Psykologforening: Chefen er ofte ikke skyld i medarbejderens stress

DEBAT: Det er ikke nødvendigvis chefernes skyld, at flere medarbejdere føler sig stressede, men problemerne skal identificeres, og hele arbejdsmiljøindsatsen skal gentænkes, skriver Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening.

Af Eva Secher Mathiasen
Formand for Dansk Psykolog Forening

Det er let at give sin nærmeste chef skylden for, at bunken med arbejdsopgaver bliver større og større, eller at instrukserne til løsningen af en opgave ikke er klare nok.

Det er formentlig også rigtigt nok at placere ansvaret der nogle gange. Men ikke altid – og ikke kun.

Sandheden er nok snarere, at hverken dårlig eller god ledelse sjældent kan hæftes på en enkelt medarbejder i en organisation eller virksomhed som eneste forklaring.

Flere oplever stress
I virkeligheden er succesformularen til trivsel og manglen på samme – stress – på arbejdspladsen mere kompliceret end som så.

Desværre ser vi i disse år, at udviklingen går den forkerte vej, og at flere og flere danskere på arbejdsmarkedet bliver overbelastede af såvel det fysiske som det sociale og organisatoriske arbejdsmiljø og det samlede levede liv.

En stor nylig undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser, at 17 procent flere beskæftigede personer overbelastes psykisk, og at 15 procent flere beskæftigede har overbelastninger af muskel og skelet, hvis man sammenligner statistikkerne fra 2012 med i dag.

En anden undersøgelse viser, at 72 procent af AC's (Akademikernes hovedorganisations) medlemmer oplever, at deres arbejdsplads er præget af stress, og at næsten halvdelen af dem er stressede i hverdagen.

Skal udviklingen vendes, er der behov for at tænke nyt.

Det er langt fra alt, som kan forklares med dårlig ledelse, og vilkårene for god ledelse skal måske også fornys.

Det kan handle om virksomheders rammevilkår for sund udvikling, om hvordan lovgivningen på området er skruet sammen, om forbedring af de tilbud om rådgivning, der findes og også om tendenser i tiden, som måske ligger uden for den enkelte virksomheds rækkevidde at ændre på.

Ikke mindst er der behov for et opgør med den gængse opfattelse, at dårligt arbejdsmiljø partout skyldes dårlig ledelse.

Arbejdsmiljøindsatsen har ikke været god nok
I den samtale finder vi typisk ledere på den ene side af bordet, der er ansat til at løse en fastlagt administrativ opgave. I deres værktøjskasse findes der ikke altid den fornødne fleksibilitet eller fritid at give af til medarbejderne. Der findes heller ikke altid opgaver, der kan justeres på eller flyttes rundt på.

Med så lille et manøvrerum er det klart, at de færreste er i stand til at lede arbejdet på en måde, som både gør medarbejderne mest muligt produktive og samtidig sikrer deres trivsel.

På den anden side af bordet sidder medarbejderne, der oplever, at deres trivsel ikke længere kan sikres i forhandlingerne mellem fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer, at samtaler med lederen føles som at slå i luften, og at de derfor er efterladt til deres egen "robusthed" – eller mangel på samme.

De kan derfor ende med at cykle magtesløse rundt i hverdagens uoverskuelige krav for til sidst at ende med at knække.

Men statistikkerne vidner om, at samtalen om god og dårlig ledelse ikke har båret de nødvendige frugter.

Vi skal derfor til at tale mere med hinanden om hvordan vi – inden for de rammer som vilkår på arbejdsmarkedet sætter – kan gøre det bedre, og skal problemerne med stress på landets arbejdspladser løses, skal de først og fremmest trækkes væk fra den enkelte medarbejder og ud i den sammenhæng, hvor de hører hjemme.

Heldigvis har alle en interesse i høj medarbejdertrivsel – fra fagforeninger og medarbejdere til arbejdsgivere, politikere og alle andre aktører på området, og herfra skal der lyde et varmt velkommen til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsens (V) nylige beslutning om at nedsætte et ekspertudvalg, der skal gentænke hvordan arbejdsmiljøet kan styrkes i landets virksomheder.

Da ministeren præsenterede sine tanker i en pressemeddelelse, opsummerede han i samme ombæring de senere års arbejdsmiljøindsats ved at konstatere, at ”den har slået fejl”.

Statistikkerne viser, at han har ret, men selvom opgaven er svær, betyder det ikke, at de næste ti års indsats på området behøver at være forgæves.

Forrige artikel LVS: En gylden mulighed for bedre retningslinjer er ved at glide os af hænde LVS: En gylden mulighed for bedre retningslinjer er ved at glide os af hænde Næste artikel DBU: Brug fodbold til at forebygge DBU: Brug fodbold til at forebygge
  • Anmeld

    Lars Riber

    Fine tanker om enkel virkelighed..?

    Arbejdsgiveren har stadig ledelseretten og dermed ansvaret, uanset hvad højtuddannede humanister konkluderer er det sådan en virksomhed ledes i Danmark.
    Lean & andre effektivtets fremmende teorier bliver ikke mere effektive og vellykkede end potentialet i firmaet. Det gælder også på ledelsesniveau.
    Ingen ledere bryder sig om at ansætte, eller i længden beskæftige, dygtigere medarbejdere end dem selv!
    Stadigt yngre, praktisk uerfarne, ledere med ensidig fokus på seneste ledelsesteori & regneark har konsekvenser.
    Vores talrige IT skandaler i offentlig regi taler eget skræmmende sprog. Faglighed er for lav mens konsulent honorarer vokser skyhøjt.
    Hvor mange kompetente Ingeniører er der i ledelserne i forhold til Djøf'ere?
    Tidsmæssigt pressede udbud af store ordrer har konsekvenser nedefter i hierarkiet og evt underleverandører.
    Det er almindeligt kendt at store firmaer sender ordrer i udbud senest muligt eller bevidst vælger benhårde leveringsfrister for at presse markedet mest muligt blandt underleverandører.
    Det er dermed op til underordnede at kompensere for topledelsens beslutninger.
    Det kræver stadigt større fleksibilitet samtidigt med offentlig service begrænses pga besparelser, hvilket bl a giver dårligere mulighed for børnepasning for overarbejdende forældre..

  • Anmeld

    lone Zibrandtsen · Direktør

    Vi har måske ikke forstået at uddanne til nuværende arbejdsmarked.....

    Jeg er helt enig i, at vi ikke bare kan klandre nogle enkelte mennesker (Læs: ledere) for at stresse andre. Alle gør faktisk deres bedste på arbejdsmarkedet - så det er helt i tråd med min klare overbevisning om - at vi må gøre noget helt andet!
    Vi har forsket, talt, skrevet millioner af bøger om stress og det gode arbejdsmiljø - og kurven er IKKE knækket.
    Derfor er der ikke andet at gøre - end at gøre noget nyt!

    Vi har et helt andet arbejdsmarked end for 30 år siden. Ledere kan ikke styre mængden af mails, der ryger ind i de enkelte medarbejderes indbakke - eller for den sags skyld indholdet heri. Derfor må vi gå mere individuelt til værks. Vi må i langt højere grad undervise og lære at navigere på en nu anderledes jobplatform.

    Jeg ville såmænd gerne gå rundt med et skilt på maven og oplyse alle om, hvor vigtigt det er, at forstå de nuværende mekanismer og samtidig kende sig selv og sine grænser - og sit talent. Ved bl.a. at sætte fokus på "Personlige Kompetencer" kan vi blive dygtigere til at sige fra og sige til på de rigtige områder.

  • Anmeld

    Lars Riber

    Manglende uddannelse eller manglende dannelse?

    Tak for indlægget Zibrandtsen..
    Jeg ved ikke hvilke dele af erhvervslivet du agerer. Jeg ved af årelang erfaring at jo flere planer & innovative tanker ledelsen beskæftiger sig med jo større er presset nedefter i firmaet! Mange ledere evner simpelthen ikke hvad god ledelse indeholder. Personlig dannelse er ligeså vigtig som indsigt i diverse ledelsesteorier!
    Regneark & unge promoveringstrængende CBS & Djøf typer har i sagens natur meget lidt personlig erfaring med ledelse.
    Hvor der tidligere automatisk var ældre praktisk erfarne er det nu ofte mentale grønskollinger!
    Ledelsesansvar følger ledelsesretten, det kan ikke tørres af nedefter i hierarkiet eller på menige medarbejdere.
    Brodne kar på ledelsesniveau skiftes ikke ud ligeså enkelt som dem der har problemerne i hverdagen..
    Så dit "skilt" er meningsløst eftersom du afgør dagligt hvilket pres firmaet agerer under! Ligesom du afgør hvilken ledelsestil der hersker i praksis..
    Papirer & tanker kan alle gå indfor. Praksis tæller!
    Jeg har talrige eksempler på accepteret destruktiv ledelsestil på mellemniveau. Inklusive strid med firmaets vedtagne regelsæt og direkte lovbrud. Alt i effektivitetens navn.
    Måske de hændelser ikke er kendt for ledelsen, eller de passende ignoreres mens i pudser fjerene..? Bundlinjen er altid i fokus, vejen dertil & menneskelige pris figurerer ikke i jeres officielle regnskaber. Snarere i stress & sygestatistik.. Der er det blot forsent for de involverede, mens dit niveau drøfter papirer & tjekker aktiekurs & kontoudtog.
    Jagten på de sidste procenter koster medarbejdere.. Er det prisen værd?
    Go arbejdslyst

  • Anmeld

    Rasmus Fangsø

    At generalisere

    Ja, du er jo ikke bange for at generalisere. Med blikket stift rettet mod egen navle. Rigtig god arbejdslyst, som du siger.

  • Anmeld

    Frode Sørensen

    1400 stressrelaterede dødsfald årligt i DK

    Tidligere beskæftigelsesminister Mette Frederiksen svarede Folketinget på spørgsmålet om, hvormange dør årligt af dårligt arbejdsmiljø med det er knap 3000, hvoraf 1400 er stressrelaterede.
    Ansvarlig for dette tal er professor Knud Juel, Statens Institut for Folkesundhed , Han benytter en metode udarbejdet af det finske arbejdsmiljø for at fat i antal af ikke umiddelbart døde af dårligt arbejdsmiljø som ved dødsulykker. Det finske arbejdsmiljøinstitut er meget anerkendt, så arbejdsmiljøforskere valfarter hertil. Metoden bruges også af ILO, FN' arbejdsorganisation.
    Hvorfor er dette ikke mere inde i debatten om det dårlige psykiske arbejdsmiljø og dets konsekvenser?

  • Anmeld

    Lars Riber

    Teori contra realitet..

    @ Fangsø. Du er ikke så konkret i dit indlæg, jeg svarer gerne.
    Jeg har over 25 år erfaring fra danske & tyske arbejdsmarked.
    Fra ligeså mange arbejdspladser. Lean er ikke hvermands sag at omsætte.. Men det har jeg jo gjort rede for..
    Hvis du har yderligere interesse end blot overfladiske anklager beskriver jeg gerne konkret hvilke firmaer jeg har erfaringer med! Så kommer mine erfaringer muligvis til gavn?

    Er du blot endnu en ung Djøff'er der har svært ved at forholde dig til praktisk erfaring contra teori?
    Hvad er din mening om Psykologens oplæg?