Politikere: Det skal være nemmere at sige nej til behandling

Hvordan kan politikerne og sundhedsvæsnet bedre sikre, at ældre og alvorligt syge undgår livsforlængende behandling og genoplivningsforsøg mod deres vilje?

Det skal sundhedsordførerne fra alle Folketingets partier torsdag diskutere til det halvårlige etikmøde i Sundhedsministeriet.

Debatten, om at det er for svært at sige nej til behandling, har kørt i flere år. Også under daværende sundhedsminister Nick Hækkerup (S), som i 2015 ville tage problemstillingen op. Her gik debatten specifikt på genoplivning. 

LÆS: Hækkerup åben for øget mulighed for at sige nej til genoplivning

Men møderne med Folketingets partier har ikke løst problemerne, lyder det stadig fra patienter og eksperter på området.

Nu skal der ske noget
Men denne gang skal der ske noget, slår sundhedsordførerne fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet fast.

”Jeg har til skiftende sundhedsministre sagt, at nu må I gøre noget ved det. Jeg ved, sundhedsministeren har fået lavet nogle notater om problemstillingen. Og vi skal se på, om blandt andet behandlingstestamenter kan supplere de nuværende livstestamenter,” siger Socialdemokraternes sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen.

At han tror på, at der nu kommer nye tiltag og måske nye regler på området, skyldes, at Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne ifølge ham er på linje i spørgsmålet.

”Der skal naturligvis ske grundige juridiske undersøgelser, så man ikke bryder med eksempelvis lægeløftet. Men jeg er overbevist om, at vi kan gøre det bedre end i dag,” siger Flemming Møller Mortensen.

Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, bekræfter, at hun er enig med Socialdemokraterne, om at man skal øge patienternes muligheder for at sige nej til behandling. 

 ”Jeg er enig med Flemming Møller Mortensen. Vi skal om nødvendigt presse ministeren, så vi kommer videre nu. Eventuelt må vi overveje at stille et forslag i Folketinget, der pålægger regeringen det, hvis ikke der sker noget efter møderne,” siger Liselott Blixt. Hun understreger dog samtidig, at eventuelt ny lovgivning skal have bred politisk opbakning.

Ligesom Flemming Møller Mortensen ser hun behandlingstestamenter som et supplement til de nuværende livstestamenter. 

Ellemann får opgaven
Det bliver barselsvikaren for Ellen Trane Nørby (V), Karen Ellemann (V), der skal lede mødet om den svære etiske problemstilling torsdag. Ellen Trane Nørby nåede dog forleden i Kristeligt Dagblad, ligesom Nick Hækkerup, at erklære sig villig til at se på området.

”Vi skal helt konkret diskutere, om vi skal have behandlingstestamenter, og hvilken værdi livstestamenterne har,” sagde Ellen Trane Nørby om mødet, som Karen Ellemann overtager. Netop Livstestamenterne er interessante. I 2011 var der kun 88,000 danskere, som havde udfyldt et livstestamente ud af de cirka fire millioner danskere, som er over 18 år. 

Ekspert: Det skal også virke - i virkeligheden
Overlæge Ove Gaardboe har som tidligere ledende overlæge på en akutafdeling ofte stiftet bekendtskab med problemet med, at man ikke kender patienternes ønsker til genoplivningsforsøg og livsforlængende behandling.

Han er derfor meget tilfreds med, at partierne på Christiansborg nu vil overveje, om man skal satse på de nuværende livstestamenter eller erstatte eller supplere med nye tiltag. Men det er ikke lige meget hvordan, understreger han.

”Man skal sikre et system, hvor patienternes ønsker er skrevet ned, så det relevante personale kan få adgang til oplysningerne hurtigt. Personalet skal så selvfølgeligt følge ønskerne,” siger Ove Gaardboe. Han er i dag ansat hos Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Her arbejder han blandt andet på at sikre, at personalet på sygehusene får talt med patienterne om ønsker til behandlingen – blandt andet genoplivning og livsforlængende behandlinger.

Det skal være nemt
Ove Gaarboe peger på, at oplysningerne skal være tilgængelige på tværs af sektorer i form af ambulancepersonale, sygehuse, vagtlæger, alment praktiserende læger, kommunalt plejepersonale på plejehjem og i hjemmeplejen. Med de mange forskellige it-systemer og databeskyttelseslovgivningen er dette ikke nogen enkel opgave. 

”Hvis ikke oplysningerne bliver skrevet ned og opbevaret på en måde, så de er nemt tilgængelige for alt personale. Så ender det ligesom med livstestamenterne. De bliver ikke brugt, fordi de bøvlede at slå op i, og få danskere har oprettet et livstestamente. Dermed har de kun ringe værdi,” siger Ove Gaardboe.

Hersom: Stadig et problem
I 2015 kunne man i Altinget læse, at Danske Patienter og de praktiserende læger kritiserede, at det var for vanskeligt at frasige sig behandling.

LÆS: Patienter: For svært at sige nej til genoplivning

Det mener man stadig i Danske Patienter. Men ud over det er vigtigt med redskaber, der reelt bliver brugt af patienter og personale, så er det også vigtigt at dialogen tages i tide, understreger Camilla Hersom, som er formand for Danske Patienter.

”Sundhedsvæsnet skal sikre, at ældre og alvorligt syge mennesker i tide får talt med en læge om deres ønsker til livsforlængende behandling. Vi har behov, at den dialog sker langt mere systematisk, end tilfældet er idag,” siger Camilla Hersom.

Debatten om at frasige sig behandling er ikke den samme som muligheden for aktiv dødshjælp. Både på  Christiansborg eller blandt de sundhedsfaglige organisationer er der stor modstand om at åbne op for tiltag, som man ser i eksempelvis Holland og Schweiz. 

Denne debat blev tirsdag kick-startet, da Radio 24-7 kunne afsløre, at et netværk af læger ulovligt hjælper syge med at dø.