Af Elisabeth Gregersen
Formand, Danske Tandplejere

Formanden for Ansatte Tandlægers Organisation (ATO), Hanne Jacobsen, kommenterer mit indlæg her i Altinget og tak til Hanne Jacobsen for kommentaren og gennemgangen af tandplejernes virksomhedsområde og afgrænsningen heraf.

Det er både jeg og alle tandplejere selvfølgelig fuldt ud bekendt med. Og tandplejere henviser naturligvis videre, når det er påkrævet.   

Hanne Jacobsen overser dog den helt centrale og afgørende pointe i mit indlæg. Jeg efterlyser nemlig en debat om, hvad tandplejen og borgerne reelt har brug for af behandlere. Både i forhold til den nuværende situation men også den fremtidige.

Vær visionær
Hverken jeg eller tandplejerne er bange for at være visionære på tandsundhedens vegne.

Når Hanne Jacobsen skriver, at virkeligheden ikke er, at hele den danske befolkning går regelmæssigt til tandpleje og mestrer at opretholde en god mundhygiejne og tandsundhed gennem hele livet, så har Hanne Jacobsen fuldstændig ret, men det er da det, vi skal lave om på.

Jo, tandplejere kan netop ved at lave forebyggende og sundhedsfremmende tandpleje løse mange af de problemer, der er med ulighed i tandsundhed.

Elisabeth Gregersen
Formand, Danske Tandplejere

Det er det, vi som tandsundhedsfaglige skal være med til at ændre, så hver enkelt borger hellere før end siden selv mestrer god mundhygiejne og tandsundhed.

Ellers får vi blot mere af det, som vi allerede har, nemlig: en alt for stor del af den voksne befolkning i Danmark, som har behov for omfattende og dyre tandbehandlinger. Det skal vi væk fra.

Tallet skal fortsat falde
Jeg vil derfor gentage min opfordring til alle, der beskæftiger sig med tandområdet til at overveje, om vi kan gøre tingene anderledes – og bedre – end vi gør i dag.

For vi skal huske på, at de patienter med behandlingskrævende lidelser i dag udgør en mindre gruppe end tidligere. Og det tal skulle helst fortsætte med at falde, så borgerne i Danmark ender med at kunne nøjes med en årlig tandundersøgelse, børsteinstruktion og nænsomme behandlinger.

Opgaver som allerede i dag varetages af tandplejere og som bør udbredes yderligere i fremtiden. Men som jeg også tidligere har understreget, så er der og vil der også fremadrettet være behov for alle faggrupper i det odontologiske team.

Og der vil altid være et behov for, at tandlæger løser de særlige behandlinger, som ikke kan undgås. Det kan være store traumer og behandlinger, hvor man trods alle intentioner og indsatser er kommet for sent til behandling. Det kan der være mange grunde til.

Kommunale forskelle
Men i kommunerne, hvor tandplejen har med børn og unge at gøre, burde det være sådan, at kommunens overtandlæge sikrer, at børnene, når de forlader den kommunale tandpleje, er så godt som sygdomsfri i tandsættet. Det må være det primære mål.

Men tallene viser også, at det ikke er sådan i alle landets kommuner. Der er bestemt rum til forbedring, selvom det over de seneste årtier er blevet bedre. Der er mange faktorer, som spiller ind på god tandsundhed, men for mig at se så er det helt afgørende, at overtandlægerne formår at sætte det rette hold i tandplejen.

Hanne Jacobsen skriver selv ”…at tandplejerne spiller en væsentlig rolle i den sundhedsfremmende og forebyggende indsats…” og jeg er helt enig. Det er netop det, jeg appellerer til Hanne Jacobsen og alle de andre overtandlæger om at huske, når de indretter den kommunale tandpleje.

Det samme gælder, når tandlægerne på de private klinikker skal sætte teamet. Eller når politikerne i Folketinget skal beslutte antallet af uddannelsespladser på vores uddannelsesinstitutioner.