Af Randi Brinckmann og Anne Mette Jørgensen
Hhv. dekan og institutchef på Institut for Sygepleje, Professionshøjskolen Metropol

KL er netop udkommet med udspillet ”Next Practice”, som præsenterer en række konkrete anbefalinger til indretningen af fremtidens sundhedsuddannelser, så de i endnu højere grad svarer til de behov, der er til opgaveløsningen i fremtidens nære sundhedsvæsen.

Som en af de største uddannelsesinstitutioner for de sundhedsprofessionelle vil vi på Professionshøjskolen Metropol gerne kvittere for dette konstruktive og væsentlige udspil. KL har tre hovedanbefalinger til fremtidens sundhedsuddannelser:

For det første skal de studerende rustes bedre til det tværfaglige arbejde med rehabilitering i primærsektoren.

For det andet skal viden om velfærdsteknologi integreres mere i uddannelserne.

For det tredje skal de studerende skal træne og øve mere under uddannelsen.

Samtidig er det en lejlighed til at gøre opmærksom på nogle af de store ændringer af sundhedsuddannelserne, der er gennemført de sidste par år, og som vi først nu er ved at se effekterne af, i takt med at de studerende nu kommer ud på arbejdsmarkedet.

Disse erfaringer er vigtige at inddrage i analysen af sundhedsuddannelsernes fremtidige indretning.

Vi er på Metropol helt enige i, at fremtidens sundhedsprofessionelle skal blive langt mere kompetente til at bruge velfærdsteknologiske løsninger.

Randi Brinckmann og Anne Mette Jørgensen
Dekan og institutchef på Institut for Sygepleje, Professionshøjskolen Metropol

Tværprofessionelt samarbejde
For at få fakta på plads vil vi gerne understrege, at alle vores sundhedsuddannelser allerede arbejder intenst med det tværprofessionelle samarbejde.

Siden 2009 har alle studerende på landets sundhedsuddannelser gennemgået et ti uger langt forløb, som kun fokuserer på tværfaglighed og tværprofessionalitet.

Et af de temaer, som de studerende kan arbejde med, er netop ”Tværprofessionelt samarbejde om rehabilitering”.

De første studerende, der har gennemgået dette tværprofessionelle forløb, dimitterede i sommer, og vi har fået meget positive tilkendegivelser fra praksis om, at det faktisk har styrket deres tværprofessionelle kompetencer og deres viden om rehabilitering.

Vi mener derfor, at det er vigtigt at inddrage erfaringerne fra dette modul i anbefalingerne til de fremtidige sundhedsuddannelser.

Vi vil dog ikke lægge skjul på, at vi godt kunne tænke os at få de medicinstuderende og social-og sundhedsassistenter med på udvalgte dele af sådanne forløb.

Men her får vi brug for hjælp til en ændret struktur for uddannelserne på tværs af institutioner.

Velfærdsteknologi
Vi er på Metropol helt enige i, at fremtidens sundhedsprofessionelle skal blive langt mere kompetente i forhold til brugen af velfærdsteknologiske løsninger.

Det er også baggrunden for, at der på alle vores sundhedsuddannelser arbejdes med velfærdsteknologi og teknologiforståelse, både som tonede moduler med fokus på teknologi, valgfag, og konkrete forskningsprojekter, der anvendes i undervisningen.

Vi kan sagtens blive endnu bedre, men vi kan forstå, at KL gerne ser, at det er ganske bestemte teknologier som vores studerende skal have viden om og kompetence til at anvende.

Det tager vi gerne til efterretning. Men så har vi brug for hjælp fra KL til at få kommunerne til at komme med bud på de 5 konkrete teknologier, som de studerende skal kunne håndtere, uanset hvilken kommune de kommer ud i, nu og om 4 år. Mon det kan lykkes at blive enige om det?

Simulation og træning
På alle vores sundhedsuddannelser arbejder vi nu systematisk med simulation. Faktisk er netop træning og øvelse en af Metropols fem strategiske målsætninger, og det er elementer, som vi har opprioriteret drastisk de seneste år.

Vi har prøvelejligheder, test-laboratorier, sengestuer, diagnostisk udstyr, vi bruger skuespillere, og vi iscenesætter.

Og dette gør vi gerne mere af, da vi kan forstå, at kommunerne ønsker, at de studerende i langt højere grad skal opøve praktiske færdigheder på uddannelsesinstitutionen, frem for ude i den konkrete praksis i praktikperioden.

Det kræver selvfølgelig, at de studerende bruger mere tid på uddannelsesinstitutionen og mindre tid ude i den konkrete praksis.

Og det ser vi ikke som noget problem. Men vi får brug fra KL til at hjælpe os med at inddrage de ressourcer, som kommunerne hidtil har brugt på de studerende, så de kan overføres til uddannelsesinstitutionerne, som skal til at løfte en større andel af den samlede uddannelsesopgave.

Som ledere på en af landets største uddannelsessted for sundhedsprofessionelle sætter vi stor pris på den opmærksomhed, Next Practice giver på kvalitetsudviklingen af sundhedsuddannelserne.

Vi glæder os til at blive inviteret ind i arbejdet, og vi glæder os til, at KL iværksætter initiativer, som kan hjælpe både os og kommunerne med at indfri forventningerne.