I dag forarger historien om Sprogø-kvinderne. Men ifølge to historikere findes afskyen for "de uduelige" stadig i politik
Nutidens politikere tager afstand fra statens internering af unge kvinder på Sprogø, men der er mange logikker fra dengang, der går igen i nutidens social- og uddannelsespolitik, mener to forfattere bag bogen ’Pigerne på Sprogø’, som netop er udkommet.
Ida Elmdal Thagesen
PodcastredaktørI dag vækker det forargelse, at staten engang isolerede unge kvinder på Sprogø. Men ideen om, at nogle grupper er "ubrugelige" og "uduelige", findes stadig i socialpolitikken.
Det mener historikerne Stine Grønbæk Jensen og Sarah Smed, der netop har udgivet bogen 'Pigerne fra Sprogø', som handler om de cirka 500 unge kvinder, der fra 1923-1961 blev anbragt på Sprogø.
De blev opfattet som "moralsk defekte" og seksuelt afvigende, og derfor blev de isoleret og afstraffet. Mange af dem blev steriliseret.
Uddannelse
