Debat

DSR: Sundhedsklynger er en lappeløsning

DEBAT: Der er brug for en helhedsorienteret løsning på sundhedsområdet, som kan skabe sammenhæng i patienternes behandlingsforløb, skriver Grete Christensen, formand, Dansk Sygeplejeråd (DSR).

Foto: Pressefoto
Kirsten Ida Enemark
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Grete Christensen
Formand, Dansk Sygeplejeråd (DSR)

Vi har brug for en ambitiøs plan, der skal bringe det danske sundhedsvæsen ind i en ny æra. Sundhedsklynger er en lappeløsning, der i praksis ikke vil løse udfordringerne med sammenhængende patientforløb.

Det er prisværdigt, at Frede Olesen, Kjeld Møller Petersen og Leif Vestergaard kommer med et forslag til bedre sammenhængende patientløb på tværs af sektorerne. Så langt så godt. 

Men deres forslag om sundhedsklynger er ikke svaret.

Fakta
Deltag i debatten!

For det første er sundhedsklynger ikke svaret på, hvordan de praktiserende læger bliver en forpligtende del af det danske sundhedsvæsen.

For det andet er det mere end vanskeligt at se, hvordan en hjemmesygeplejerske, en repræsentant fra hospitalsledelsen og en praktiserende læge autoritativt får mandat til at lave klare snitflader og opgaveflytninger med mere på vegne af ét sygehus, 4-6 kommuner og 150-200 praktiserende læger.

Sundhedsklynger er en lappeløsning, der i praksis ikke vil løse udfordringerne med sammenhængende patientforløb.

Grete Christensen
Formand, Dansk Sygeplejeråd (DSR)

For det tredje er forslaget om, at nævnte treenighed skal ledes af en praktiserende læge et eklatant fejlskud - i forhold til hvilke kompetencer, der er brug for, når målet er at skabe sammenhængende patientforløb. 

Ambitiøs plan skal skabe sammenhæng
Vi skal derimod tilbage på sporet: Regeringen skal fremlægge en ambitiøs plan for det samlede sundhedsvæsen, hvor der med et godt blik for blandt andet de teknologiske muligheder, de sundhedsprofessionelles kompetencer og den tilgængelige økonomi sættes nye hegnspæle i det danske sundhedsvæsen i forhold til ansvarsfordelingen, opgavefordelingen og samarbejdet på tværs – til glæde for patienterne og deres pårørende. 

Regeringens afsæt skal tage udgangspunkt i en erkendelse af, hvor syge patienterne er, når de forlader sygehuset og opholder sig i eget hjem.

Patienterne har måske afsluttet sygehusbehandlingen, men har for hovedpartens vedkomne stadig brug for specialiseret behandling, pleje og omsorg i hjemlige omgivelser.

Dette er ikke noget nyt – det sker allerede i dag for en række patientgrupper i alle kommuner! Dansk Sygeplejeråd ønsker med andre ord, at behandling i eget hjem anerkendes og knæsættes som en hjørnesten i sundhedsvæsenet. 

Med dette udgangspunkt anbefaler Dansk Sygeplejeråd følgende 5 ”ben” i fremtidens nære og sammenhængende sundhedsvæsen:

  • Flyt opgaver fra sygehusene til behandling i eget hjem. Dette skal ske nationalt, så der opnås så ensartede tilbud for patienterne over hele landet som mulig. Herefter kan parterne i sundhedsaftalerne konkret aftale, hvem der løser hvilke opgaver. Flytningen skal naturligvis ske ud fra en stratificering af patienterne, så der er den rette kvalitet i opgaveløsningen i kommunen, i almen praksis og på sygehuset. 
  • Pengene skal følge opgaven. Hvis det i sundhedsaftalen aftales, at opgaver ikke skal løses af sygehuset – men af kommunen – skal pengene følge opgaven.
  • Stil krav om fælles ledelse mellem sygehus og kommuner. Der er i dag gode erfaringer med, at fælles ledelse bidrager til sammenhængende patientforløb. Lokalt kan man træffe beslutning om, hvorvidt der også skal afsættes fælles økonomi for at nå de fælles mål.
  • Forpligt i højere grad almen praksis på behandling af alle patientgrupper – også den ensomme ældre, som ikke har mulighed for at komme til egen læge, socialt udsatte etc. Almen praksis er en af nøglerne til bedre patientforløb og mindre social ulighed i sundhed. 
  • Invester i de sundhedsprofessionelles kompetencer. Flere opgaver i eget hjem kræver nye kompetencer blandt medarbejderne – både medarbejdere i kommunerne, almen praksis og på hospitalerne.

Ovenstående kræver naturligvis også en ny forskningsstrategi med mere, hvori blandt andet kommunerne i højere grad forpligtes til at stille data til rådighed og bidrage med ny viden.

Samtidig kræver så store omlægninger, som skitseres her, en god tidshorisont, så der i god tid kan ske de rette forberedelser og planlægning af de fremtidige opgaver.

Men for mig er der ingen tvivl: Vi har brug for en ambitiøs plan!

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Grete Christensen

Fhv. formand, Dansk Sygeplejeråd
sygeplejerske (Holbæk Sygeplejeskole 1981)

0:000:00