Venstre lægger geotermisk forsikring i graven

Et grønt eventyr kan være slut, før det nogensinde kom i gang.

Det er konsekvensen af, at regeringen med tirsdagens finanslovforslag lægger op til at skrotte en national geotermisk forsikringsordning, som blev vedtaget af et bredt flertal før sommerferien.

Tanken var, at staten skulle investere i alt 60 millioner kroner i forsikringsordningen. Men efter at man med finansloven for 2015 afsatte 20 millioner kroner til ordningen, foreslår regeringen nu, at resten af beløbet skrottes.

Og det er ifølge direktør i Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab Søren Berg Lorenzen det samme som at give ikke bare den nationale forsikring, men geotermibranchen som sådan, dødsstødet.

Hvis forslaget går igennem, så er den nationale ordning død. Og det betyder, at de selskaber, som overvejer nye projekter, bliver nødt til at trække sig, fordi de ikke kan få projekterne forsikret.

Søren Berg Lorenzen
Direktør, Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab

“Hvis det ender sådan, som regeringen foreslår, så kan jeg godt sige, at det er slut med geotermi i Danmark,” siger han.

Katastrofen i Kvols
Lad os kort spole tiden tre år tilbage. Her viste en række boringer i landsbyen Kvols ved Viborg stik imod al forventning, at man alligevel ikke kunne udnytte det varme vand 3.000 meter under jordfladen til opvarmning af de midtjyske huse. Det fejlslagne projekt betød, at fjernvarmekunderne i Kvols i dag hænger på en ekstraregning på godt 140 millioner kroner.

Eksemplet fra Kvols fremhæves tit som skrækbillede på, hvad der kunne ske, hvis ikke politikerne på Christiansborg fik taget sig sammen til at etablere en national forsikringsordning, som betød, at det ikke var de enkelte fjernvarmeselskaber, som hang på regningen, hvis de dyre boringer slog fejl.

Det er da heller ikke mere end et halvt år siden, at minister Lars Christian Lilleholt (V) selv fremførte argumentet under en debat i Folketinget.

“Det drejer sig om Viborg, som jo er et skrækeksempel på de økonomiske omkostninger, der er forbundet med det, hvis det efterfølgende viser sig, at det ikke kan lade sig gøre, og så er det jo varmeforbrugerne, der ender med at sidde med en kæmpemæssig regning,” sagde han.

Lilleholt er tavs om intentionerne
Dengang var han ordfører i opposition. Nu er han minister. Og ministre er generelt sværere for pressen at få fat i end ordførerne. Hvilket måske er årsagen til, at det ikke har været muligt for Altinget at få forklaret, hvad tanken med finanslovbesparelserne er.

Er de suspenderede bevillinger så udtryk for, at regeringen har opgivet tanken om en national forsikringsordning for geotermiske projekter?

Ja, mener Søren Berg Lorenzen. Og det skyldes først og fremmest, at en forsikringspulje på kun 20 millioner kroner er alt for lille til at finansiere et geotermisk projekt, der typisk koster i omegnen 40-50 millioner kroner.

“Humlen er, at ordningen i dag ikke fungerer. Og at den aldrig kommer til at fungere, når der kun er 20 millioner kroner i kassen” siger han.

Fjernvarmeselskaber taber tålmodigheden
Han vurderer, at regeringen med forslaget ikke forbryder sig mod rammeloven fra maj 2015, som foreskriver, at der skal findes en geotermisk forsikring. Og med 20 millioner kroner på kontoen findes ordningen da også. Men i praksis er den ubrugelig, siger han.

“Hvis forslaget går igennem, så er den nationale ordning død. Og det betyder, at de selskaber, som overvejer nye projekter, bliver nødt til at trække sig, fordi de ikke kan få projekterne forsikret,” siger han og fortsætter:

“Vi har i forvejen kunnet konstatere, at alle projekter de sidste halvandet år har stået stille. Og vi ser tendenser til, at fjernvarmeselskaberne har tabt tålmodigheden. Og den proces vil kun blive forstærket, hvis regeringen har held med at aflive ordningen.”

Nedbarberinger udløser kritik
Nedbarberingen af den geotermiske forsikringsordning var ikke det eneste tiltag, der tirsdag vakte harme blandt brancheorganisationerne.

Dansk Energi var fortørnet over, at man afliver et demonstrationsprojekt, der skal agere som værn mod massivt stigende varmepriser i mindre byer og landområder, men samtidig også sikre en fjernvarme fri af fossile brændsler. Og så har man ingen forståelse for, at regeringen vil beskære forsknings- og udviklingsprogrammet EUDP med over 300 millioner kroner årligt.

“Det er værd at holde sig for øje, at energisektorens investeringer i det danske samfund på årsplan tegner sig for 17 milliarder kroner, og energisektoren bidrager med 125 milliarder kroner i eksport og dermed hver femte krone til vareeksport. Her er EUDP et af de forskningsprogrammer, der med stor medfinansiering fra private virksomheder sikrer arbejdspladser, vækst og en modning af de energiteknologier, som vi både investerer i Danmark, og som er en afgørende eksportvare for os,” siger administrerende direktør Lars Aagaard.

Direktør i Dansk Fjernvarme Kim Mortensen ser ønsket om at droppe støtten til udbredelse af varmepumper som et alvorligt tilbageskridt for energisektoren.

“Det er et regulært energipolitisk selvmål, når regeringen nu vil lægge varmepumperne på is. Konsekvensen bliver, at vi misser en historisk chance for at få den grønne strøm fra vindmøllerne ind i fjernvarmesystemet. Dermed går vi glip af en enorm samfundsmæssig værdi,” siger han.