Scleroseforeningen: Uden retssikkerhed, ingen retsstat

Af Nadia Buchard
Ledende socialrådgiver, Scleroseforeningen

Først er jeg nødsaget til at sætte spørgsmålstegn ved præmissen for diskussionen, om økonomiske hensyn fastlægger serviceniveauet. Det mener jeg ikke, der er grund til at diskutere, for det gør de. Det har vi dokumentation for og utallige eksempler på.

Når det så er sagt, er det opløftende at læse, hvad socialminister Karen Ellemann sagde i en artikel i Altinget for små to uger siden. Her påpegede ministeren, at en reform af serviceloven skal indeholde en ”ændring, der fokuserer på styrket retssikkerhed på det sociale område.” Samtidig siger ministeren, at det handler om, at ”kommunerne ikke gør det godt nok”, og at ”kommunerne måske skal kigge på deres sagsgange”.

Efter måneders debat om retssikkerhed med mange aktører er det første gang, jeg ser, at ministeren anerkender, at der er en uoverensstemmelse mellem den virkelighed, der opleves af lovgivere, kommuner og borgere. Det synes som om, vi står i en cirkel rundt om et problem, men ikke ser det samme centrum. Og derfor ser vi heller ikke de samme løsninger.

Et tog, der har forladt perronen
Socialministerens ord åbner op for en mere holistisk problemløsning. Det handler ikke om, at parterne bare må forlige sig med status quo, men at det er nødvendigt at kigge på den proces, der måske/måske ikke er medvirkende til problemerne.

Jeg er helt med på, at en reform af voksenbestemmelserne i servicelovens er et tog, der har forladt perronen. Det er dog mit håb, at ministerens udsagn er en håndsrækning med samarbejde for øje. At den forestående proces med DH, KL og ministeren indeholder muligheder for åben dialog og muligheder for ændringer, som alle kan stå inde for. Jeg tror på det.

Helt konkret har vi i Scleroseforeningen oplevet, at retssikkerheden er et område, der trænger til et eftersyn.

Nadia Buchard
Ledende socialrådgiver, Scleroseforeningen

Det samarbejde vil vi som patientforening anskue som de konstruktive viljers evne til at mødes og finde løsninger, som alle kan acceptere. Selvom alle parter som udgangspunkt har deres virkelighedsopfattelser, er det min overbevisning, at vi kan mødes og finde frem til løsninger. Kardinalpunktet for mennesker med sclerose, som Scleroseforeningen repræsenterer, er retssikkerheden. I samarbejdet frem mod en ændring af serviceloven vil det være helt centralt ikke at svække, men tværtimod som minimum at sikre retssikkerheden.

Helt konkret har vi i Scleroseforeningen oplevet, at retssikkerheden er et område, der trænger til et eftersyn. Ifølge Institut for Menneskerettigheder dækker begrebet retssikkerhed over ”de garantier, der skaber en retsstat. Retssikkerhed sikrer borgere mod vilkårlige, uforudsigelige overgreb fra statens side".

Utilfredsstillende behandlingstid
Desværre oplever vi utilstedeligt lange sagsbehandlingstider i kommunerne. Vi oplever, at revurderinger i kommunen tager urimeligt lang tid. Og vi oplever, at når sagerne ender i Ankestyrelsen, så er sagsbehandlingen igen urimeligt lang. Og så ender det med, at i mere end 70 procent af sagerne får klagerne (vores medlemmer) medhold.

Det er åbenlyst, at ikke alle sager kan undgå behandlingstid, tid til revurdering og behandlingstid i Ankestyrelsen, men det niveau, vi oplever i dag, er ikke retssikkerhedsmæssigt rimeligt. I samarbejdet om at reformere serviceloven vil jeg derfor komme med det fromme ønske, at borgernes klagerret utvetydigt sikres, så vi fortsat kan kalde os en retsstat. Vi vil foreslå, at der etableres frister for behandlingstid med tilhørende afgørelsesgaranti i kommunerne.

Som det er i dag er det - med lektor og ph.d. i socialret ved Aalborg Universitet John Klausens ord – desværre et stort problem, at den offentlige forvaltning træffer rigtig mange afgørelser, der ikke er korrekte. For afgørelser efter lov om social service er det mere end hver tredje sag, der bliver omgjort.

Med den viden – sammenholdt med de statistikker, som Scleroseforeningen har – er det helt centralt for mig at sikre, at borgernes retssikkerhed ikke er til debat. Den er det fundament under hele lovgivningen, der gør, at vi kan kalde Danmark for en retsstat. Det gælder ikke kun for mennesker med handicap, det gælder for os alle sammen.