Rød og blå blok tørner sammen om privathospitaler

ANALYSE: Ud af 11 kommende lovforslag bliver det reelt kun ét lovforslag, hvor sundhedsministeren med sikkerhed får hård idelogisk modstand fra oppositionen. Men også lovforslag uden idelogiske tilsnit kan give problemer. Læs Altingets gennemgang her.

Når sundhedsminister Sophie Løhde (V) skal finde flertal for skrappere regler for e-cigaretter, så kan det blive vanskeligt at få fælles fodslag i blå blok. 
Når sundhedsminister Sophie Løhde (V) skal finde flertal for skrappere regler for e-cigaretter, så kan det blive vanskeligt at få fælles fodslag i blå blok. Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Ændringen af behandlingsgarantien og udredningsretten. Det er kort sagt de to tiltag, samlet i ét lovforslag, hvor regeringen kan forvente markant idelogisk modstand fra oppositionen, når sundhedsminister Sophie Løhde (V) i det nye folketingsår skal have trukket 11 lovforslag igennem Folketingets lovmaskineri.

Lovforslaget om behandlingsgarantien og udredningsretten hedder i regeringens lovkatalog, Ændringen af sundhedsloven – ret til hurtig udredning og ret til frit sygehusvalg efter 30 dage. Lovforslaget genopliver kernen i den største sundhedspolitiske strid mellem rød og blå blok i det seneste årti:

Spørgsmålet om, hvorvidt øget brug af privathospitaler i det offentligt finansierede sundhedsvæsen er et gode eller en underminering af en af hjørnestene i velfærdsstaten. At forslaget også har tråde til en gammel møg-sag for statsministeren, gør ikke lovforslaget mindre politisk ladet.

Dokumentation

Regeringens lovforslag på sundhedsområdet:

Ændring af sundhedsloven og lov om socialtilsyn (Øget kvalitet i alkoholbehandlingen) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at stille højere krav til den faglige kvalitet på de behandlingssteder, som behandler personer med alkoholproblemer og er en opfølgning på satspuljeaftalen for 2015-18.
Lovforslaget er en genfremsættelse af L 179, 2014-15 (1. samling).

Ændring af lov om social service (Målretning af de forebyggende hjemmebesøg) (Nov I)
Formålet med lovforslaget er at åbne op for et mere differentieret forebyggelsestilbud, hvor de forebyggende hjemmebesøg i større omfang målrettes de svageste ældre, samtidig med at den generelle forebyggende indsats opretholdes. Lovforslaget er en udmøntning af en aftale mellem satspuljepartierne fra april 2015 om revision af ordningen om forebyggende hjemmebesøg.

Ændring af sundhedsloven (Regler for private ambulanceberedskaber, honorarer til medlemmer af patientinddragelsesudvalg, personkreds i sundhedshuse m.v.) (Dec I)
Formålet med lovforslaget er bl.a. at fastsætte regler for private ambulanceberedskaber, herunder om ambulancernes bemanding, udstyr og indretning. Formålet er endvidere at sikre, at medlemmer af patientinddragelsesudvalg fremover får mulighed for honorar. Derudover har lovforslaget til formål at styrke hjemmelsgrundlaget for fælles regionale og kommunale initiativer om etablering og udlejning af lokaler og udstyr m.v., som kan medvirke til en lokalt tilpasset udvikling af lokale tilbud i sundhedsvæsenet. En del af lovforslaget er en genfremsættelse af L 127, 2014/15 (1.
samling).

Ændring af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. (Information og samtykke m.v. i forbindelse med behandling med assisteret reproduktion) (Dec I)
Lovforslaget har til formål at sikre sammenhæng mellem informations- og samtykkekrav og konsekvenserne af den lovændring, som fra oktober 2012 ophævede pligten til at destruere opbevaret sæd eller opbevarede befrugtede æg (embryoner) i tilfælde af mandens død. Lovforslaget har for det andet til formål at sikre, at reglerne afspejler den virkelighed, som i dag opleves af barnløse kvinder og par såvel som af de sundhedspersoner, som beskæftiger sig med behandling med assisteret reproduktion.

Lov om tobaksvarer m.v. (Markedsføring, fremstilling, mærkning m.v. af tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter) (Dec II)
Formålet med lovforslaget er bl.a. at indføre nye udvidede indberetningsforpligtelser for en prioritet liste af tilsætningsstoffer i cigaretter og rulletobak, forbud mod markedsføring af tobaksvarer med kendetegnende aromaer samt nye bestemmelser i forhold til sundhedsadvarsler på tobaksvarer.
Forslaget er en delvis implementering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv fra 2014 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede produkter m.v.

Lov om elektroniske cigaretter m.v. (Produktspecifik regulering af markedsføring, fremstilling, mærkning m.v. af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere til elektroniske cigaretter med indhold af nikotin) (Dec II)
Formålet med lovforslaget er at indføre en produktspecifik regulering af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere til elektroniske cigaretter med indhold af nikotin. Forslaget er en delvis implementering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv fra 2014 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede produkter m.v.

Lov om kliniske forsøg med lægemidler (Tilpasning som følge af EU forordning nr. 536/2014 om kliniske forsøg med humanmedicinske lægemidler) (Jan I)
Lovforslaget har bl.a. til formål at implementere krav vedrørende vurdering og godkendelse af ansøgninger om gennemførelse af lægemiddelforsøg og myndighedernes opfølgning på disse forsøg samt krav om tættere koordinering af den sundhedsfaglige og videnskabsetiske vurdering.
Lovforslaget skal samtidig medvirke til at opfylde regeringens mål om at forbedre rammerne for kliniske forsøg til gavn for patienterne og den danske lægemiddelindustri. Lovforslaget følger af forordningen om kliniske forsøg med humanmedicinske lægemidler.

Ændring af lov om euforiserende stoffer (Assisteret stofindtagelse i stofindtagelsesrum) (Jan II)
Lovforslaget skal skabe klare retlige rammer for andre brugeres assistance til injektionsbrugere, som ikke fysisk er i stand til at injicere deres stoffer uden assistance. Lovforslaget skal bl.a. ses i sammenhæng med regeringens ønske om at nedbringe dødeligheden blandt misbrugere.

Ændring af sundhedsloven (Reel ret til hurtig udredning og ret til udvidet frit sygehusvalg efter 30 dage for alle patienter) (Jan II)
Formålet med lovforslaget er at ændre udredningsretten, således at patienter i psykiatrien og somatikken henvist til udredning på sygehus får ret til at få foretaget hele eller dele af deres udredning i privat regi, hvis patientens bopælsregion ikke kan efterleve forpligtelsen til at færdigudrede patienten inden for 30 dage. Udredningsretten omfattes dermed af retten til det udvidede frie sygehusvalg. Endvidere indebærer forslaget, at der indføres en ret for alle patienter i psykiatrien og somatikken, som er henvist til behandling på sygehus, til udvidet frit sygehusvalg efter 30 dages ventetid på behandling. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget ”Sammen for fremtiden”.

Ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang indenfor sundhedsvæsenet (Hjemmel til GPS-lokalisering, tilbageholdelse og tilbageførsel af indlagte patienter) (Feb I)
Formålet med lovforslaget er at give sygehusene mulighed for at anvende personlige pejle-og alarmsystemer over for indlagte på sygehuse (GPS-lokalisering). Endvidere indføres hjemmel til at tilbageholde patienter, der er ved at forlade sygehuset og til at tilbageførepatienter til sygehuset.

Ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Sundhedsstyrelsens fremtidige tilsyn m.v.) (Feb II)
Lovforslaget har bl.a. til formål at sikre bedre patientsikkerhed, herunder en mulig omlægning til risikobaseret tilsyn baseret på viden om, hvor der er størst risiko for patientsikkerheden.
Lovforslaget udmønter bl.a. dele af aftalen om tilrettelæggelsen af Sundhedsstyrelsens fremtidige tilsyn mellem den daværende regering (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti i maj 2015.

Fra beskæftigelsesministerens område:

Ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om ferie (Midlertidig periode med ret til sygedagpenge ved livstruende, alvorlig sygdom) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at udvide retten til sygedagpenge for personer med livstruende alvorlig sygdom, som opfylder betingelserne i sygedagpengeloven, men som ikke har ret til sygedagpenge pga. lovens tidsbegrænsning, eller fordi de allerede er overgået til jobafklaringsforløb.
Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om en reform af sygedagpengesystemet mellem den daværende regering (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance fra december 2013 og er med få ændringer en genfremsættelse af L 199, 2014/15 (1.
samling).

Kilde: Regeringens lovprogram for 2015/2016.


Altinget logoSundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Sundhed

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024