K siger ja til ny folkeskolereform

Præcis en uge efter at Konservative forlod forhandlingerne om folkeskolereformen på grund af uenigheder om obligatoriske lektiecafeer og skoledagens længde, har formand Lars Barfoed nu sagt ja til en ny aftale.

Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er nemlig gået med til at udskyde kravet om, at alle elever skal deltage i enten lektiehjælp eller såkaldt faglig fordybelse på skolen til efter næste folketingsvalg.

Derudover vil der blive skåret et par timer af alle elevernes skoleuge, og det har Konservative sagt god for.

Det betyder, at store dele af regeringens folkeskolereform alligevel kan træde i kraft fra august 2014, hvilket også var en del af regeringens oprindelige reformudspil. Resten vil så træde i kraft efter næste valg.

"Jeg er rigtig glad for, at vi nu er enige om en aftale, der betyder, at vi nu kan gennemføre alle de gode elementer, som er med i aftalen, og som vi konservative var med til at forhandle lige til det sidste,” siger Lars Barfoed og henviser til, at der fra 2014 vil blive indført flere timer i dansk og matematik, mere bevægelse og motion i hverdagen samt engelsk fra 1. klasse.

"Al det med heldagsskolen træder først i kraft efter næste valg,” understreger den konservative partiformand og kalder det "en meget tilfredsstillende løsning".

Færre timer for alle
Grunden til at Konservative kunne blokere for den oprindelige aftale, var, at det lille parti er en del af den nuværende folkeskoleforligskreds.

Det betyder, at partiet frem til næste folketingsvalg har veto-ret over alle beslutninger, som har med folkeskolen at gøre. Og da partiet valgte at forlade forhandlingerne i sidste uge, kunne reformen først træde i kraft efter valget.

Men det har ændret sig med den nye aftale. Selvom kravet om lektiecafeer og faglig fordybelse er blevet udskudt, skal folkeskolerne dog fortsat forpligtes til at tilbyde lektiecafeer fra august næste år. Men det skal være frivilligt for eleverne, om de vil deltage eller ej.

Det betyder samtidig, at der kan blive skåret to timer af elevernes skoleuge, hvilket var et af Konservatives hovedkrav under de afsluttende forhandlinger.

Nu kan eleverne i indskolingen se frem til en skoleuge på 28 timer, mens eleverne på mellemtrinnet og i udskolingen får en skoleuge på henholdsvis 30 og 33 timer.
Efter næste valg vil det tal blive opjusteret til 30 timer for de yngste elever, 33 timer for eleverne på mellemtrinnet og 35 timer for de ældste elever.

Her vil lektiecafeerne og den faglige fordybelse også blive gjort obligatoriske for eleverne.

Corydon: Vi er ikke kommet krybende
Internt i regeringen er der umiddelbar glæde over, at dele af reformen kan blive gennemført fra 2014. 

Finansminister Bjarne Corydon (S) kalder det "glimrende" med den nye overgangsaftale, og han afviser, at regeringen er kommet krybende tilbage til Konservative.

Partiformand Lars Barfoed foreslog nemlig selv samme model under forhandlingerne i sidste uge, men der blev den fejet af bordet. 

"Vi kryber ingen steder hen, men vi løser bare de problemer, som landet har. Jeg tror, at der er rigtig mange mennesker, som har kigget på politikerne på Christiansborg og Konservative og tænkt, hvordan det kan være, at man skal vente i to-tre år med at gennemføre en aftale, hvor børnene kommer til at lære noget mere. Det har vi nu fået løst," siger finansministeren, som bliver suppleret af børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S):

"Det er vigtigt, at folkeskolen ved, hvordan man fremadrettet skal organisere skolen. Det ligger der helt faste rammer for nu, og langt størstedelen træder i kraft i 2014," siger hun.

V: Fokus på indhold - og ikke proces
Hos Venstre er der også glæde over den nye aftale med Konservative, selvom næstformand Kristian Jensen ikke er meget om at tale om forhandlingsforløbet med de gamle regeringskollegaer.

"Jeg vil gerne tale om indhold og ikke proces, og indholdet er, at vi nu får en bedre folkeskole med nogle dygtigere elever. Det har været Venstres mål fra starten af, og derfor er det en god dag. Næsten alt det, vi har aftalt i forligskredsen, kan starte med det samme, og det er glimrende," siger han.

I erhvervslivet er der også glæde over, at størstedelen af reformen nu kan træde i kraft fra 2014. Uddannelsespolitisk chef hos Dansk Erhverv, Jannik Schack Linnemann, ærger sig dog over, at lektiecafeerne ikke bliver obligatoriske før efter næste valg. 

"Vi har hele vejen igennem haft svært ved at forstå, hvorfor børnene skulle tage skade af en lidt længere skoledag, hvis lærerne blev klædt på til det, og hvis pædagogikken fik en saltvandsindsprøjtning. Vi må bare sande, at der hersker stor respekt om politiske forlig, og det er jo ikke så ringe endda," udtaler han i en pressemeddelelse.