Stramninger ændrede ægteskabsmønstre

ANALYSE: Mens virkningen i forhold til tvangsægteskaber er uklar, virker stramningerne af reglerne for familiesammenføring effektivt, når det gælder om at begrænse den ikke-vestlige indvandring.
Erik Holstein

Selvom den kommende regering lægger op til en hård kurs over for indvandrere og flygtninge, skal man ikke regne med, at der kommer færre udlændinge til landet. Loven kan ganske enkelt ikke strammes yderligere.

Morten Kjærum, nov. 2001
Direktør for Det danske Center for Menneskerettigheder

Da 24-års reglen og tilknytningskravet blev indført i 2002, gik den officielle argumentation mest på, at stramningerne blev indført for at forhindre tvangsægteskaber. Dengang blev der argumenteret mere spagfærdigt for det andet formål med stramningerne; nemlig at det ville bremse tilstrømningen af ikke-vestlige indvandrere til landet.

Her - fem år efter - er det stadig usikkert, hvor effektivt 24-års regel og tilknytningskrav virker, når det gælder om at forhindre de brutale sager med tvangsægteskaber. På dette punkt kan udvisningsdommene i forlængelse af Ghazala-sagen vise sig at have mindst lige så stor betydning.

Fundamental ændring
Til gengæld er det nu hævet over enhver tvivl, at de strammere regler for familiesammenføring kraftigt har begrænset tilstrømningen af ikke-vestlige indvandrere. Det dokumenteres klart af de nyeste tal om udlændinge i Danmark fra Integrationsministeriet. Tallene viser, at der nu er langt færre ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, der finder en ægtefælle i forældrenes eller bedsteforældrenes hjemland.

Altinget logoSocial
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget social kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00