Antorini: Uvist hvad tolærerordningen koster

TOLÆRERORDNING: Undervisningsministeren ved ikke, hvor meget tolærerordningen vil komme til at koste, eller hvordan den skal stykkes sammen. "Særdeles overraskende", mener Venstre.
Per Bang Thomsen

Jeg finder det særdeles overraskende, at rammerne ikke er på plads endnu.

Tina Nedergaard (V)
Tidl. undervisningsminister
Fakta

Spørgsmål fra Tina Nedergaard (V):
"Hvad vil det forsøg, som regeringen vil iværksætte med tolærerordning, koste?"

Svar fra undervisningsminister Christine Antorini (S):
Forsøg med tolærerordning vil indgå i regeringens oplæg til en reform af folkeskolen, som skal drøftes nærmere med forligspartierne og folkeskolens parter. Baggrunden for drøftelserne vil bl.a. være den evaluering af iværksatte forsøg med udvidet samarbejde mellem lærere og pædagoger, der er under udarbejdelse, og som omfatter forsøg med brug af undervisningsassistenter.
Der er derfor endnu ikke taget stilling til, i hvilken form de ønskede forsøg med tolærerordning i folkeskolen skal iværksættes, og som følge heraf er det heller ikke vurderet, hvad forsøgene vil koste, eller taget stilling til, hvor mange midler der ønskes afsat.


Kilde: ft.dk
Undervisningsminister Christine Antorini (S) ved hverken, hvor meget regeringens forsøg med den såkaldte tolærerordning vil komme til at koste, eller hvordan den kommer til at se ud.

Det oplyser hun i et paragraf 20-svar til den forhenværende undervisningsminister Tina Nedergaard (V), der nu er medlem af børne- og undervisningsudvalget.

Ifølge undervisningsministeren vil forsøget med tolærerordningen indgå som en del af regeringens oplæg til en større reform af folkeskolen, "som skal drøftes nærmere med forligspartierne og folkeskolens parter."

Derudover er ministeriet for tiden i gang med at evaluere en række tidligere forsøg, hvor man har prøvet at udvide samarbejdet mellem lærere og pædagoger og bruge undervisningsassistenter i skoletimerne. Det er denne evaluering, der blandt andet vil danne grundlag for de kommende drøftelser, og derfor kan Christine Antorini ikke sige noget konkret om planerne.

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00