Løsning på PLO-konflikt har lange udsigter
Ole Nikolaj Møbjerg Toft
Journalist - sundhedspolitisk analytiker- Regionerne ønsker, at de praktiserende læger ligesom resten af sundhedsvæsnet skal udføre flere behandlinger for de samme penge.
- Samtidig vil regionerne have mere styring og indblik i driften hos de praktiserende læger.
- Regionerne ønsker, at de praktiserende læger får nye opgaver. Blandt andet med at sikre mere sammenhæng i patienternes behandling i krydsfeltet mellem sygehuset, den kommunale hjemmepleje og almen praksis.
I ly af lærerkonflikten er De Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og regionerne i gang med et særdeles kompliceret pokerspil om en ny overenskomst for de praktiserende læger.
Forhandlingerne er gået i stå, og der er ikke indkaldt til nye møder. Forude venter konflikten.
Helt overordnet er PLO-konflikten langt giftigere og mere uforudsigelig end lærerkonflikten, især set fra regionerne og reelt regeringens vinkel.