DI: Disse 5 spørgsmål afgør, om projektet er OPP-egnet

Af Michael Svane
Branchedirektør, Dansk Industri

Diskussionen om Offenligt-Privat Partnerskab er ofte temmelig abstrakt. Der er brug for at få afklaret, hvor det helt konkret kan være relevant at bringe OPP i spil. Det er netop, hvad transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt (V) har taget initiativ til.

I jagten på OPP-egnede projekter er der en række faktorer, som bør være en del af tjeklisten.

1. Bedre totaløkonomi?
Når der er fokus på organisering som OPP, er det ofte motiveret af et ønske om at få mere for pengene. Det kan give bedre totaløkonomi, når man samtænker design, projektering, anlæg, drift og vedligehold.

Her der det dog helt afgørende, at risici fordeles til den part, der bedst kan håndtere de forskellige risici. Det er også vigtigt, at der er tale om et projekt, hvor der er væsentlige omkostninger til både anlæg, drift og vedligehold.

For mange vejprojekter er driftsomkostningerne relativt små i forhold til anlægssummen, og potentialet for at samtænke drift og anlæg er derfor begrænset. Omvendt er vejprojekter ofte relativt store projekter, og derfor kan drift- og vedligeholdelsesomkostningerne alligevel udgøre et betydeligt beløb.

Organisering som OPP kan være relevant i forhold til at sikre den løbende vedligeholdelse af et vejanlæg.

2. Kan brugerne betale?
Der er som udgangspunkt kun to kilder til finansiering af investeringer i trafikale anlæg; nemlig skatteyderne og brugerne. Mange forbinder OPP med projekter, hvor der er brugerbetaling.

OPP-modellen er da også særligt velegnet for projekter, hvor der er en vis brugerbetaling, så det samtidig er muligt at optimere på finansierings- og efterspørgselssiden.

3. Interessant for markedet?
OPP kan kun lade sig gøre, hvis aktører i markedet kan og vil byde på projektet. Derfor er det afgørende at få afklaret, om der vil være interesserede tilbudsgivere. Det er vigtigt at vide, hvilke forventninger de har til afkast, og hvad deres udgangspunkt er i forhold til allokering af risici.

I forlængelse heraf har det stor betydning, om der er risici af politisk karakter, hvor politikerne kan ændre holdning til spørgsmål af afgørende betydning for projektet.

4. Solid samfundsøkonomi?
Der er en række gode infrastrukturprojekter med et højt samfundsøkonomisk afkast, der ikke kan sættes i værk, fordi der mangler offentlige midler til infrastruktur.

Hvis man vælger at gøre brug af privat finansiering, kan det være en vej til realisering af væsentlige anlægsprojekter af stor samfunds- og erhvervsmæssig betydning.

Det må dog være en konkret afvejning i forbindelse med de enkelte projekter, om de samfundsøkonomiske gevinster opvejer eventuel brug af privat finansiering.

5. Stort nok?
OPP er kun relevant for større projekter. En tommelfingerregel kan være, at der skal være tale om projekter til minimum 100 millioner kroner. Det er næppe interessant for OPP-leverandører at involvere sig i de helt små projekter.

Samtidig er der en række transaktionsomkostninger i både forberedelses-, udbuds- og opstartsfasen. Et OPP-projekt skal derfor være stort nok til at retfærdigøre transaktionsomkostningerne. OPP er også mest relevant for projekter, hvor den viden, der opbygges i forbindelse med projektet, kan nyttigøres i forbindelse med andre projekter.

Egnet eller ej?
Et godt OPP-projekt opfylder ikke nødvendigvis alle kriterier, men i jagten på OPP-egnede projekter er det relevant at overveje de ovennævnte faktorer.

Det giver god mening, at alle offentlige projekter af en vis størrelse analyseres for, om de er egnede til at blive organiseret, opført og drevet som OPP. Det er dog afgørende, at projekter, der bedst gennemføres på traditionel vis, ikke bremses af langstrakte OPP-egnethedsanalyser.

Vi har brug for hurtigst muligt at få afklaret, om konkrete infrastrukturprojekter er egnede, begrænset-egnede eller ikke-egnede til at blive gennemført som OPP.

Pensionskasserne har længe efterlyst handling i forhold til OPP. Nu er det på tide, at diskussionerne om OPP bevæger sig fra det abstrakte niveau til konkrete projekter. Det kræver, at pensionskasserne også bidrager og byder ind med konkrete bud på konkrete projekter.