Debat

EL: Regeringen skal komme i omdrejninger og lave afgiftssystem for lastbiler

Jeg forudser, at vognmandsbranchen kan se frem til stigende afgifter alene for at dække det hul, der indtil nu har været i det gældende afgiftssystem. Man kan så glæde sig over, at man i årevis er sluppet billigere, skriver Enhedslisten.

Hvis vi skal nå i mål med 70-procentmålsætningen, må transportsektoren som en af de helt store ”syndere" naturligvis bidrage, mener Enhedslisten.
Hvis vi skal nå i mål med 70-procentmålsætningen, må transportsektoren som en af de helt store ”syndere" naturligvis bidrage, mener Enhedslisten.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Henning Hyllested
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I aftalen om grøn omstilling af vejtransporten fra december 2020 blev det aftalt, at Danmark skulle udtræde af samarbejdet om den såkaldte eurovignet fra 2025. I stedet skulle der indføres en kilometerbaseret afgift for lastbiler over 12 tons.

Det skete angiveligt med henvisning til, at "afgifter på lastbiltrafik er i dag fastsat betydeligt under de samfundsøkonomiske omkostninger, som opstår gennem lastbilernes slid på vejinfrastrukturen, ulykker, støj, luftforurening, bidrag til trængsel og udledning af CO2".

Vi – regeringen, SF, Radikale og Enhedslisten – har således bundet os til at udarbejde en ny form for afgift, der indbringer et provenu, som kan dække de "samfundsøkonomiske omkostninger", som lastbiltrafikken påfører samfundet. Sådan tolker vi det i Enhedslisten.

Temadebat

Hvordan skal modellen for kilometerbaserede afgifter se ud?
Støttepartierne venter på, at regeringen melder ud, hvordan den vil have udformet en afgiftsmodel for kilometerbaserede afgifter for lastbiler.

Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten landede i december 2020 aftalen om den grønne omstilling af vejtransporten.

Som en del af aftalen valgte de, at Danmark fra 2025 skulle træde ud af samarbejdet om EU's vejafgiftsregler gennem den såkaldte eurovignet og i stedet skulle indføre en kilometerbaseret vejafgift for lastbiler over 12 tons.

Hvordan bør regeringen udforme afgiftsmodellen? Hvilke greb skal regeringen skrue op – og ned – for? Har regeringen og støttepartierne med et årligt finansieringsbidrag på 500 millioner i 2025 til 2027 afsat nok? Og vil afgifterne for lastbilerne potentielt kunne danne grundlag for roadpricing på personbiler? 

Om temadebatter:
Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].
 

Vi har samtidig lagt os fast på, at den nye afgiftsmodel skal være kilometerbaseret i stedet for en fast afgift som eurovignetten. Det har vi for at sikre, at afgiften betales, efter hvor meget der køres altså efter forbrug.

Det vil sige, efter hvor stor en belastning det enkelte køretøj påfører samfundet gennem de såkaldte eksternaliteter nævnt i indledningen.

Jeg forudser, at vognmandsbranchen således kan se frem til stigende afgifter alene for at dække det hul, der indtil nu har været i det gældende afgiftssystem.

Man kan så glæde sig over, at man i årevis er sluppet billigere for disse eksternaliteter, som man har været årsag til. Som for eksempel slid, ulykker, støj med mere.

Massiv lobbykampagne 
Men det er der sikkert mange vognmænd, der ikke har tænkt sig at glæde sig over. Jeg tror, at man skal forvente en massiv kampagne fra den magtfulde lobby omkring landevejstransporterhvervet.

En kampagne, som vil gå på, hvor trængt erhvervet er (trods ganske pæne regnskabstal på vej), hvor stor manglen på chauffører er, hvor kontrolleret lastbiltransport er og så videre.

I aftalen fra december 2020 er det også forudsat, at vi aftalepartier skal udarbejde en model for de kilometerbaserede afgifter på et senere tidspunkt på baggrund af et oplæg fra regeringen.

Vi har endnu ikke set et sådant oplæg, men må formode, at det er på vej, da 2025 er året, hvor den nye afgiftsmodel skal være på plads.

Man skal forvente en massiv kampagne fra den magtfulde lobby omkring landevejstransporterhvervet

Henning Hyllested (EL)
Transportordfører

Man kunne måske forestille sig, at der skulle bruges noget tid på at foretage nogle tilløb eller forsøg med en ny afgiftsmodel, især hvis den skal baseres på en GPS- eller ANPG-model.

Jeg tror dog, at de systemer, som Sund & Bælt i dag bruger til registrering og opkrævning, uden de store problemer kan overføres til et nyt afgiftssystem.

Man kunne måske også forestille sig, at det forsøg med roadpricing for personbiler, som inden længe lanceres kunne bidrage med en række nyttige erfaringer, når den kilometerbaserede afgift på lastbiler skal indføres. Forsøget stammer desuden fra den samme aftale om grøn omstilling af vejtransporten fra december 2020.

Så hermed en opfordring til regeringen om at komme i omdrejninger. Branchen, som står midt i den grønne omstilling, har brug for sikkerhed for, hvordan et fremtidigt afgiftssystem vil blive udformet, og hvordan det vil påvirke erhvervet.

Jo større afgift, jo større incitament
Hvis godstransport på landevej skulle blive en smule dyrere som følge af et nyt afgiftssystem, er det ikke noget, som vi i Enhedslisten lader os anfægte af. For det første er vi af den opfattelse, at det kun vil blive marginalt dyrere.

For det andet, at godstransport globalt set for alle transportformer, herunder på også gummihjul, er alt for billig, og for en stor dels vedkommende bygger på billig arbejdskraft på skibe og i lastbiler.

Læs også

En ny, kilometerbaseret afgift på lastbiler skal som nævnt dække mange forskellige eksternaliteter herunder, men ikke kun, påvirkningen af klimaet fra CO2-udledninger. Det vil være oplagt at lade udledningen af CO2 fra lastbiler omfatte af en kommende ensartet CO2-afgift.

Hvis vi skal nå i mål med 70-procentmålsætningen, må transportsektoren som en af de helt store "syndere" naturligvis bidrage.

Og her må vi holde fast i, at jo større afgift, jo større incitament til grøn omstilling af vognparken, idet vi selvfølgelig godt er klar over, at der er grænser, og at vi ikke ønsker at slå erhvervet ihjel.

Kun at den grønne omstilling går så hurtigt som muligt. Som udgangspunkt mener Enhedslisten, at den ensartede CO2-afgift på henholdsvis 1.200 kroner og 1.500 kroner per ton CO2, som De Miljøøkonomiske Vismænd og Klimarådet tidligere har foreslået, må danne udgangspunkt for forhandlingerne om en ensartet CO2-afgift.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henning Hyllested

Fhv. MF (EL), transportordfører, landdistrikts- og øordfører, turismeordfører
Havnearbejder (Esbjerg Havn)

0:000:00