Hjernesagen: Effektiv forebyggelse kræver afgiftspolitik

Af Lise Beha Erichsen
Landsformand i Hjernesagen

Der er et gammelt ordsprog, der lyder, at det er bedre at forebygge end at helbrede. Med dette menes, at det er bedre at være forudseende og træffe forholdsregler for at undgå noget ubehageligt end at udbedre skaden, når den er sket.

Det er vi i Hjernesagen helt enige i, og derfor undrer vi os meget over, at forebyggelsestemaet stort set er fraværende i valgkampen. En af de sygdomme, der har et stort forebyggelsespotentiale, er apopleksi – blodprop eller blødning i hjernen. En sygdom, der hvert år rammer 12.500 borgere her i landet.

Apopleksi er den hyppigste årsag til invaliditet blandt voksne. Vedvarende symptomer efter apopleksi kan være lammelser af arme og ben, nedsat evne til at tale og forstå og nedsatte mentale evner. Apopleksi medfører ofte omfattende sociale og økonomiske belastninger for de ramte og deres pårørende.

Hertil kommer de mange psykologiske og menneskelige belastninger, som livet med en hjerneskade fører med sig. Det skønnes, at omkostninger i forbindelse med apopleksi i Danmark årligt beløber sig til 2,7 milliarder kroner.

Derfor er det et af Hjernesagens vigtigste langsigtede mål at arbejde for at reducere antallet af apopleksitilfælde. Mange apopleksitilfælde kan forebygges, men det kræver en målrettet national forebyggelsesindsats.

Erfaringer på forebyggelsesområdet viser, at oplysningskampagner ikke i sig selv har stor effekt, når det gælder vedvarende livstilsændringer.

Lise Beha Erichsen
Landsformand i Hjernesagen

Hvis forebyggelse skal lykkes, skal der arbejdes målrettet med information om hensigtsmæssig sundhedsadfærd og livstilsændringer. Det er også afgørende at skabe sociale og økonomiske rammer, der understøtter det sunde valg.

Det gælder om at identificere de risikofaktorer, der kan modificeres for at udvikle effektfuld forebyggelse.

Flere sunde valg
Godt og vel halvdelen af alle, der rammes af apopleksi, har forhøjet blodtryk, og flere lider af uregelmæssig puls. Begge tilstande kan behandles. Udfordringen er, at de færreste selv mærker symptomerne på forhøjet blodtryk eller hjerteflimren.

Her er der behov for systematisk oplysning samt en indsats særligt over for borgere over 65 år, der regelmæssigt bør få tjekket puls og blodtryk.

Rygestop, hverdagsmotion samt sundere mad- og drikkevaner er også veldokumenterede bud på faktorer, der vil nedsætte risikoen for apopleksi betydeligt. Erfaringer på forebyggelsesområdet viser imidlertid, at oplysningskampagner ikke i sig selv har stor effekt, når det gælder vedvarende livstilsændringer.