DEA: Folkeskolens praktiske fag skal have et ambitiøst statusløft

Af Asger Klöcker-Gatzwiller og Sidse Frich Østergaard-Thygesen
Tænketanken DEA

Den nye aftale om praktiske og musiske fag i folkeskolen er et kærkomment initiativ.

En ny DEA-analyse viser, at flere praktiske fag kan få de unge til at vælge en erhvervsuddannelse, men at de ikke oplever de praktiske fag som specielt vigtige for at klare sig godt på en ungdomsuddannelse.

Så hvis er målet at inspirere elever i folkeskolen til at vælge en erhvervsuddannelse, er aftalen så nok? Den netop indgåede politiske aftale indeholder et obligatorisk toårigt praktisk/musisk fag i 7.-8. klasse med mulighed for eksamen, ret til at komme i erhvervspraktik, styrket praksisfaglighed i projektopgaven i 9. klasse og et udviklingsprojekt om praksisfaglighed i hele folkeskolen.

Gode tiltag i en folkeskole, der skal sikre, at alle elever bliver så dygtige som muligt – og som også skal være med til at løse den stagnerende tilgang til erhvervsuddannelserne, som mindre end 20 procent elever i dag vælger trods politiske mål om at nå op på 25 procent om blot to år.

Indholdet skal genovervejes
I en ny undersøgelse fra Tænketanken DEA har 2.109 elever i 9. klasse svaret på, hvad der har indflydelse på deres uddannelsesvalg.

De unge skal præsenteres for arbejdsmarkedet – både gennem obligatorisk praktik og gennem øget strategisk brug af "åben skole".  Og sidst, men ikke mindst, så skal der fokus på, at en erhvervsuddannelse er mere end elektriker, kok og tømrer.

Asger Klöcker-Gatzwiller og Sidse Frich Østergaard-Thygesen
Tænketanken DEA

Det har mange forskellige faktorer, men særligt de praktiske fags betydning er interessant i forhold til det politiske fokus på praksisfaglighed og anvendelsesorientering i grundskolen.

Næsten halvdelen af de unge mener, at flere praktiske fag i grundskolen i høj eller nogen grad kunne have fået dem til at vælge erhvervsuddannelse. I lyset heraf er det bekymrende, at 33 procent af undersøgelsens unge samtidig angiver, at de ikke har haft mulighed for at vælge håndværk og design.

Når valget skal stå mellem musik, madkundskab, billedkunst og håndværk og design, så bliver det interessant at se de unges præferencer. For selvom dannelse er godt, er mere musik ikke nødvendigvis det, der ”nudger” de unge til at blive industritekniker eller anlægsstruktør eller for den sags skyld andre fag, hvor der vil mangle faglærte i fremtiden.

Mere end hammer og vinkelsliber
Hvis flere unge skal inspireres til at vælge en erhvervsuddannelse efter folkeskolen, er der brug for en massiv indsats.

De praktiske fag skal iscenesættes som vigtige – og det gøres bedst med en obligatorisk eksamen. Men endnu vigtigere: Fagene skal gøres nærværende og relevante gennem et tæt samarbejde med erhvervsskolerne og virksomhederne - understøttet af gode undervisningsfaciliteter.

Undervisningsfaciliteter kan dog ikke stå alene – de bør ledsages af didaktisk og fagligt dygtige facilitatorer.

De unge skal præsenteres for arbejdsmarkedet – både gennem obligatorisk praktik og gennem øget strategisk brug af "åben skole". Og sidst, men ikke mindst, så skal der fokus på, at en erhvervsuddannelse er mere end elektriker, kok og tømrer.

Der er mere end 100 erhvervsuddannelser, og mange af dem involverer hverken hammer eller vinkelsliber.

Den samlede indsats skal ske i en skoledag, der også skal sikre dannelse, teknologiforståelse, 21st century skills, inklusion og andre fagligheder, valg og færdigheder. Alt sammen noget, som folkeskolen både skal grundlægge og forberede til. Det er en omfattende opgave, og den nye politiske aftale er et skridt på vejen - men der skal mere til.

Til efteråret har Lars Løkke annonceret forhandlinger om et massivt løft af erhvervsuddannelserne. Et vigtigt mål for forhandlingerne er, at alle fag, fra 0. til 10. klasse, bliver langt mere anvendelsesorienterede end i dag, og at brugen af erhvervspraktik og samarbejde om fælles undervisningsforløb mellem erhvervsskoler og grundskoler styrkes betydeligt.

Hvis det skal lykkes at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, er der også behov for et løft af lærernes kompetencer, så de kan vende vrangen ud på fagene, og en stærkere inddragelse af forældrene, fordi de stadig betyder rigtig meget for de unges uddannelsesvalg.