Debat

Biotek-aktører: De fysiske rammer bør optimeres, hvis det fulde potentiale af dansk life science skal udnyttes

Der er brug for at satse langt mere på at skabe de fysiske rammer for optimeringen af dansk life science, da disse virksomheder skaber stærke eksportmuligheder for Danmark, skriver Ragnar Heldt Nielsen, direktør i GTS-foreningen og Christian Clausen, forskningschef i Bioneer.

Vores erfaring er, at på bioteknologiområdet er nogle virksomheder udfordrede på grund af manglende kapacitet, og dermed er der risiko for, at deres udvikling bremses, skriver Ragnar Heldt Nielsen og Christian Clausen.
Vores erfaring er, at på bioteknologiområdet er nogle virksomheder udfordrede på grund af manglende kapacitet, og dermed er der risiko for, at deres udvikling bremses, skriver Ragnar Heldt Nielsen og Christian Clausen.Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Ragnar Heldt Nielsen
Christian Clausen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I Danmark er vi godt i gang med at positionere os globalt som et fyrtårn inden for life science-industrien. Vi står med gode kort på hånden, og spiller vi dem rigtigt, kan det få en dyb indvirkning på global sundhed og innovation.

Novo Nordisk er et dansk megafyrtårn i særklasse. De har sammen med andre mellemstore og store virksomheder i branchen gjort det rigtigt glimrende internationalt.

Manglen på faciliteter til test- og demonstration er med andre ord i dag en kritisk flaskehals for at fastholde nye virksomheder i Danmark.

Ragnar Heldt Nielsen og Christian Clausen
Hhv. direktør i GTS og forskningschef i Bioneer

Men vi skal også være i stand til at katalysere udviklingen i underskoven af nye og mindre virksomheder. Det gør vi ved at give dem mulighed for hurtig og lokal adgang til at realisere de tidlige og senere udviklingsfaser. 

Med nye strategier for iværksætteri og life science på vej, har vi store forventninger til, at der bliver skabt gode rammer for, at Danmark også i fremtiden er en central aktør i udvikling af unikke sundhedsløsninger. Det vil ikke kun være til gavn for borgere Danmark – men for borgere i hele verden.

For nyligt påpegede erhvervsminister Morten Bødskov (S), at vi bør opgradere de danske produktionsfaciliteter. Det er vi glade for. Der er ikke tvivl om, at det kan bane vejen for, at Danmark udbygger sin position som en af de globale ledere inden for life science.

Et solidt økosystem

Kigger vi på branchen i Danmark, er der overordnet set et solidt økosystem af veletablerede store virksomheder. Der er mindre virksomheder med lovende potentiale til at få deres lægemidler på markedet –og så er der innovative start-ups, der udvikler nye spændende produkter.

Ser vi på det stigende antal små, innovative virksomheder, der har nået eller er tæt på at nå ud på markedet med nye produkter, sker det typisk med afsæt i forløb, hvor en opfindelse fra et universitet danner grundlag for en virksomhed.

Der sker for eksempel via en inkubator som for eksempel Bioinnovation Institute og dernæst ved at anvende specialiserede test- og udviklingsmuligheder hos GTS-institutter som for eksempel Bioneer, FORCE Technology og Teknologisk Institut.

Alt sammen vidner det om et dynamisk miljø, der er klar til at understøtte næste generation af danske life science-virksomheder.

Læs også

Adgang til udviklings-miljøer er en kritisk flaskehals

Er alt så fryd og gammen? Nej. Desværre er der stadig barrierer i forhold til at forløse det store potentiale, der ligger og spirer på området.

Det skyldes blandt andet, at når virksomheder kommer så langt, at de skal skalere, så findes danske testfaciliteter kun i begrænset omfang. Mange bruger derfor faciliteter i udlandet for at skalere frem mod internationale markeder.

Det betyder, at de bliver dér, og at fortjenesten også bliver dér. Manglen på faciliteter til test- og demonstration er med andre ord i dag en kritisk flaskehals for at fastholde nye virksomheder i Danmark.

Der er brug for at satse langt mere på at skabe de fysiske rammer og tilbyde de rette tværfaglige miljøer, hvor ideer bliver omsat til marked.

Ragnar Heldt Nielsen og Christian Clausen
Hhv. direktør i GTS og forskningschef i Bioneer

Lad os komme med et eksempel. 100 danske life science-virksomheder anvender årligt Bioneers faciliteter.

I de tilfælde, hvor instituttet ikke har den teknologiske viden, der skal til for at opfylde virksomhedernes behov, opbygges den manglende kapacitet. Det sker ofte via samarbejder med andre danske forskningsinstitutioner. Men indsatsen dækker ikke det fulde behov for danske testfaciliteter.

Brug for en innovationshub

Vores erfaring er, at på bioteknologiområdet er nogle virksomheder udfordrede på grund af manglende kapacitet, og dermed er der risiko for, at deres udvikling bremses.

Det skyldes ikke mindst, at det til stadighed bliver mere komplekst at navigere i landskabet for udvikling af nye lægemidler og medico-udstyr.

Derfor er der brug for at satse langt mere på at skabe de fysiske rammer og tilbyde de rette tværfaglige miljøer, hvor ideer bliver omsat til marked.

Af den grund bakker vi også op om life science Rådets anbefaling om en international førende innovationshub.

Her skal virksomheder, universiteter og GTS-institutter samt kapitalstærke investorer arbejde side om side for at udvikle næste generation af life science-produkter.

Med det rette miks af politisk vilje, vision og et fortsat fokus på videnbaseret innovation, kan vi sammen sætte en ny standard for udvikling af fremtidens løsninger inden for sundhed. Det skaber stærke eksportmuligheder for Danmark og er derfor en mulighed, vi ikke har råd til at lade gå fra os.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ragnar Heldt Nielsen

Direktør, GTS-foreningen
cand.scient.pol. med specialisering i anvendt datalogi (Københavns Uni. 1996)

Christian Clausen

Forskningschef, Bioneer
Kandidat i Biomedicin (Syddansk Universitet, 2003)

0:000:00