Mødrehjælpen: Børnepolitikken ender i lappeløsninger

Af Ninna Thomsen
Direktør i Mødrehjælpen

En hvidkitlet sundhedsreform uden fokus på børn. Et kontanthjælpsloft af beton, der får børnefattigdommen til at eksplodere. En hård ghettoplan, der gør livet vanskeligt for udsatte børnefamilier.

Det er tre eksempler på politiske initiativer, der sætter rammerne for børns trivsel og udvikling, men som ikke har en reel social ambition, der er værd at nævne. Det er også tre eksempler på, at der mangler sammenhæng i de mange initiativer, der rammer børnefamilier. Og det er tre eksempler, der tilsammen viser, at vi har brug for en valgkamp, hvor der bliver tænkt langt og stort på børn og børnefamiliernes vegne.

Som det er i dag, er børnefamilierne genstand for alskens tiltag med alt andet end børns tarv i fokus. Beskæftigelsespolitik, integrationspolitik, boligpolitik, retspolitik og så videre styrer store dele af den hverdag, familierne navigerer i.

Men den langsigtede, ambitiøse vision om et velfærdssamfund, der for alvor bryder med den sociale arv og uligheden i sundhed, som vil bekæmpe børnefattigdom og skabe chancelighed – den er svær at få øje på.

Ikke godt nok
I Mødrehjælpen har vi i en årrække peget på konsekvenserne af det manglende fokus på børnefamiliernes rammevilkår. Vi møder den enlige mor, der med et mikroskopisk budget og en hård skilsmisse i årelang konflikt kæmper for at sikre sine børn tryghed og kærlighed – men familien får ikke hjælp til en ny bolig, der er til at betale.

Så længe der ikke er en stærk og visionær ambition på børnenes vegne, som har pondus og gennemslag hele vejen op i det politiske beslutningshierarki – ja, så bliver det lappeløsninger i det større billede.

Ninna Thomsen
Direktør for Mødrehjælpen

Vi møder den unge, sårbare familie, der er plaget af mindreværd, ringe forældrekompetence og nu er landet i dårlige, usikre jobs – fordi de ikke fik hjælp til at overvinde udfordringerne i uddannelsessystemet.

Og vi møder såmænd også faren, der er gået ned med stress efter morens langvarige kræftsygdom – men som jages af jobcenteret, mens børnene må se langt efter nærvær, omsorg og tryghed.

Det er ganske enkelt ikke godt nok.

Varige forbedringer
Regeringens 1.000 dage-program og Socialdemokratiets ambition om at sætte børnepolitikken i højsædet er lyspunkter i landskabet. Og der er mange andre tiltag, der er værd at rose. Det nye familieretssystem og lovforslaget om kriminalisering af psykisk vold er to af dem.

Men så længe der ikke er en stærk og visionær ambition på børnenes vegne, som har pondus og gennemslag hele vejen op i det politiske beslutningshierarki – ja, så bliver det lappeløsninger i det større billede.

Alle, der arbejder med børn og børnefamilier, ved, at den langsigtede investering og den sammenhængende indsats er vejen frem, hvis vi skal skabe varige forbedringer. At løsninger skal findes på tværs af siloer og faggrænser.

Det gælder også på Christiansborg: Sammenhæng og koordinering på tværs af de politiske ressortområder er afgørende for, at vi får skabt ordentlige rammevilkår for børn og børnefamilier i Danmark. Men børne- og familieområdet står alt for ofte i skyggen af andre interesser og hensyn.

Lad os få lavet om på det i valgkampen, der venter forude.