Hurtigere betaling til udlændinge for at rejse hjem
Kasper Frandsen
NyhedsredaktørMålet for mig er ikke, at mange eller få rejser hjem. Målet er, at man bliver glad for sit valg.
Annette Vilhelmsen (SF)
Social-, børne-, og integrationsminister
Flygtninge og indvandrere i Danmark skal ikke bare forsætte med at kunne få penge med fra den danske stat for at flytte tilbage til deres oprindelse land. Pengene skal også udbetales hurtigere.
Den såkaldte repatrieringsordning har været midlertidig, men regeringen gør den permanent.
"Folk skal de bedste forudsætninger for at træffe en rigtig beslutning, uanset om de vælger at vende tilbage til hjemlandet eller blive i Danmark. Det kan have stor betydning for især mange ældre folk, at de kan tage hjem til deres hjemland," siger social-, børne-, og integrationsminister, Annette Vilhelmsen, til Altinget.dk.
Her er regeringens udspil til ny repatrieringsordning:
Gøres permanent
1. Regeringen foreslår, at de forbedrede økonomiske støttemuligheder til
repatriering, som blev indført i 2010, bliver permanente. Det betyder, at
regeringen vil fast holde det forhøjede beløb på 125.000 kroner i etableringshjælp,
og at den såkaldte supplerende reintegrationsbistand på 1000 kroner per måned i 5
år/800 kroner per måned i livslang ydelse også fortsætter (Den nuværende ordning
udløber 31. december 2013).
Ny fordeling
2. Erfaringerne i de seneste 3,5 år har vist, at der er visse uhensigtsmæssigheder
ved den nuværende ordning. Fx udbetales langt hovedparten af de cirka 125.000
kroner til hjælpen til etablering først et år efter repatriering. Det ønsker regeringen
at ændre, så en større del af pengene bliver udbetalt ved udrejsen fra Danmark.
Forhøjet reintegrationsbistand
3. Regeringen vil skabe bedre overensstemmelse mellem leveomkostningerne i
visse lande og reintegrationsbistanden. Leveomkostningerne i bl.a. det
tidligere Jugoslavien og Tyrkiet, hvor størstedelen af den ældre gruppe
repatrierer til, har efterhånden nået et niveau, hvor reintegrationsbistandens
størrelse ikke står mål med udgifterne. Regeringen ønsker derfor at forhøje
bistanden ved en repatriering til visse lande. Med forhøjelsen vil
reintegrationsbistanden fremover udgøre 3.500 kroner per måned i fem år/2.800 kroner per måned i livslang ydelse mod henholdsvis 2.500 kroner/2.000 kroner per måned i dag.
Ændrede grænser
4. Herudover vil regeringen ændre grænserne for formuevurderingen, bl.a. så der
fremover ved vurderingen af ansøgninger om støtte til repatriering skal ses bort
fra formue på 50.000 kroner for enlige og 100.000 kroner for ægtefæller (20.000 kroner hhv.
40.000 kroner efter gældende regler). Den gældende relativt lave formuegrænse
kan udgøre en barriere for repatriering, da en udlænding i dag kan blive
tvunget til at realisere en beskeden pensionsopsparing. Og så kan der kun ydes
støtte til at dække flybilletten eller et mindre beløb til hjælp til etablering.
Mulighed for genoptagelse
5. Regeringen vil herudover indføre en adgang til i visse tilfælde at genoptage en
ansøgning om reintegrationsbistand, hvis forsørgelsesgrundlaget mistes eller
væsentligt ændres efter udrejsen. Ægtefæller, hvoraf den ene oppebærer en så
stor indtægt, at den anden ikke kan få tilkendt reintegrationsbistand, risikerer nemlig at stå i den situation, at hvis den indtægtsbærende ægtefælle dør,
efterlades den anden uden forsørgelsesgrundlag. Og i de lande, hvor mange
vender tilbage til, er der intet socialt sikkerhedsnet, der går ind og hjælper den
efterladte ægtefælle. Og den situation afholder en del udlændinge sig fra at
repatriere.
Lettere visumadministrationen
6. Regeringen vil se på, hvordan man kan lette visumadministrationen for de
repatrierede. Det kan være en udfordring for de udlændinge, der stammer fra
lande, der er visumpligtige ved indrejse i Danmark. En ansøgning om visum er
både bekostelig og administrativ byrdefuld, og bl.a. Dansk Flygtningehjælp har
peget på, at det afholder nogle mennesker fra at repatriere.
Social
