Debat

Flere efterskoleelever skal vælge en erhvervsuddannelse

DEBAT: Landets efterskoler tager en række initiativer, som skal få flere unge til at bruge efterskolen som et springbræt til en erhvervsuddannelse. Og i de kommende år vil flere initiativer skyde frem, mener direktør for Efterskoleforeningen Bjarne Lundager Jensen.
Landets efterskoler er i fuld gang med tiltag, der skal gøre erhvervsuddannelserne til et attraktivt uddannelsesvalg for eleverne. Det siger direktøren for Efterskoleforeningen, Bjarne Lundager Jensen.
Landets efterskoler er i fuld gang med tiltag, der skal gøre erhvervsuddannelserne til et attraktivt uddannelsesvalg for eleverne. Det siger direktøren for Efterskoleforeningen, Bjarne Lundager Jensen.Foto: www.dea.nu
Jesper Birch
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Eksempelvis tilbyder Osted Fri- og Efterskole i Lejre fra dette skoleår en håndværkslinje, hvor lokale håndværksmestre samarbejder med skolen om at tage de unge i praktik

Bjarne Lundager Jensen
Direktør for Efterskoleforeningen

Bjarne Lundager Jensen
Direktør for Efterskoleforeningen 

Det var i den grad tiltrængt, at regeringen for nyligt lancerede sin reform af erhvervsuddannelserne.

Ligesom mange andre ser Efterskoleforeningen med bekymrende øjne på udviklingen af erhvervsuddannelserne.

I dag er antallet af tilmeldte efter grundskolen faldet til 19 procent mod 30 procent i 2006.

Udviklingen fortæller med al tydelighed, at der er behov for at ruske op i erhvervsuddannelserne, så de unge øjner, hvor mange karrieremuligheder, der rent faktisk ligger inden for denne gren af uddannelse.

I Efterskoleforeningen er vi opmærksomme på at tage et samfundsmæssigt ansvar, da vi for mange unge er en naturlig overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse.

Vi vil være en del af løsningen, så flere i fremtiden siger ja tak til en erhvervsuddannelse.

Vi har allerede taget skridt for at få skærpet de unges interesse for erhvervsuddannelser.

Erhvervsorienterede forløb 
På flere af landets 10. klasser på efterskoler er der således indgået samarbejdsaftaler med den lokale efterskole, erhvervsskole og den lokale industri.

Hele ideen er, at de unge prøver kræfter med erhvervsmæssige fag på en praksisnær og håndgribelig måde.

Eksempelvis tilbyder Osted Fri- og Efterskole i Lejre fra dette skoleår en håndværkslinje, hvor lokale håndværksmestre samarbejder med skolen om at tage de unge i praktik.

Eleverne oplever derved på egen krop, hvad det vil sige at arbejde som VVS-mand, tømrer, murer eller maler.

Den helt store succes er pilotprojektet ”Industriprojektet”, hvis mål er at få flere dygtige efterskoleelever til at vælge en erhvervsuddannelse efter 10. klasse.

Med støtte fra Industriens Fond er der etableret et partnerskab mellem fonden, Efterskoleforeningen, tre efterskoler samt en række erhvervsuddannelser og industrivirksomheder.

Udover at projekterne viser de unge, at der er en karriere inden for håndværk og industri, så hjælper erhvervsorienterede 10. klasseforløb også til, at elever allerede i grundskolen finder ud af, hvad det vil sige at arbejde med hænderne.

Derved kan efterskolernes erhvervsorienterede 10. klasseforløb også være med til at mindske det store frafald, der ligeledes tordner sig op rundt omkring på landets erhvervsskoler. 

Inspire flere til at tage en erhvervsuddannelse
Helt generelt oplever Efterskoleforeningen, at landets efterskoler udviser en stigende interesse for at oprette disse erhvervsorienterede overgange.

Og vi vil helt sikkert opleve, at der i de kommende år vil skyde flere af disse 10. klasseforløb op.

Vi vil derfor også gerne stille spørgsmål ved ideen om at oprette en ny målrettet EUD 10 klasse for elever, der søger optagelse på erhvervsskole, men som ikke opfylder kravet om mindst 02 i dansk og matematik.

Hvad denne nye linje kan tilbyde de unge, som ikke 10. klassecentrene eller efterskolernes 10. klasse allerede i dag tilbyder, kan være svært at forstå.

Det får vi forhåbentlig snart et svar på. 

Uanset svaret, vil efterskolerne gerne inspirere flere unge til at tage en erhvervsuddannelse. Vi sender i dag stadig langt de fleste videre til en gymnasial uddannelse.

For en del af dem ville det uden tvivl være mere hensigtsmæssigt, hvis de tog en erhvervsuddannelse.

Her har vi et ansvar for at hjælpe de elever på rette vej og gøre dem mere uddannelsesparate. 

 

  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bjarne Lundager Jensen

Direktør, Efterskoleforeningen
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1991)

0:000:00