Et andet 2020-mål er, at 50 procent af unge udsatte skal have en ungdomsuddannelse som 25-årige. Men samtidig barsler regeringen med adgangskrav til erhvervsuddannelserne, hvilket vil gøre det betydeligt vanskeligere for udsatte unge at komme ind.

Anny Winther
Formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg

 Af Anny Winther
Formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg

At fastsætte overordnede mål for fremtidens sociale indsatser er en rigtig god ide. Og samtidig ligger det fint i tråd med, hvordan vi i forvejen arbejder i kommunerne.

Derfor hilser vi i Kommunernes Landsforening (KL) regeringens nye sociale 2020-mål velkomne. Der er nemlig brug for et øget fokus på de socialt udsatte, da mange borgere og ikke mindst deres familier ofte bliver klemt i systemet.
 
Vi har med tilfredshed konstateret, at regeringens mål lægger sig meget op af tankegangen i KL's socialudspil fra maj 2013; "Investér før det sker".
 
Vi er derfor enige i, at det handler om forebyggende og tidlige indsatser og investeringer, om sammenhængende indsatser, og så handler det om at tænke familien som en helhed og ikke mindst tage udgangspunkt i, at borgeren er den fremmeste ekspert i eget liv.

Tværgående mål
Det er godt med overordnede mål for fremtidens socialpolitik frem for detaljerede procesregler, og vi ser frem til dialogen med regeringen. Det er vigtigt, at målene er visionære og resultatorienterede. Men det er også vigtigt, at målene er tværgående – tværministerielle, tværsektorielle og tværfaglige – så alle arbejder mod de samme mål.

Vi har brug for at tænke på tværs af sundhedsområdet, socialområdet, by og bolig samt økonomi – både i kommunernes forvaltninger og i ministerierne. "Sammenhæng" er kodeordet.
 
Lad mig give et par eksempler:
 
Et af regeringens mål er, at antallet af hjemløse skal reduceres med 25 procent. Desværre har en undersøgelse fra SFI for nylig vist, at antallet af hjemløse – særligt de unge – er stigende. En lavere ydelse til unge kontanthjælpsmodtagere og mangel på billige boliger er blandt årsagerne.

Derfor er det helt nødvendigt, at de sociale mål ikke står alene – og ikke modarbejdes af andre indsatsområder som eksempelvis kontanthjælpsreformen. Hvis det er tilfældet, så kan man for eksempel se på muligheden for på den ene eller den anden måde at sikre, at det er muligt at finde og tilbyde boliger med en husleje, der kan betales.

Konsekvensanalyse er nødvendig
Et andet 2020-mål er, at 50 procent af unge udsatte skal have en ungdomsuddannelse som 25-årige. Men samtidig barsler regeringen med adgangskrav til erhvervsuddannelserne, hvilket vil gøre det betydeligt vanskeligere for udsatte unge at komme ind.

Derudover er det økonomiske incitament til for eksempel erhvervsvirksomheder for at tage udsatte unge i praktik blevet fjernet. Igen skal vi passe på, at de allersvageste ikke kommer i klemme, så vi bliver nødt til at tænke løsninger til denne gruppe ind i de øvrige tiltag.
 
Pointen er, at vi er nødt til at lave en konsekvensanalyse hele vejen rundt og sikre, at indsatserne ikke spænder ben for hinanden. Ellers når vi ikke de ambitiøse mål, og det ville være ærgerligt både for de udsatte borgere, deres familier og samfundet som helhed.