Organisationer: Der er brug for en mere ambitiøs indsats for fysisk aktivitet i Danmark

Tallene i Den Nationale Sundhedsprofil 2021, der udkom i marts, er grum læsning. Rapporten, der bygger på data fra over 180.000 danskere, viser, at det går den helt forkerte vej med hensyn til både fysisk aktivitet og overvægt i Danmark.

Tallene viser, at det kun er lidt under hver fjerde, der dyrker motions- eller konkurrenceidræt, og at over halvdelen af befolkningen ikke opfylder WHO's minimumsanbefaling til fysisk aktivitet. Samtidig fremgår det, at andelen af svært overvægtige i befolkningen er steget kontinuerligt over det seneste årti.

I 2021 var det således hele 18,5 procent af befolkningen, der var svært overvægtige mod 13,6 procent i 2010. Det svarer til, at gruppen af svært overvægtige er vokset med mere end en tredjedel i perioden.

Lever længere

Udviklingen kan ende med at koste samfundet dyrt i sygedage og øgede sundhedsudgifter. En rapport fra Sundhedsstyrelsen fra 2016 viser de tørre tal. 60.000 ekstra indlæggelser blandt inaktive personer i forhold til aktive personer. 280.000 ekstra ambulante hospitalsbesøg, 91.000 ekstra psykiatriske ambulante hospitalsbesøg og 710.000 ekstra lægekontakter.

Særligt blandt personer uden for arbejdsmarkedet er der mange, som ikke opfylder minimumsanbefalingerne for fysisk aktivitet. Her bør gøres noget særligt.

En million ekstra sygedage blandt inaktive personer i forhold til aktive personer. Det giver omkostninger på 5,3 milliarder kroner til behandling og pleje blandt inaktive personer i forhold til aktive personer samt ekstra omkostninger på 12 milliarder kroner ved tabt produktion blandt inaktive personer i forhold til aktive personer.

I dag bliver en del af de samfundsøkonomiske udgifter kompenseret ved en lavere levetid for inaktive personer, men nye prognoser tyder på, at vi uanset hvad vil leve længere. 
 
Allerede i 2030 vil vi have op mod 20 procent flere +65-årige end i dag. Det er selvfølgelig ubetinget en god ting, at vi lever længere, men det vil også betyde, at der skabes et yderligere pres på ressourcerne i sundhedsvæsenet.  

Brug for flere lokale partnerskaber

Den negative udvikling i forhold til motion får desværre alt for lidt opmærksomhed. I regeringens udspil til sundhedsforhandlinger er der håndfaste og ambitiøse forslag i forhold til alkohol og tobak, men der mangler tilsvarende indsatser, der for alvor kan løfte danskernes motionsniveau. Her kan man oplagt starte med at få sat et fællesmål om, at langt flere danskere skal leve op til WHO's anbefalinger om fysisk aktivitet.  
 
På den baggrund kan man så fortsætte med mere konkrete indsatser, så vi kan få flere danskere involveret i systematiske motionsaktiviteter i for eksempel fitnesscenteret eller idrætsforeningerne. Det vil være et vigtigt skridt til at forebygge en ellers stor stigning i antallet af danskere med kroniske sygdomme, eksempelvis diabetes.   
 
På den korte bane så vi gerne, at man i et bredt partnerskab – og gerne med sundhedsmyndighederne i spidsen – sætter gang i en kampagne, der på linje med "Sænk Farten"; og rygestop-kampagner, som skal nå ud til alle danskere og gøre opmærksom på de positive effekter af fysisk aktivitet. Men det skal selvfølgelig ikke stoppe der.

Der er en lang række andre indsatser, der bør overvejes. Man kan eksempelvis gøre det muligt for arbejdsgivere at trække udgiften fra, hvis man betaler for et idrætsmedlemskab for de ansatte. Der er desuden behov for, at alle kommuner implementerer kvalitetsstandarder for forebyggelse og sundhed. Og der er brug for flere lokale partnerskaber og fælles indsatser for at øge folkesundheden.

Generation Aktiv

Særligt blandt personer uden for arbejdsmarkedet er der mange, som ikke opfylder minimumsanbefalingerne for fysisk aktivitet. Der bør derfor gøres noget særligt for denne gruppe. Her kunne man overveje et "motionspas", som dækker udgifterne til motionsaktiviteter, så det ikke er økonomien, der bliver en begrænsning for at komme i gang med at være fysisk aktiv. Tilsvarende ordninger findes allerede i forhold til tandpleje og fysioterapi.

Det bliver rigtig dyrt, hvis vi ikke gør noget.

Der er desuden god musik i at skabe en "Generation Aktiv", som regeringen også er inde på i sit udspil. Hvis vi kan få grundlagt de gode vaner allerede i ungdommen, så er vi nået langt. Her kan man eksempelvis stille krav om, at idrætsundervisningen også skal bygge bro til idrætsforeningsaktiviteter, der ligger i forlængelse af skoletiden.

Det kan ske ved, at man forpligter kommunerne på, at alle elever gennem idrætsundervisningen skal introduceres til lokale idrætstilbud uden for skolen, så eleverne eksempelvis møder mindst én lokal idrætsforening gennem undervisningen. Dermed øges chancen for, at eleverne efter endt skolegang fortsætter med at være fysisk aktive uden for skolen.

Det er en vigtig samfundsøkonomisk prioritering at få sat ind med virkningsfulde initiativer for at fremme befolkningens fysiske aktivitet. Det bliver rigtig dyrt, hvis vi ikke gør noget. Og det er en rigtig god investering, hvis vi lykkes – både menneskeligt og økonomisk.