Svigter regeringen den kollektive trafik?

Regeringen vil frem mod 2019 spare knap 1,5 milliarder kroner, der er reserveret til nye investeringer i kollektiv trafik.
Forslaget kommer oven i, at regeringen også vil fjerne 839 millioner til Aalborg Letbane, som rød blok aftalte sidste år. Og så skal DSB spare 300 millioner kroner om året.
Transportdebatten spørger derfor et nyt hold af debattører: Svigter regeringen den kollektive trafik, og hvad bliver i så fald konsekvenserne? Eller er besparelserne en nødvendig prioritering, der kan give råd til andre offentlige investeringer?
Mød hele panelet her.
Henning Hyllested (EL)
Henning Hyllested har siddet i Folketinget siden 2011. Han har arbejdet som havnearbejder i mange år.
Kim Christiansen (DF)
Transportordfører. Kim Christiansen har siddet i Folketinget siden 2007. Han er tidligere selvstændig erhvervsdrivende og har desuden været medlem af byrådet i Mariager Kommune.
Kristian Pihl Lorentzen (V)
Kristian Pihl Lorentzen har siddet i Folketinget siden 2005. Han har skrevet "Hvor der er vilje, er der vej - transportpolitiske visioner for Danmark" i 2010 og "På sporet af Danmark - Jernbanen før, nu og i fremtiden" i 2013. Han har en videregående officersuddannelse ved Forsvaret, hvor han har været ansat fra 1981 til 2005.
Jens Stenbæk (V)
Næstformand i Danske Regioner og regionsrådsformand i Region Sjælland samt formand for Sundhed.dk. Jens Stenbæk har taget den praktiske landmandsuddannelse.
Thomas Møller Thomsen
Koncernchef og adm. direktør i Forenede Danske Motorejere (FDM). Thomas Møller Thomsen er tidligere direktør i Ingeniørforbundet, i Kræftens Bekæmpelse og for Amtssygehuset i Gentofte.
Nikolaj Wendelboe
Formand for Dansk Tog. Han har tidligere været ansat i it-virksomheden NNIT A/S fra 2002 til 2011 – senest som økonomidirektør. I 2011 blev Nikolaj Wendelboe økonomidirektør i Arriva Danmark, hvor han fra 2014 har været administrerende direktør. Han er uddannet cand.polit. ved Københavns Universitet.
Carsten Hyldborg
Formand Kollektivt Trafikforum.
Morten Engelbrecht
Trafikkonsulent. Morten Engelbrecht er tidligere konsulent ved Letbaner.dk og for Nærumbanen i forbindelse med anskaffelse af nye tog i 2000. Han har desuden været konsulent hos Odense Letbane. Morten Engelbrecht er uddannet merkonom.
- Alt står stille i DR. Det er alarmerende for både brugerne og mediehuset
- Løkke har siden valgnatten kun haft én reel mulighed. Derfor kunne rød blok kalde hans bluff
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Nogle af landets største svineproducenter slipper udenom EU-kontrol med dyrevelfærd








































