Det danske fængselsvæsen har massive udfordringer. Der er ikke længere sammenhæng mellem fængselskapacitet, antallet af indsatte, antallet af fængselsbetjente og mængden af opgaver.

Det gør det vanskeligt for fængselsbetjentene at få tid til at forebygge kriminalitet hos de indsatte.

I en presset hverdag bliver sikkerhedsopgaven prioriteret højere end resocialisering. En fængselsbetjent beskriver forholdet til de indsatte sådan her:

”Det er ren opbevaring. Vi tager imod dem. Vi sørger for, at de ikke render nogen steder, og så lukker vi dem ud igen uden egentlig at have rykket meget i positiv retning med dem.”

Udtalelsen stammer fra en ny rapport, som udkommer i dag torsdag. I rapporten undersøger vi udviklingen i vilkårene for indsatte i danske fængsler og arresthuse. Her stemmer andre fængselsbetjente i: Der er for lidt eller slet ikke tid til resocialisering.

Mangel på ansatte spænder ben for resocialisering

En af årsagerne er, at antallet af fængselsbetjente ligger kritisk lavt. Der er blevet færre fængselsbetjente, selvom Direktoratet for Kriminalforsorgen har gennemført målrettede tiltag for at øge antallet af fængselsbetjente.

Fængselsbetjentene har også mere travlt end tidligere. De er færre betjente til for eksempel at tage urinprøver og visitere indsatte og deres celler. Det gør det svært at opbygge relationer og sikre udvikling hos de indsatte, fortæller betjentene.

Færre fængselsbetjente bliver ikke opvejet af andre ansatte, der arbejder med uddannelse og resocialisering. Antallet af værkmestre, der står for værkstederne i fængslerne og støtter de indsatte i at uddanne sig, er faldet med omkring en tredjedel fra cirka 450 til 300 i perioden fra 2010 til 2019.

Også såkaldte kriminalitetsforebyggende aktiviteter, der ruster den indsatte til et liv efter afsoningen, er faldet. Færre indsatte får mulighed for at arbejde eller uddanne sig uden for fængslerne.

I perioden 2015-2019 er antallet af tilladelser til udgang til arbejde og arbejdstræning faldet med næsten to tredjedele fra omkring 4.750 til 1.800. Udgang til uddannelse og undervisning er i samme periode blevet halveret, viser nye tal.

Formålet med straf

Forholdene i fængslerne gør, at kontakten mellem indsatte og fængselsbetjente kan være præget af et højt konfliktniveau og magtanvendelser.

Stramninger i straffuldbyrdelsesloven og strafskærpelser for forseelser og regelbrud i fængslerne betyder, at antallet af disciplinærstraffe er eksploderet. Fængselsbetjentene skal ikende disciplinærstraffe, når reglerne i fængslet overtrædes. Det tager tid fra resocialisering og kan skyde kiler ind i forholdet mellem betjente og indsatte. 

Vores undersøgelse viser, at vold, magtanvendelse og disciplinærstraf fylder meget i fængslerne, mens resocialisering og kriminalitetsforebyggelse fylder mindre og mindre. Det er hverken på linje med formålet med vores fængsler eller de menneskeretlige anbefalinger.

I den danske straffuldbyrdelseslov står der i formålsparagraffen, at den dømte ud over at afsone sin straf skal hjælpes eller påvirkes til at leve en kriminalitetsfri tilværelse. Den balance skal vi tilbage til:

Ordens- og sikkerhedshensyn og resocialisering skal sidestilles, præcis som loven lægger op til.