Danske Erhvervsskoler: Drop de uambitiøse studieretninger på gymnasiet

Af René van Laer
Formand for Danske Erhvervsskoler-Ledernes gymnasieudvalg

I øjeblikket kører debatten om karakterkrav til gymnasierne, ligesom politikerne tidligere har meldt ud, at de vil forlange 02 i dansk og matematik for at komme ind på en erhvervsuddannelse. Jeg er meget enig i, at der er behov for at stille krav til de unge, der tager en ungdomsuddannelse.

Når det gælder gymnasiet, mener jeg dog, at vi skal fokusere på, hvad det kræver at tage en studentereksamen, altså de faglige krav i gymnasieuddannelserne.

Derfor vil jeg igen opfordre politikerne til, at de stopper muligheden for at udbyde såkaldte ABC-studieretninger, som man flere steder benytter sig af, og som en række uambitiøse unge vælger for at komme uforpligtende gennem gymnasiet.

Det faglige niveau skal hæves i gymnasiet, og derfor bør alle studieretninger bestå af mindst tre studieretningsfag på enten AAB-niveau eller ABB-niveau. Samtidig skal det efter vores mening være obligatorisk med engelsk på A-niveau og matematik på B-niveau.

Af René van Laer
Formand for Danske Erhvervsskoler-Ledernes gymnasieudvalg

Mindst tre studieretningsfag
Det faglige niveau skal hæves i gymnasiet, og derfor bør alle studieretninger bestå af mindst tre studieretningsfag på enten AAB-niveau eller ABB-niveau. Samtidig skal det efter vores mening være obligatorisk med engelsk på A-niveau og matematik på B-niveau. Derved undgår man også, at en lang række studenter supplerer med gymnasiale suppleringskurser.

Der er stadig flere gymnasieelever, der vælger de "svære" fag på lavere niveau for at få en god karakter og så efterfølgende supplerer med et eller flere gymnasiale suppleringskurser.

Her indgår karakteren nemlig ikke i studentereksamens-gennemsnittet og dermed i de eksamensgennemsnit, der kræves for at blive optaget på de videregående uddannelser. 

Gymnasiet skal være forberedende til universitetet
Gymnasiet bør også være præget af studieformer, der naturligt forbereder de unge til et studium på en videregående uddannelsesinstitution og ikke blot opleves som en forlængelse af folkeskolens undervisning.

Hensigten er at få mere fokus på, hvad der er formålet med at tage en gymnasial uddannelse. Det er jo alene en studieforberedende ungdomsuddannelse, og derfor skal studenterne i større udstrækning gøres parate til en videregående uddannelse.

Ligesom erhvervsuddannelserne skal have fokus på arbejdsmarkedets behov og derfor gøre eleverne arbejdsmarkedsparate, skal studenterne naturligvis være studieparate. Det gør vi ikke godt nok i dag, så det skal vi blive langt bedre til.