Dansk Byggeri vil ændre taxametersystem

Ændringen af taxameterordningen er omsonst.

Peter Amstrup
Formand, Danske Erhvervsskoler - Lederne

Incitamenterne ligger i kassebeholdningen og ikke hos elevens kvalifikationer. Så let kan Dansk Byggeris kritik af taxameterstrukturen på erhvervsskolerne beskrives. Derfor ønsker erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen at ændre taxametertilskuddet på erhvervsskolerne.

"Vi vil sænke taxametret på 91.300 og flytte det over på færdiggørelsestaxameteret. Man kunne forstille sig, at det kunne være 60-40 mellem det, de får i løbet af året, og færdiggørelsestaxametret. Men hvordan fordelingen skal være, skal der ses nærmere på," siger uddannelseskonsulent i Dansk Byggeri Sidse Frich Thygesen.

Taxametertilskuddet er i dag delt op i undervisningstaxameter, bygningstaxameter, fællesudgiftstaxameter og færdiggørelsestaxameter. I dag får erhvervsskolerne 91.300 kroner om året, for at eleverne er indskrevet på skolen. Når eleven er færdig 6.100. Det er et problem, mener Sidse Frich Thygesen.

"Der er blevet skabt en inticamentstruktur, hvor skolerne ikke har noget økonomisk incitament for, at eleven bliver færdig. Ressourcesvage elever kan risikere at blive fastholdt i systemet for alligevel at ende med at falde fra, og i stedet bør de få et målrettet uddannelsestilbud på for eksempel en produktionsskole," siger Sidse Frich Thygesen og forsætter:

"Vi vil gerne styrke erhvervsskolernes image og få flere ressourcestærke unge til at vælge en erhvervssuddannelse, så vi i sidste ende kan sikre, at vi får nogle superdygtige håndværkere," siger hun.

UU-vejledning skal være mere konkret
Forslaget skal ses som led i, at Dansk Byggeri også ønsker en ændring af vejledningsordningen. Med Ungepakke 2 skal UU-vejlederne ikke vejlede til de konkrete uddannelser, men mere om eleverne er parate til erhvervsskolerne generelt. Det mener Sidse Frich Thygesen er en fejl.

"På teknisk skole kan du blive dyrepasser, fitnessinstruktør eller tømrer, hvilket kræver tre forskellige forudsætninger. Men det skal UU-vejlederne ikke sige noget om. De skal bare sige, om man er parat til teknisk skole," siger Sidse Frich Thygesen.

Derfor ønsker hun, at erhvervskolerne skal have en mere aktiv rolle i, hvilke elever de optager.

"Erhvervsskolerne skal være med i optagelsesprocessen, så de kan have en løbende dialog med UU-vejlederne. Hvis en elev gerne vil være tømrer, så er det vigtigt med matematisk forståelse. Hvis en elev gerne vil være konditor, så er det andre kompetencer, der er vigtige. Det skal der vejledes efter," siger Sidse Frich Thygesen.

Erhvervsskolerne: Omlægning er omsonst
Hos Danske Erhvervsskoler - Lederne kan man ikke se den store fidus i at ændre taxametertilskuddet. Det siger formand Peter Amstrup.

"Ændringen af taxameterordningen er omsonst. En erhvervsskole er i dag en uhyre kompleks mekanisme, der skal leve op til meget store og meget forskelligartede krav og forventninger. Det er korrekt, at en ikke-uddannelsesparat elev giver en større indtægt, men vedkommende giver så sandelig også en betydeligt større udgift samt en lang række særforanstaltninger, som skolerne skal etablere og kvalitetssikre," siger Peter Amstrup.

Han medgiver dog, at der er brug for et kig på vejledningen.

Anbefalinger til vejledning på vej
Under forhandlingerne og Ungepakken arbejdede Danske Erhvervsskoler - Lederne sammen med DA og Dansk Byggeri for at gøre lovteksten klar omkring, hvordan UU'erne skal gøre ungdomsuddannelsernes meget forskelligartede indgange klare. Det lykkedes dog ikke at få det med i pakken.

"Det er der helt sikkert behov for, idet alle må være interesserede i, at de unge er mest muligt afklarede, inden de starter en ungdomsuddannelse. Alt andet er simpelthen for dyrt," siger Peter Amstrup.

I stedet arbejder parterne på nogle anbefalinger til kommunerne og erhvervsskolerne.

"Vi vil komme med nogle nationale anbefalinger til de forskellige kommuner og erhvervsskoler, så vi får sikret, at dem, der starter på erhvervsskolerne, er uddannelsesparate," siger Peter Amstrup.