Langt sejt træk at få en folkeskole i verdensklasse

Skolens rejsehold gav i fredags sit bud på, hvad der skal til for at nå målsætningen om, at folkeskolen bliver blandt de fem bedste i verden. Det er hverken en lille eller enkel opgave at nå dertil. Den danske folkeskole er i dag på middelniveau sammenlignet med andre udviklede lande. En bevægelse fra middel til top kræver groft set, at eleverne i fremtidens 8. klasse kan det samme, som eleverne kan i 9. klasse i dag. Det er et løft, der tager tid, kræver en bred vifte af indsatser og ikke mindst et vedholdende politisk fokus.

Rejseholdet har peget på syv områder, hvor der skal ske ændringer, hvis folkeskolen skal nå målet om at blive en af verdens bedste. For det første skal lærere og ledere have løftet deres kompetencer. Læreruddannelsen skal være forskningsbaseret, og efteruddannelsen af lærere skal intensiveres. Samtidig skal skolelederuddannelsen forbedres.

200 ph.d.er skal forske i undervisning
For det andet skal forskningen i didaktik og pædagogik øges. Inden for en årrække skal der uddannes mindst 200 ph.d.er inden for området. For det tredje skal der være klare og tydelige mål for undervisningen. I dag er der for eksempel over 80 mål for niende klasse, hvis man tæller slutmålene med. Og de er ikke rangordnede - der står ingen steder om læsning eller dramatiske udtryksformer er vigtigst. Der mangler klare og enkle mål - og samtidig en prioritering af hvilke basale mål alle skal lære, og hvilke mål der er nogle, som de særligt dygtige kan stræbe efter, når de har lært det basale.

For det fjerde skal skolerne fokusere på deres resultater og lægge dem åbent frem. I dag offentliggøres afgangskaraktererne, men ikke resultaterne af de nationale tests. Samtidig sker der ingen officiel korrektion for social baggrund, så det er i dag ikke muligt at skelne gode skoler fra stærkt elevgrundlag. For det femte skal skolen inkludere næsten alle elever i stedet for at sende hver tyvende i specialklasse eller specialskole. Intet tyder på, at det er en specielt effektiv løsning. For eksempel er det kun omkring 15 procent af eleverne fra specialskoler, der får en ungdomsuddannelse.

Små skoler skal nedlægges
For det sjette skal skolerne have større frihed til at træffe deres egne valg, herunder valg af særlige udskolingslinjer, så de kan fastholde elevernes motivation på de ældste klassetrin. Endelig, for det syvende, skal der ske ændringer i den nuværende skolestruktur - så de små skoler uden fagligt bæredygtigt miljø bliver lagt sammen med andre.

Det vigtigt at pointere, at de syv ændringer ikke bringer skolen blandt verdens bedste hver for sig. Det er rejseholdets vurdering, at det er de syv ændringer tilsammen, der kan løfte folkeskolen. Vælger man nogle af løsningerne fra, bliver resultaterne ringere - eller man må finde andre løsninger, der kan træde i stedet for det, der ikke bliver gennemført.