Socialrådgivere: Socialpolitisk fremgang kræver investeringer

Af Majbrit Berlau
Formand, Dansk Socialrådgiverforening

Socialminister Karen Ellemann (V) har med udformningen af nye sociale mål en stor opgave foran sig. Målene er regeringens mulighed for at vise, at nedskæringerne af ydelserne til de mest udsatte i Danmark, ikke kommer til at stå alene, og at regeringen rent faktisk har en social profil.

Vi har alt for længe haft en socialpolitik, som har været styret af enkeltsager uden overordnede mål. Det har skadet de sociale indsatser for udsatte borgere, og det har skadet borgernes livssituation, hvilket igen har ført til større udgifter på grund af de voksende sociale problemer.

Derfor er der behov for, at de nye sociale mål bliver reelle pejlemærker, som vi langsigtet kan styre efter i socialpolitikken. Vi socialrådgivere glæder os til at give vores bud på, hvordan vi når det mål, og vi takker socialministeren for invitationen.

Men hvis de nye mål skal blive en succes, må vi have modet til at investere i indsatsen. Især den tidlige indsats, der kan forebygge sociale problemer, er nødvendig, hvis vi skal skabe reelle forbedringer på socialområdet.

Det kræver en omstilling af hele systemet, så vi kan bruge ressourcerne der, hvor det kan skabe løsninger. Vi skal turde tage udgangspunkt i de nye økonomiske modeller, der viser, hvilken effekt langsigtede investeringer kan have for både borgere og økonomien.

Vi har alt for længe haft en socialpolitik, som har været styret af enkeltsager uden overordnede mål.

Majbrit Berlau
Formand, Dansk Socialrådgiverforening

”Investér før det sker”
For få år tilbage satte KL fokus på netop investeringer i den tidlige indsats med tesen ”investér før det sker.” Men der skal mere end ord til - og det kræver vilje fra politikere både lokalt og nationalt.

Skal den sociale indsats styrkes, kræver det ordentlige vilkår for de socialarbejdere, lærere, pædagoger, sundhedsplejersker og andre fagfolk, der sammen skal realisere indsatsen.

En offensiv investeringsdagsorden er økonomisk og menneskeligt indlysende i den store sammenhæng, men den kan være meget svær at løfte for den enkelte kommune. Derfor bør der etableres nationale puljer til kommunernes investeringer, og det bør være en vigtig del af arbejdet med de nye sociale mål.

En anden forudsætning er, at rammerne for det sociale arbejde ændres. Rigtig mange udsatte borgere har sammensatte problemer med helbred, beskæftigelse, uddannelse og sociale forhold. Vi har gennem årtier set, hvordan den nuværende opdeling af indsatserne, hvor borgerne skal fare rundt mellem forskellige forvaltninger, kontorer og sagsbehandlere, er direkte skadelig for borgernes motivation og det sociale arbejde.

Vi skal arbejde tværgående, koordineret og sammenhængende med borgernes sammensatte problemer. Det er alle enige om i skåltalerne, men det er meget svært at realisere i hverdagen. Det kræver et grundlæggende opgør med den måde, det sociale system fungerer på i øjeblikket. Den omstilling glæder vi os til at diskutere med ministeren.

Ny fattigdom stiller enorme krav til socialområdet
Samtidig er vi nødt til at tage hånd om to store problemer, som gennemsyrer det sociale område i øjeblikket:

Den ene er fattigdom. Antallet af fattige er stærkt stigende som følge af blandt andet den urealistisk lave integrationsydelse, kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen. Fattigdommen vil få store sociale følger - også for børnefamilier - hvilket blandt andet kan forstærke vores i forvejen alvorlige problemer med negativ social arv.

Det andet er udsættelser og hjemløshed. Som følge af de lave ydelser kan stadig flere mennesker ikke betale huslejen og sættes ud af deres bolig. Kommunerne vil uden tvivl lægge sig i selen for at genhuse børnefamilier, men vi må forvente, at især flere enlige unge vil ende i hjemløshed. Det er helt grotesk i betragtning af, at den forhenværende regerings 2020-mål blandt andet pegede på færre hjemløse.

Selvom det er positivt, at socialminister Karen Ellemann lægger op til at revitalisere diskussionen om de sociale mål, må vi allerede nu slå fast, at bedre social indsats kræver investeringer, et helt anderledes tværsektorielt samarbejde samt beslutsomme skridt til at imødegå de markant forværrede problemer med fattigdom og hjemløshed, som den nye regerings politik medfører. Ellers er diskussionerne om nye sociale mål nytteløse.