Af Lise Müller, 
Regionrådsmedlem (SF), Region Hovedstaden

Det er en standard-frase, at vi vil have flere varme hænder i den offentlige sektor. Der bruges for meget tid på skemaer og kontrol. Mistillid og den forkætrede ”djøf-ficering” gennemsyrer velfærdssamfundets kerneinstitutioner.

Akkreditering af hospitalerne er af mange set som et eksempel på bureaukrati. Regeringen har da også nu bebudet, at den udskældte model bliver udfaset i løbet af 2015. Det store spørgsmål er, hvad der skal afløse modellen. Akkreditering var i udgangspunktet en god idé (systematisk arbejde med kvalitet), men voksede folk over hovedet og blev en institution i institutionen. 

Der blev lavet mange procesmål, og medarbejderne skulle kontrolleres, og afdelingerne inspiceres. Selve forløbet og arbejdet med at blive akkrediteret tog mange mandetimer, og det var ikke altid til noget, der gav mening for medarbejderne. Og slutteligt var det vanskeligt at sige noget om effekten.

Vi skal have det politiske mod til et opgør med en milliard-industri, der står klar med ny medicin eller nye behandlinger til nye indikationer, og som i øvrigt er en del af regeringens vækst-strategi.

Lise Müller, Regionrådsmedlem (SF), Region Hovedstaden

At man skal arbejde med kvalitet i en organisation som sundhedsvæsnet, er indiskutabelt. Der rapporteres hvert år ca. 180.000 utilsigtede hændelser. Det anslås, at 1.000 mennesker årligt dør som følge af forebyggelige fejl eller forsinkelser i behandlingen. Hertil kommer et antal dårlige forløb som følge af mangelfuld kommunikation og koordinering.

Færre medarbejdere: Flere fejl 
Hvad forskellige undersøgelser har vist os, er ikke raketvidenskab: Antallet af fejl afhænger af antallet af sundhedspersonale pr patient og medarbejdernes uddannelsesniveau.

I en tid med lav økonomisk vækst siger det sig selv, at det er svært at ansætte flere. Vi gør da også nærmest det modsatte: Vi fyrer sygeplejersker og SOSU-assistenter og sparer på medarbejdernes efteruddannelse for at møde kravene om balance i budgetterne. Det er den helt forkerte vej at gå.

Der sker et omfattende spild af ressourcer i sundhedsvæsnet. I USA anslår man det til mellem 21-47% af sundhedsvæsnets totale. Donald Berwick, grundlæggeren af IHI, som holdt oplæg ved dette års generalforsamling i Danske regioner, mener, at de samme tal gør sig gældende i hele den vestlige verden.

Spar penge på administration
Det er spild forbundet med overbehandling, manglende koordinering, manglende pleje, overadministration, for høje priser, svindel og misbrug. De penge skulle vi i stedet bruge til flere medarbejdere hos patienterne, til bedre kommunikation og koordinering af forløb.

Men det kræver omprioritering. Og politisk mod til at tage livtag med overadministration og overbehandling. Derfor skal vi gentænke hele kvalitetsarbejdet. Vi må ikke bare ende i, at vi omdøber alle vores hidtidige akkrediteringsmedarbejdere til ”udgående kvalitetsteams-medarbejdere” og stort set kører videre i samme spor. For det forandrer intet.

Vi har brug for en art chokterapi, der kan involvere og frigøre flere medarbejdere til det patientnære, så kvaliteten løftes den vej. Og så skal kvalitetsarbejdet tænkes på tværs af sektorer. Med stigningen i antallet af ældre og kronikere, bliver det den helt store udfordring.

Vi skal turde prioritere
Vi skal også tage livtag med overbehandling og for høje priser. Vi skal have det politiske mod til et opgør med en milliard-industri, der står klar med ny medicin eller nye behandlinger til nye indikationer, og som i øvrigt er en del af regeringens vækst-strategi.

Vi skal også have det politiske mod til ikke at afgive uanede løfter og til at prioritere på baggrund af stærkere krav om evidens for sikkerhed og effekt, herunder at sige nej til marginal-effekter med eksorbitant højere priser.

Det er tid til at løfte kvaliteten i sundhedsvæsnet ved at frigøre i stedet for at kontrollere.