Forsker dumper kommunale veje: Tyveri af danskernes tid

DEBAT: Hullede kommunale veje stjæler både tid og penge fra danskerne. Det er tid til, at transportministeren lægger en plan for den kommunale vejdrift, skriver Lars Bolet fra Trafikforsknings-gruppen på Aalborg Universitet. 

Af Lars Bolet
Lektor, cand.polyt., lic.techn., Trafikforsknings-gruppen, Aalborg Universitet

Det skal være blevet sagt, at flertallet af danskerne er villige til at betale mere i skat til én ting, nemlig bedre veje.

Forudsat selvfølgelig, at de kan stole på, at pengene vitterligt bliver brugt til dette formål. Om udsagnet er sandt, ved jeg ikke. Men danskerne har næppe tilstrækkelig tillid til, at forudsætningen bliver indfriet.

Formålet, forbedrede veje, er ellers reelt nok. Broderparten, nemlig de danske kommuneveje, er nemlig i slet stand.

At få sat fokus på denne udfordring er en værdig opgave for en ny transportminister – uanset partifarve. Det vil lette danskernes hverdag.

Pres og trængsel på vejene
Én ting er, at trængslen øges på de store veje, og at der overalt er et lokalt pres for at få udbygget disse.

Presset er velbegrundet: Trængslen giver spildtid og irritation hos trafikanterne, så der er gevinster at hente. Og da behovet oftest kommer til udtryk som et ønske om at udbygge de overordnede, statslige, veje, er opgaven jo blot at få afsat de fornødne anlægsmidler på finansloven.

Den øvelse har været fast kost siden vedtagelsen af hovedlandevejsloven i 1963 – og den gryde skal nok holde sig i kog af sig selv.

Men trængslen på statsvejene er ikke det eneste problem, og måske ikke engang det største.

Trængsel optræder også på kommunevejene – og ofte som selvskabt plage.

Signalanlæg bør følges nøje
Man etablerer eksempelvis signal-anlæg på byernes betydningsfulde primærveje for at aktivere nye forretnings- eller erhvervsområder – de har jo en attraktiv beliggenhed langs netop disse veje.

Men signalanlæggene stjæler kapacitet fra vejene, og mindre kapacitet betyder større trængsel. Ydermere skal signalanlæg regelmæssigt trimmes, så de passer til trafikudviklingen. En grundig revision hvert femte år kan være en tommelfingerregel.

Det er ikke gratis, slet ikke, hvis gennemsynet afslører behov for justeringer. Men får man afsat midlerne i budgettet? 

Kommunernes vejnet er en snes gange større end statens. Staten har formået at holde sine motorveje vedlige, og standen af de øvrige statsveje er vel nogenlunde på højde med de gamle amtsvejes standard. Det har ikke været gratis, men lige nu er billedet fornuftigt.

Revner og huller på kommunale veje
Det samme er ikke tilfældet på kommunevejene. Alt for mange kommuneveje er revnede og hullede. Mange fortove ligger med ujævne fliser. Kørebane-afmærkningen er nedslidt og er derfor svær at se i mørkt, vådt føre.

Der er skabt et efterslæb, som i disse år kun bliver større. Ved strukturreformen for 10 år siden så kommunerne overtagelsen af de amtslige som a piece of cake.

Opgaverne var velkendte og kunne nemt løses af de nye kommuner. Bedyrede man.

Og på Tinge taltes der om at følge udviklingen nøje. Sandheden viser sig nu at være anderledes end spået. De gamle landeveje er nu i samme sølle stand som de øvrige kommuneveje. FRI’s State of the Nation 2016 giver en dumpekarakter.

Kommunernes trafiktekniske drift og generelle vejvedligeholdelse er altså ikke tilstrækkelig. Prisen betaler trafikanterne. Dagligt.

Og de kommer til at betale dobbelt: Dels når efterslæbet skal nedbringes, dels i dag i form af øgede omkostninger til deres transport. Det koster jo ekstra slitage at køre på hullede veje.

En time af danskerne tid hver dag
Det koster ekstra energi – og CO2-udledning – når køretøjerne ikke blot skal fra A til B, men undervejs også skal rystes op og ned på grund af ujævne belægninger.

Og det skaber ekstra risici og utryghed i trafikken, når afmærkningen ikke kan ses, eller når man skal færdes på fortove med store opspring.

Der er ingen nemme løsninger.

I Storbritannien og i USA taler man om at investere i infrastrukturen for at styrke nationernes position. De danske kommunalpolitikere presser på for statslige investeringer i det statslige danske vej- og jernbanenet – i det lokale nærområde, forstås.

Men hvilke virkemidler vil transportministeren tage i brug for at få kommunerne til selv at betjene sine trafikanter bedre. Danskerne bruger jo i gennemsnit en time i trafikken hver dag.

Det er en politisk udfordring. Og der er kommunevalg i efteråret 2017.

Forrige artikel Forsker: Dansk førerposition på vej med selvkørende og sammenhængende løsninger Forsker: Dansk førerposition på vej med selvkørende og sammenhængende løsninger Næste artikel VedvarendeEnergi: Kan den nye regering holde sine klimamål? VedvarendeEnergi: Kan den nye regering holde sine klimamål?