Debat

Når spørgsmål mødes af tomhed

DEBAT: Det er forkert, når Femern A/S hævder, at grænsehandelen primært udgøres af landgangspassagerer. På den måde kommer Femern A/S til at overvurdere sit eget indtægtsgrundlag og undervurdere Scandlines' konkurrenceevne. Det skriver Søren Poulsgaard Jensen, CEO i Scandlines.

Femern A/S og de tyske konsulenter negligerer grænsehandelen. Det mener Søren Poulsgaard Jensen, CEO i Scandlines.
Femern A/S og de tyske konsulenter negligerer grænsehandelen. Det mener Søren Poulsgaard Jensen, CEO i Scandlines.
Simon Bohlbro
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Søren Poulsgaard Jensen
CEO i Scandlines

På Altinget hævder Femern A/S’ kommunikationsdirektør den 18. december, at Scandlines’ kritik ”klinger hult”. Det kan han for så vidt have ret i, da både spørgsmål og saglig kritik sandsynligvis kommer til at runge noget hult, når man taler ind i den rene tomhed, hvorfra man ikke kan forvente svar.

For det er atter tilfældet. Vi får ikke svar på et eneste spørgsmål, men må nøjes med kommentarer om vores motiver og fremfærd uden nogen objektiv forholden sig til sagen og de spørgsmål, vi stiller.

Vi står gerne ved, at vi deltager aktivt i diverse høringsprocesser, at vi er i dialog med politikere, og at vi i EU klager over statsstøttemodellen.

Fakta
Bland dig i debatten!
Send dit indlæg til: [email protected]

Vi påpeger også en række grundlæggende fejl i Femern A/S’ seneste dokumentation. Og vi står gerne ved, at vi ønsker at opretholde en ordentlig vejforbindelse til vores havne for vores kunder, ligesom vi fortsat gør opmærksom på, at vi desværre bliver misrepræsenteret, når det gælder vores prisniveau og miljø-profil. Det er i øvrigt ikke korrekt, at vores spørgsmål om landgangspassagererne ”intet har med sagen at gøre”.

Grænsehandel negligeres
Tværtimod er det et helt centralt spørgsmål, som illustrerer, at Femern A/S og deres tyske konsulenter ikke har forstået markedet og fuldstændig negligerer grænsehandelens betydning for trafikken. I de tyske konsulenters rapport fremstilles det på side 65 som fakta, at vi havde 519.000 landgangspassagerer i 2011.

Hvorfor skulle vi skille os af med 3 af vores 5 færger, som er i drift i dag? Så længe Femern A/S ikke har indført fuld planøkonomi, må vi bare konstatere, at vi ikke planlægger at følge rådet om 2-færgedrift!

Søren Poulsgaard Jensen
CEO, Scandlines

Det er forkert. Scandlines havde 277.000 landgangspassagerer i 2011. Disse kunder er en blanding af turister, transitrejsende og grænsehandlende. Samtidigt er det faktuelt forkert at skrive, at grænsehandel primært udgøres af landgangspassagerer, som det fremgår af de tyske konsulenters rapport på side 147. Vores kunder ankommer i langt højere grad til de tyske butikker i bil eller bus.

Disse fejltagelser suppleres tillige med, at konsulenterne og Femern A/S - af grunde, som vi ikke forstår- ser bort fra at inddrage den faktiske pris på en grænsehandelsbillet i den finansielle analyserapport.

Det fører til, at Femern A/S ender med at overvurdere det potentielle indtægtsgrundlag og undervurdere Scandlines’ konkurrenceevne. Sidstnævnte udtaler konsulenterne sig ellers gerne skråsikkert om - uden at have styr på noget så enkelt som vores priser og vores kunders adfærd og handlemønstre som sådan.

Ingen udsigt til 2-færgedrift
Ønskedrømmene trives i denne juletid, men vi må skuffe både Femern A/S og deres konsulenter, som i deres ”mest vidtgående” scenarie kun simulerer med, at vi i fremtiden vil nøjes med 2 færger i drift:

Hvorfor skulle vi skille os af med 3 af vores 5 færger, som er i drift i dag? Så længe Femern A/S ikke har indført fuld planøkonomi, må vi bare konstatere, at vi ikke planlægger at følge rådet om 2-færgedrift!

Realistisk forventer vi ikke at få svar fra Femern A/S. Men vi vil godt love, at vi vil gøre, hvad vi kan, for at få ørenlyd hos ansvarlige politikere, som har god grund til at optræde ansvarligt. Og som vil møde saglig kritik af konsulentrapporter baseret på fejl og udeledelser med andet end tomhed og fraser.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion










0:000:00