Skolens ledelse vigtig for elevernes resultater

Af Jørgen Søndergaard
Formand for regeringens rejsehold og formand for Skolerådet

Skolelederne har stor betydning for, hvor meget eleverne lærer. Det peger både dansk og international forskning på. En god skoleleder påvirker elevernes resultater via lærerne. Klar og synlig ledelse med ambitiøse mål for elevernes læring kan være med til at forbedre elevernes resultater.
 
Alligevel viser OECD's TALIS-undersøgelse, at kun omkring hver femte danske skoleleder ofte overværer lærernes undervisning. Det er derfor kun hver femte, der kan give reel faglig og pædagogisk sparring til sine medarbejdere. På fire ud af fem skoler ved skolelederen omvendt ikke særligt meget om, hvad der foregår i timerne. Det gør det noget vanskeligt at give sparring. Vi ved samtidig, at især yngre lærere efterspørger feedback fra deres ledere.

Dermed ikke sagt, at blot lederne overværede mere undervisning, var alle problemer løst. Det ville være en god start - men langt fra nok til at sikre lærernes faglige og pædagogiske udvikling. Udover den daglige sparring skal skolelederne mestre den langsigtede personaleledelse. Hvilken type kompetenceudvikling har den enkelte lærer behov for? Her er observation af undervisningen blot et af flere redskaber. Medarbejderudviklingssamtaler, tilfredshedsundersøgelser hos elever og forældre er andre.

Det kræver meget at være leder på en moderne folkeskole
Og skoleledernes udfordringer stopper ikke her. Det er for eksempel også deres opgave at sikre, at det samlede lærerkorps er uddannet sådan, at lærerne så vidt muligt underviser i deres linjefag, så eleverne modtager den bedst mulige undervisning.

Det er ligeledes skoleledernes arbejde at sørge for, at der er et udbygget teamsamarbejdet mellem skolens lærere og at skolens specialister - f.eks. læsevejledere - udnyttes på en god måde. At konflikter i forhold til forældre bliver løst, inden de går i hårdknude. Og repræsentere skolens interesser i forhold til den kommunale forvaltning og kommunalbestyrelsen.

Det kræver med andre ord meget at være leder på en moderne folkeskole. På større skoler er ledelsen som regel fordelt på flere personer. Ledelsen skal beherske personaleledelse, pædagogisk ledelse og økonomistyring. Derudover skal de kunne tænke og arbejde strategisk og kommunikere klart med medarbejdere, elever, forældre, kommunale forvaltninger og alle andre med interesse og meninger om folkeskolen.
 
Ingen ved, om danske skoleledere kan alle disse ting - og ingen ved, om lederuddannelserne har fokus på at give de læreruddannede ledere de mange kompetencer, der ikke er en del af deres grunduddannelse som lærer. Det bør der skabes mere viden om. Et første trin kunne være at sammenligne indholdet i den særlige danske skolelederuddannelse med indholdet i andre lande for at se, om der er noget, man kan lære af andre lande.