Debat

Sociale 2020-mål - og hvad så?

PRÆSENTATION: Regeringen har præsenteret sine sociale 2020-mål, der satser på de mest udsatte. Socialdebatten vil se på, hvordan målene opnås, og om det er de rigtige mål. Læs mere her og mød panelet.
Foto: sm.dk
Pernille Diana Castle Møller
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Altinget l Social vil i den kommende måned sætte fokus på de nye sociale 2020-mål, som regeringen netop har præsenteret.

Regeringen er kommet med ni konkrete mål, som er målrettet samfundets mest udsatte. Der skal blandt andet være færre hjemløse, udsatte børn skal klare sig bedre i uddannelsessystemet, og unge skal begå mindre kriminalitet.

Men der er ikke er sat mål for store socialområder som for eksempel ældre og handicappede. Samtidig har regeringen heller ikke planer om at skyde flere penge i indsatser på området.

Har regeringen satset rigtigt? Hvor er egentlig det største behov inden for socialområdet, og hvordan kan vi opfylde kommende mål inden for de nuværende stramme, økonomiske rammer?

Det vil Socialdebattens panel debattere over den kommende måned.

Alle er velkomne til at blande sig i debatten om de sociale 2020-mål. Send en mail til [email protected].

Det nye debatpanel består af ni personer, som har særlig viden inden for socialområdet.

Læs mere om panelet her:

<img align="left" src="@navn=anny winther@" />Anny Winther, formand for KL's Social- og Sundhedsudvalg.
Anny Winther er uddannet hospitalsøkonoma og merkonom i regnskabsvæsen. Hun begyndte sin politiske karriere i 1990 som medlem af Støvring Kommunalbestyrelse for Venstre. I 1998 blev hun valgt som borgmester i Støvring Kommune, og efter den nye strukturreform i 2007 borgmester i Rebild Kommune. Derudover har Anny Winther været formand for Sundhedskoordinationsudvalget i Region Nordjylland. Siden 2010 har hun desuden været formand for Kommunernes Landsforenings Social- og Sundhedsudvalg.

<img align="left" src="@navn=Ole Pass@" />Ole Pass, formand for Foreningen af Socialchefer i Danmark og socialdirektør i Rødovre Kommune.
Med snart 40 års erfaring på det sociale område har Ole Pass beskæftiget sig med alle hjørner af social- og forebyggelsesområdet. Som formand for Foreningen af Socialchefer i Danmark samler han de kommunale chefer på social-, beskæftigelses- og sundhedsområdet for blandt andet at erfaringsudveksle og påvirke lovgivning. Ifølge Ole Pass arbejder han for at skabe social lighed i sundhed, styrke indsatsen for udsatte børn og unge og forbedre tilbud til psykisk sårbare og handicappede.

Fakta

Socialdebatten på Altinget | Social har til formål at fokusere og styrke den socialpolitiske og socialfaglige debat i Danmark. Løbende inviterer Altinget l Social eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for det sociale område. 

Fra 26. september og en måned frem handler niende udgave af Socialdebatten om regeringens nye sociale 2020-mål. 

Bland dig gerne i debatten ved at sende en mail til [email protected]

 

<img align="left" src="@navn=Rasmus Kjeldahl@" />Rasmus Kjeldahl, direktør for Børns Vilkår.
Han har en ph.d. fra University of London og har i forskellige organisationer i 18 år arbejdet med at skabe politiske resultater på såvel nationalt som på EU-plan. Desuden er han medstifter af klimatænketanken Concito og den etiske vagthund Danwatch. Rasmus Kjeldahl har derudover haft sæde i talrige råd, nævn og udvalg. Fra 2002 til 2013 var han direktør for Forbrugerrådet, hvorefter han tiltrådte stillingen som direktør i Børns Vilkår. Rasmus Kjeldahl skriver, at han ser frem til at bruge sin politiske og organisatoriske erfaring på at styrke såvel børns rettigheder.

<img align="left" src="@navn=Hanne Thomsen@" />Hanne Thomsen, formand for Missionen blandt Hjemløse.
Hanne Thomsen er uddannet socialpædagog og leder af Sekstanten, det fælles sekretariat for fire boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune. Hanne er civilsamfundsaktør med erfaring fra store udviklingsprojekter og ledelse i NGO'er, lokalområder og almene boligorganisationer. Hanne har arbejdet blandt de mest udsatte på børnehjem, på gadeplan og på organisations-og samfundsniveau. Derudover har Hanne Thomsen været ansat som leder af Missionen blandt Hjemløse fra 1987-93, i den almen boligorganisation 3B fra 1993-2004 og på Diakonissestiftelsen fra 2004-12.

<img align="left" src="@navn=anders vildsø andreasen@" />Anders Vildsø Andreasen, formand for Yngresagen.
Anders Vildsø Andreasen er stud.scient.pol ved Københavns Universitet. Han har været medlem af Yngresagen siden 2011 og har siden december 2012 været landsformand for organisationen. Han skriver, at han sammen med resten af bestyrelsen blandt andet forsøger at sætte fokus på nogle af de mest udsatte unge, herunder hjemløse og arbejdsløse. Desuden er Anders Vildsø Andreasen samfundsdebattør og deltager jævnligt i debatter omkring unge.

<img align="left" src="@navn=Bjarne Hastrup@" />Bjarne Hastrup, direktør i Ældre Sagen.
Bjarne Hastrup er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet. Han var frem til 1984 direktør i erhvervsorganisationen Håndværksrådet, men var som direktør i EGV med til i 1986 at stifte Ældre Sagen, hvor han i alle 27 år har været administrerende direktør. Bjarne Hastrup skriver, at han er meget aktiv i den offentlige debat om social velfærd i Danmark og har skrevet en hel række bøger og artikler om emnet. Han er sideløbende med sit arbejde i Ældre Sagen ekstern lektor ved Københavns Universitet og underviser i socialpolitik, ældrepolitik samt den danske velfærdsmodel.

<img align="left" src="@navn=Jann Sjursen@" />Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte.
Ud over at være formand for Rådet for Socialt Udsatte har Jann Sjursen været generalsekretær for Caritas Danmark siden 2007. Udsatterådet er et uafhængigt rådgivningsorgan, som følger indsatsen på området for socialt udsatte, hvorfra de kan rådføre regeringen og fungere som talerør for socialt udsatte. Medlemmerne af Udsatterådet er personligt udpeget af socialministeren på baggrund af deres indsigt og erfaringer med de udsatte grupper. Jann Sjursen har været formand for Kristeligt Folkeparti og har været energiminister under Nyrup. Folketingsmedlem fra 1998 til 2005.

<img align="left" src="@navn=Mette Bryde Lind@" />Mette Bryde Lind, administrende direktør i Scleroseforeningen.
Mette Bryde Lind er uddannet sygeplejerske, HD i organisation og ledelse og Master i Public Administration. Hun har gennem en årrække arbejdet med ledelse inden for sundhedsvæsenet i Hovedstadsområdet. Mette Bryde Lind skiftede til den kommunale verden, først som vicekontorchef i omsorgsafdelingen i Gladsaxe kommune og efterfølgende i Hillerød Kommune – de sidste syv år som direktør i Job, Social og Sundhed. I 2010 forlod Mette Bryde Lind det kommunale og blev direktør i Scleroseforeningen, hvor fokus er på mennesker med sclerose, som er en progredierende kronisk sygdom.

<img align="left" src="@navn=Benny Andersen@" />Benny Andersen, formand for Socialpædagogernes Landsforbund.
Benny Andersen er forbundsformand for landets 36.000 socialpædagoger. Som formand for en faggruppe, der hver dag året rundt arbejder med udsatte borgere, anbragte børn, unge på sikrede institutioner, voksne udviklingshæmmede, hjemløse, misbrugere og psykisk syge, er Benny Andersen optaget af socialpolitik og de udsatte gruppers rettigheder og levevilkår. Benny Andersen er desuden medlem af LO's daglige ledelse, LO's hovedbestyrelse og medlem af KTO's bestyrelse.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jann Sjursen

Fhv. energiminister, MF og partiformand (KrF/KD), fhv. generalsekretær, Caritas Danmark 2007-2019 og landsleder i Tuba
lærer (Haslev Seminarium. 1988)

Anny Margit Winther

Regionsrådsmedlem (V), Region Nordjylland
økonoma, statsutoriseret ejendomsmægler

Bjarne Hastrup

Adm. direktør og medstifter, Ældre Sagen, forfatter
cand.polit. (Københavns Uni. 1972)

0:000:00