Det burde ikke blive svært for den nye regering at sætte et flueben ud for løftet om at lægge flere kommunale opgaver ud til private. Både i den private socialpsykiatri og psykiatriske behandling er der ledig kapacitet på trods af store problemer med både kapacitet og kvalitet i det offentlige.

Men konkurrencen har alt for dårlige kår, og resultatet er dårlig og dyrere kvalitet i behandlingen af psykisk udsatte borgere.

Der er meget, der tyder på, at regeringen mener det alvorligt, når den i regeringsgrundlaget slår til lyd for, at flere opgaver skal flyttes ud til private. De positive toner understøttes særligt af den nye minister for innovation, som skal arbejde med modernisering og fornyelse af den offentlige sektor.

Derfor venter vi ikke blot bedre vilkår for konkurrencen, men også at den private del fremover bedre inddrages med vores erfarings- og vidensgrundlag for løsninger.

Grete Mikkelsen og Michael Graatang, hhv. forstander for Granhøjen og direktør for LOS

Det fortjener stor ros fra hele den sociale sektor.

Et af de områder, som regeringen passende kunne begynde med at se på, er det sociale område. Normalt forbinder vi udlicitering med områder som rengøring, snerydning og busdrift. Det har i høj grad været de såkaldt hårde områder, der har været i fokus for konkurrenceudsættelse.

Hele velfærdsområdet rummer et uforløst potentiale for konkurrenceudsættelse, som slet ikke er foldet ud. Alt for ofte får vi fornemmelsen af, at kommunerne vælger egne bosteder til borgere frem for den bedste løsning, som enten kan være privat eller offentlig. En stor del af de problemer, der findes på mange bosteder, skyldes, at man har valgt et forkert tilbud til borgeren.

Kommunerne ved ikke, om de får den rette kvalitet for pengene, når de ikke er i en konkurrencesituation. Derfor burde dette her slet ikke handle om ideologi, men om at sikre gode rammebetingelser for en kontinuerlig fokus på kvalitet i socialpsykiatrien. Det handler om konkurrencen. Om det så er kommunen eller den private udbyder, der løser opgaven, er fuldstændig ligegyldigt.

Der er mange gode kommunale tilbud, ligesom der er gode private. Vi skal ud af sondringen mellem private kontra offentlige og se det som ét marked af tilbud, hvor det bedste for borgeren vinder.

Det handler om det bedste tilbud for borgeren
Om det er økonomi, kvalitet eller ideologi, der i dag er kriteriet for valget af bosted, er helt uigennemskueligt. Vi har et godkendende tilsyn og dokumentation for resultaterne, men den økonomiske konkurrence er alt for ofte uigennemskuelig.

Kommunerne glemmer at indregne en lang række udgifter til administration og bygningsdrift, og derfor får vi et skævt billede af omkostningerne. Det betyder, at vi risikerer at få dyrere løsninger og dårlige kvalitet. Derfor er en af de primære opgaver for innovationsministeren at skabe forudsætningerne for en gennemsigtig konkurrence.

Regeringen kan tage et hurtigt stik i bestræbelserne på at lægge flere offentlige opgaver ud. Det er kun få måneder siden den tidligere Venstre-regering fik en ny aftale på plads, som skal skabe større tryghed i psykiatrien. Nye institutioner under regionerne skal aflaste de kommunale botilbud med såkaldt tunge udadreagerende borgere.

Både aftalen og debatten op til var blottet for inddragelse af den private del af socialpsykiatrien. Det på trods af, at det vel at mærke var i den offentlige del, vi har set de alvorlige problemer med vold og utryghed, og at de private samtidig har en ledig kapacitet. Frem for at vente på at bygge en række helt nye institutioner, så kan regeringen her og nu se mod den private psykiatri og inddrage dem i denne opgave.

Det vil kunne skabe løsninger langt hurtigere, og samfundet kan spare udgifter til anlæg og risiko for at skabe for lav eller høj kapacitet. Derudover kunne det være relevant at inddrage de erfaringer, som den private del er budt ind med. Hvor den offentlige løsning har inddraget øgede muligheder for tvang på de nye bosteder – til stor kritik fra både eksperter og organisationer – har den private sektor budt ind med andre løsninger.

Hvorfor ser man ikke den store ressource, det er at have flere valgmuligheder og syn på en opgave?

Derfor venter vi ikke blot bedre vilkår for konkurrencen, men også at den private del fremover bedre inddrages med vores erfarings- og vidensgrundlag for løsninger.

Når nu regeringen melder så klart ud, så stiger forventningerne også – og ansvaret for at opfylde forventningerne stiger. Vi glæder os til samarbejdet.