Dansk Tog: Regeringen overser produktivitet i kollektiv trafik

Af Nikolaj Wendelboe
Formand for Dansk Tog og adm. direktør i Arriva Danmark

Skal vi have mere for pengene samt flere og mere tilfredse passagerer, skal vi have flere udbud og mere konkurrence til glæde for passagererne og statskassen.

Nikolaj Wendelboe
Formand for Dansk Tog og adm. direktør i Arriva Danmark

Regeringen har været meget sparsom med konkrete initiativer til at styrke den kollektive trafik.

Der har været en masse polemik om finansieringen af Togfonden DK, som først er aktuelt efter denne valgperiode. De fleste af investeringerne ligger efter 2020. Så er der forslaget til finanslov for 2016 med besparelser på infrastruktur, som både rammer det grønne 2009-forlig og 2012-forliget om bedre og billigere kollektiv trafik frem til 2019 med besparelser på samlet 2,5 milliarder kroner. Det betyder blandt andet, at Aalborg Letbane lægges i skuffen.

Mere ud af investeringerne
Der er ingen tvivl om, at regeringens forlag til besparelser på anlægssiden er udtryk for en ændret prioritering, hvor vejområdet fremover vil skulle fylde mere. I regeringsgrundlaget er der også kun nævnt vejprojekter, mens der ikke er nævnt mange ord om kollektiv trafik.

Selvfølgelig spiller investeringsniveauet en vigtig rolle for ikke mindst jernbanen, men det er også vigtigt, at der bliver investeret, så der kommer mest ud af investeringerne. Nogle delprojekter i Togfonden og planlagte letbaner har således en negativ samfundsmæssig forrentning, hvilket klart indikerer, at investeringerne kunne bruges bedre andre steder.

Eksempelvis kunne der satses mere på særskilte busbaner (BRT-løsninger), så busserne kan komme hurtigere frem i byerne. Det koster i anlægsinvesteringer under halvdelen af letbaneløsninger og kan langt hurtigere og lettere realiseres.

I København har der været stor succes med denne busløsning, der går under betegnelsen +Way. Sidste år åbnede strækningen mellem Hans Knudsens Plads og Nørreport Station, og i 2017 vil det også omfatte 5A, der er Skandinaviens mest travle busrute med over 20 millioner passagerer om året. Det er stort set lige så mange som på Kystbanen. I Køge er der også planer om +Way, men ellers har der ikke været særlig stor fokus på denne transportform, som for eksempel er meget udbredt i Malmö. Det er ærgerligt, da man får rigtig meget for pengene.

Større produktivitet via udbud
I sidste ende handler det om at få større produktivitet i den kollektive trafik samt flere og mere tilfredse passagerer. Her har udbud vist sig at være et rigtig godt værktøj.

Sverige startede med at liberalisere jernbanedriften for 20 år siden samtidig med Storbritannien, og begge lande har ud over meget store besparelser også fået en langt større passagervækst end Danmark.

I Storbritannien har de endda de mest tilfredse passagerer i EU. I de tyske delstater er over halvdelen af skinnerne udbudt, og hele jernbanedriften skal inden 2023 være udbudt.

Norge har i juni vedtaget en omfattende jernbanereform, hvor hele jernbanedriften udbydes i 6-8 pakker. Om et års tid udbydes den første trafikpakke med trafikken i Stavangerregionen samt mellem Oslo og Stavanger, mens den næste trafikpakke vil dække den nordlige del af jernbanenettet i Trondheimregionen.

Liberal regering lægger udbud på is
Danmark følger ikke sine nabolande. Regeringen har med forslaget til finansloven for 2016 med en tillægskontrakt til DSB-kontrakten slået fast, at udbud tidligst effektueres i december 2020. Altså efter denne folketingssamling. Samtidig indlemmes Kyst- og Øresundstrafikken i DSB til december, så det samlede omfang af udbudt trafik falder fra 15 procent til 5 procent målt på passagerkilometer.

Både Produktivitetskommissionen og De Økonomiske Råd har ellers anbefalet mere konkurrence og flere udbud. De Økonomiske Råd har regnet sig frem til en gevinst på op til årligt 1,2 milliarder kroner ved udbud af jernbanedriften. Erfaringer fra vores nabolande viser besparelser på 20-30 procent ved udbud, hvilket svarer til de danske erfaringer med udbud i Midt- og Vestjylland, hvor der i første kontraktperiode 2003-2010 blev opnået en besparelse på 18 procent, mens der forventes en yderligere besparelse på 10 procent i nuværende kontraktperiode, der udløber i 2020.

Skal vi have mere for pengene samt flere og mere tilfredse passagerer, skal vi have flere udbud og mere konkurrence til glæde for passagererne og statskassen.