Dansk Metal: Jo, gymnasiet skal kun være for de boglige

Ender med et nederlag

Det ved vi fra undersøgelser, der peger på, at unge i høj grad vælger gymnasierne for at fastholde deres sociale omgangskreds fra folkeskolen – uden nødvendigvis at have den boglige ballast til at få en god og lærerig tid på gymnasiet.

De ender med at stå tidligt i livet med en dårlig smag i munden og et nederlag i bagagen, der kunne være undgået.

Kasper Palm
Forbundssekretær med ansvar for uddannelse, Dansk Metal

Konsekvenserne er, at nogen dropper ud eller med det yderste af neglene hænger ved gennem tre år. De ender med at stå tidligt i livet med en dårlig smag i munden og et nederlag i bagagen, der kunne være undgået, var det ikke for misforstået godhed.

Som samfund gør vi nemlig vores unge en bjørnetjeneste, hvis ikke vi insisterer på, at gymnasiet skal være for dem, der skal have en videregående uddannelse.

Vi er nødt til at se på dem, der gennemfører en gymnasial uddannelse og ikke læser videre på universitet: De ufaglærte studenter.

En holdeplads med Homer og Holger Drachmann

DI kortlagde sidste år, at stadig flere studenter, både to og fem år efter de har fået studenterhuen på, endnu ikke har fået næsen i bøgerne. Næsten 40 procent af studenterne påbegynder et tredje sabbatår, og over en syvendedel er selv efter fem år hverken i gang med eller har gennemført en kompetencegivende uddannelse.

Det skriger til himlen, at gymnasierne ikke formår at løfte deres fornemmeste opgave.

Kasper Palm
Forbundssekretær med ansvar for uddannelse, Dansk Metal

Det skriger til himlen, at gymnasierne ikke formår at løfte deres fornemmeste opgave.

Som det er udstukket i allerførste sætning i formålsparagraffen, skal gymnasierne ”forberede til videregående uddannelse”. Men tallene vidner om, at mange efter tre år på gymnasiet enten ikke er afklarede om, hvad de skal lave eller er fagligt i stand til at gennemføre en videregående uddannelse. Det er tydeligt, at gymnasiet for alt for mange bliver en holdeplads med Homer og Holger Drachmann.

Derfor er det på tide, at gymnasiet finder tilbage til kernen. I dag er gymnasierne i praksis for alle og ender med at tilgodese ingen.

De bogligt dygtigste bliver ikke udfordret og forberedt tilstrækkeligt, mens de svageste træder vande og halser efter vejret. Vi bliver nødt til at insistere på, at gymnasiet ikke kan være for alle, og at det ikke er synd for dem, der ikke kommer på gymnasiet.

En blindgyde

Og så til sagens oprindelse, de ”fejluddannede”.

EVA udgav for nylig en rapport om de unge, der vælger en erhvervsuddannelse efter at have færdiggjort en gymnasial uddannelse. Blandt fem årgange af studenter fra stx, hf, htx og hhx påbegyndte knap 31.000 en erhvervsuddannelse, eller knap 13 procent.

Udfordringen er dog markant større, hvis man stiller skarpt på de enkelte gymnasiale retninger: Hver femte hhx-student tager efterfølgende en erhvervsuddannelse, og blandt hf-studerende er det en fjerdedel.

Alt for mange unge vælger gymnasiet af de forkerte grunde og med de forkerte forudsætninger.

Kasper Palm
Forbundssekretær med ansvar for uddannelse, Dansk Metal

Det bekræfter mig i, at alt for mange unge vælger gymnasiet af de forkerte grunde og med de forkerte forudsætninger.

Unge for hvem gymnasiet blev en blindgyde, som de bagefter skulle finde vejen ud af. Det rejser et nødvendigt spørgsmål: Var disse unge bedre tjent med at have taget en erhvervsuddannelse fra begyndelsen?

For mig er de unges vej gennem uddannelsessystemet i hvert fald ikke ligegyldig. De menneskelige omkostninger kan være for dyre – og på den måde er det en fejl. For den enkelte og for samfundet.

Derfor er vi nødt til at turde tage fat i de svære diskussioner om ungdomsuddannelserne. Om deres forskellige formål, om hvor mange, der skal have adgang til uddannelserne, og ikke mindst om hvordan der kan skabes et nyt tilbud ved siden af gymnasiet og erhvervsuddannelserne.

Reformkommissionen med Nina Smith i spidsen har åbnet for ballet. Vi andre i uddannelsesverdenen bør danse med.