Af Jann Sjursen
Formand for Rådet for Socialt Udsatte

Socialpolitikken skal spille på en ny bane, nu, hvor satspuljen er afskaffet. Tidligere er stort set al ny socialpolitik blevet henvist til finansiering af satspuljen, der en passant også har skullet finansiere stort set alle forbedringer af psykiatrien, store dele af beskæftigelsesindsatsen og alt på sundhed, der kunne lugte af socialt udsatte.

Med lukningen af satspuljen er forhåndsfinansieringen af socialpolitik ophørt. ”Vi får nu mulighed for at kæmpe for socialpolitikken på finansloven,” som børne- og socialminister Mai Mercado (K) har udtalt.

Der skal kæmpes en brav kamp
Socialpolitikken skal fremover konkurrere med andre prioriteringer i finanslovsforhandlingerne lige fra kræfthandlingsplaner over erhvervsfremmeinitiativer til kystbeskyttelse.

Socialministeren skal kæmpe en brav kamp for at få plads til forbedringer i de forhandlinger. Der er mange, der vil bakke op, men andre områder har meget stærkere interesseorganisationer end socialpolitikken. Socialpolitikken skal erobre en plads i de svære prioriteringer.

Indsatsen for marginaliserede grupper såsom hjemløse, mennesker med behov for misbrugsbehandling og andre socialt udsatte grupper skal derefter konkurrere med andre store områder inden for socialpolitikken.

Målsætninger og løbende opfølgninger tydeliggør de politiske ambitioner og behovet for finansiering på udsatteområdet. 

Jann Sjursen
Formand for Rådet for Socialt Udsatte

Bindende, klare politiske målsætninger på socialområdet kan være et vigtigt redskab i den kamp. Målsætninger og løbende opfølgninger tydeliggør de politiske ambitioner og behovet for finansiering på udsatteområdet.

Nuværende mål er uambitiøse
Blandt regeringens sociale mobilitetsmål dækker fem delmål over en samlet målsætning om, at færre skal være socialt udsatte.

Det er en målsætning, det er svært ikke at være enig i, men samtidig er de enkelte mål uden konkrete måltal, der giver mulighed for en løbende opfølgning. Det er for uambitiøst.

Der er et delmål om, at færre skal være hjemløse. Men hvor mange færre? Vil regeringen kun lige knække kurven eller rækker ambitionerne videre?

I forhold til stof- og alkoholmisbrug går de nuværende delmål på, at flere skal afslutte misbrugsbehandlingen som stof- eller alkoholfri eller med et reduceret eller stabiliseret forbrug.

Her forholder målene sig alene til effektiviteten af behandlingen og hverken til antallet med et behandlingskrævende misbrugsproblem eller det faktiske antal i behandling. I det hele taget mangler der konsensus om målgruppernes størrelse og måske også god statistik om behandlingsindsatsen – herunder den privatfinansierede.

Massiv underbehandling
Center for Rusmiddelforskning skønner, at 70.000-90.000 har et behandlingskrævende stofmisbrug. Antallet i behandling har siden 2011 ligget et sted mellem 16.000 og 17.500. Er tallet for personer med behandlingskrævende misbrug retvisende, er kun et sted mellem 17 og 25 procent i behandling. Hvad angår alkoholmisbrug er historien den samme.

Ifølge Center for Alkoholforskning er omkring 147.000 danskere afhængige af alkohol baseret på tal fra 2005.

Det nyeste tal fra 2014 om antallet i offentligt finansieret alkoholbehandling lyder på cirka 16.000 – eller svarende til godt 11 procent af gruppen af afhængige.

Den massive underbehandling kan ikke løses alene ved at øge effektiviteten af behandlingen.

Varm luft og tomme kalorier
Skal socialpolitikken for socialt udsatte klare sig ved de store forhandlinger bag glasdøren i Finansministeriet, så skal ministeren have regeringen med på klare og ambitiøse mål. Ellers bliver det bare varm luft og tomme kalorier.

Der skal være god statistik om behovet for indsatser – hjemløshed er nu veldokumenteret, men flere af de andre områder halter efter. Der skal være klare mål for indsatserne og for flere områder end de fem, der indgår i de sociale mobilitetsmål.

Når en kommende regering arbejder med de konkrete målsætninger, vil det være naturligt at tænke ind, hvordan opfyldelsen af disse mål spiller sammen med FN’s verdensmål – herunder hvordan socialpolitikken bidrager til at afskaffe fattigdom, bekæmpe ulighed i sundhed og modvirke ulighed generelt.