Når halvdelen af sklerosepatienter, der bruger alternative behandlinger, vælger at fortie det over for lægen, hænger det sammen med, at de er nervøse for lægens reaktion eller ikke regner med, at lægen kan rådgive dem tilstrækkeligt.

Mette Bryde Lind
Direktør for Scleroseforeningen

Af Mette Bryde Lind
Direktør for Scleroseforeningen

Mennesker med kronisk sygdom er storforbrugere af alternativ behandling. Det ved vi fra både internationale og danske undersøgelser. Fra forskning ved vi også, at de fleste patienter gerne vil kunne tale med deres egen læge om alle aspekter af deres sygdom. Indtil for nylig har vi ikke vidst meget om, hvorvidt patienterne får deres ønske indfriet hos lægen. Nu viser helt ny forskning, at det gør de ikke.

Endnu engang bliver vi mindet om det manglende helhedssyn på patienten, som stadig klæber til almen praksis og det øvrige sundhedssystem, og som er så fatalt for kronisk syge især, fordi sygdom her er en uadskillelig del af livet.

Alternativ behandling er tabu
I lighed med mange andre kronisk syge opsøger over halvdelen af sklerosepatienter alternative behandlinger som f.eks. kosttilskud, urtemedicin, akupunktur og zoneterapi. Men kun ca. halvdelen af disse tør tale med deres læge om det. Det viser den hidtil største kortlægning af sklerosepatienters brug af alternativ behandling foretaget af Scleroseforeningen i samarbejde med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.

Når halvdelen af sklerosepatienter, der bruger alternative behandlinger, vælger at fortie det over for lægen, hænger det sammen med, at de er nervøse for lægens reaktion eller ikke regner med, at lægen kan rådgive dem tilstrækkeligt. De ved godt, at der er en væsentlig risiko for, at lægen har en helt anden forståelse af alternativ behandling end dem selv. Og det har lægen.

Et interessant fund i undersøgelsen er netop, hvad forskellen mellem patientens og lægens forståelse af alternativ behandling typisk består i: Hvor lægen vil vurdere en behandling ud fra, om den har en dokumenteret effekt på et konkret symptom, vurderer patienten derimod behandlingen ud fra, om den styrker organismen, og giver en generel forbedring i hverdagen - fysisk eller psykologisk.
Kronisk syge bruger med andre ord alternativ behandling som et værktøj til at mestre livet med sygdom og ikke til at behandle isolerede symptomer.

Læger, ansvaret er jeres
Læge og patient er ikke ligeværdige parter, og det er lægens ansvar at forstå og respektere dette mestringsaspekt, som ofte ligger til grund for patienternes brug af alternativ behandling. For uden denne vigtige forståelse kan lægen ikke indgå konstruktivt i en dialog med patienten om det væsentlige aspekt, som alternativ behandling udgør for rigtig manges håndtering af deres sygdom.

Læger kan og skal ikke vide alt om alt. Heller ikke om alternativ behandling. Men de skal påtage sig ansvaret for, at de over for patienten udgør en samtalepartner, som patienten trygt kan diskutere alle emner, der optager ham eller hende, med. Derfor bør de også være forberedte på og villige til at indgå konstruktivt i en dialog med de mange patienter, der benytter - eller ønsker at benytte - alternativ behandling som en del af deres behandlingsprogram. Ikke al alternativ behandling er risikofri - særligt kosttilskud og urtemedicin kan medføre bivirkninger eller interagere negativt med konventionel medicin.

Også derfor er det vigtigt, at lægen påtager sig ansvaret for, at alternativ behandling ikke bliver et tabu i hans eller hendes praksis, men frit kan drøftes som del af den rejse rundt i de mangfoldige sundhedstilbud, som mange kronisk syge bevæger sig ud på.