Debat

LGBT+ Danmark og Red Barnet: Fremtidens grundskole skal i højere grad hjælpe lgbt+-børn ind i fællesskabet

Nye tal viser, at lgbt+-børn mistrives mere end andre børn. Trivselsudfordringer på denne skala er kort sagt et fælles samfundsproblem, som bør blive adresseret som sådan. Derfor håber vi, at folkeskolereformen og trivselskommissionen vil inddrage et fokus på LGBT+-børn og -unge, skriver Johanne Schmidt-Nielsen og Susanne Branner Jespersen.

Når vi ikke har mulighed for at være os selv, risikerer vi at miste troen på vores egne evner, mens også vores tillid til andres gode intentioner får et knæk, skriver Johanne Schmidt-Nielsen og Susanne Branner Jespersen.
Når vi ikke har mulighed for at være os selv, risikerer vi at miste troen på vores egne evner, mens også vores tillid til andres gode intentioner får et knæk, skriver Johanne Schmidt-Nielsen og Susanne Branner Jespersen.Foto: Mathias Svold & Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Susanne Branner Jespersen
Johanne Schmidt-Nielsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Enhver, der selv har gennemlevet mistrivsel eller har haft et barn i mistrivsel tæt på livet, ved, at oplevelsen af at mangle en plads i fællesskabet kan gøre dyb skade på vores mentale helbred.

Når vi ikke har mulighed for at være os selv, risikerer vi som mennesker at miste troen på vores egne evner, mens også vores tillid til andres gode intentioner får et knæk. For børn og unge er det i særlig grad skadeligt.

Derfor er det også hård læsning at dykke ned i den hidtil største danske undersøgelse af trivslen for 15 til 25-årige lgbt+-elever, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter For Velfærd (Vive) i januar udgav.

Når vi ikke har mulighed for at være os selv, risikerer vi som mennesker at miste troen på vores egne evner.

Johanne Schmidt-Nielsen & Susanne Branner Jespersen
Red Barnet & LGBT+ Danmark

Heri har Vive indsamlet og analyseret 31.000 børn og unges oplevelser med mobning, vold, chikane og diskrimination.

I undersøgelsen svarer 13,3 procent af de medvirkende, at de opfatter sig selv som lgbt+-personer. Det svarer til omkring 100.000 børn og unge i aldersgruppen, og tidligere undersøgelser peger på, at der i hver skoleklasse i gennemsnit sidder en til to lgbt+-elever.

Trives dårligere end andre børn

Desværre trives lgbt+-elever markant dårligere end deres kammerater, og rapporten bør være pligtlæsning for alle, der arbejder med trivslen i skole- og uddannelsessystemet.

Blandt meget andet viser rapporten, at i grundskolens 8. til 10. klasse føler kun 40 procent af lgbt+-eleverne, at de generelt set kan være sig selv.

Mere end halvdelen af lgbt+-eleverne udviser tegn på moderat eller svær angst og depression, og i grundskolen specifikt er andelen af elever, der har skadet sig selv inden for det seneste år, tre gange så stor hos lgbt+-eleverne som hos gruppen af elever, der ikke tilhører lgbt+.

En af de negative effekter af den dårlige trivsel er også, at dobbelt så mange lgbt+-unge som majoriteten har afbrudt en uddannelse.

Læs også

Rapporten fra Vive er bestilt af Børne- og Undervisningsministeriet, som skal have stor ros for at have igangsat arbejdet med at få belyst mistrivslen blandt lgbt+-børn og -unge. For selvom der i samfundet generelt er kommet en bedre forståelse for og kendskab til køn og seksualitet, har vi stadig stærke normer, som kan gøre det svært for lgbt+-børn og -unge at føle sig anerkendte og accepterede.

Derfor har vi også brug for, at den opdaterede viden om mistrivsel ikke ender med at samle støv i arkivskabet, men at ministeriet nu tager initiativ til at adressere udfordringerne.

Dyrk inkluderende fællesskaber

Her er den gode nyhed, at vi allerede ved meget om, hvad der skal til for at sikre gode inkluderende fællesskaber.

En stor del af løsningen ligger nemlig i, at vi sikrer, at skoler og uddannelser både viser, anerkender og italesætter mangfoldighed. Det vil bedre sikre, at eleverne opbygger de helt afgørende relationer, som giver dem tryghed for, at de kan være sig selv.

Den nye viden om mistrivsel skal ikke samle støv i arkivskabet. Ministeriet skal tage initiativ til at adressere udfordringerne.

Johanne Schmidt-Nielsen & Susanne Branner Jespersen
Red Barnet & LGBT+ Danmark

Med den mistrivsel, som i særlig grad truer lgbt+-børn og -unge, er det afgørende for deres udvikling, at de oplever en tryg plads i fællesskabet.

Vi vil samtidig gerne understrege, at indsatser for at opbygge en større accept af forskelligheder i klasselokalet ikke blot vil hjælpe børn og unge i udsatte positioner, såsom lgbt+-børn, men også etniske minoritetsbørn, børn der lever i fattigdom eller børn med handicap.

Når vi styrker mangfoldigheden i grundskolen, er det en indsats, som kommer alle elever til gode.

Indsatsen for at styrke mangfoldigheden kan for eksempel tage det konkrete udgangspunkt, at skolerne undersøger, om alle børn kan genkende sig i de billeder og fortællinger, som eleverne møder i klassens udsmykning og på skolen såvel som i det undervisningsmateriale, som lærerne bruger.

Det er også oplagt, at lærere og undervisere tør tale om problematikker som homofobi og transfobi i undervisningen. Det kan give børnene en forståelse af, at problemet ikke handler om deres eget klasselokale eller skole, men at vi står sammen om at løfte en samfundsudfordring, som de selv lærer at genkende og får værktøjer til at være med til at stoppe.

Læs også

For desværre er der fortsat mange stereotype forestillinger om, hvordan køn og seksualitet kommer til udtryk.

Opfordring til ministeren

Heldigvis ved vi fra vores eget samarbejde med hundredvis af danske skoler, at lærerne ofte er meget bevidste om deres egen vigtige rolle i at sikre trivslen i de læringsmiljøer, de har ansvaret for.

Ofte møder vi netop ønsket om at få opkvalificeret kompetencerne til bedre at kunne inkludere elever i udsatte positioner i fællesskabet. Det fortjener stor anerkendelse.

Vi må udtrykke en bekymring for, om lgbt+-børn og -unges mistrivsel får den opmærksomhed, som problemet bør få.

Johanne Schmidt-Nielsen & Susanne Branner Jespersen
Red Barnet & LGBT+ Danmark

Men vi mener ikke, at det bør bero på den enkelte skole eller de enkelte læreres kompetencer og ressourcer at tackle de alvorlige trivselsproblemer, som rammer tusindvis af danske skoleelever, der identificerer sig som lgbt+.

Trivselsudfordringer på denne skala er kort sagt et fælles samfundsproblem, som bør blive adresseret som sådan.

Vi er fuldt klar over, at opmærksomheden omkring folkeskolen er stor, og at ønskelisten til skolerne og lærerne kan virke endeløs.

Men i takt med, at både trivselskommissionen og andre ekspertgrupper i år leverer deres anbefalinger til folkeskolen, er vi også nødt til at udtrykke en bekymring for, om lgbt+-børn og -unges mistrivsel får den opmærksomhed, som problemet bør få.

Vi har med rapporten fra Vive fået ny, vigtig viden, og til efteråret vil Folketinget behandle de forslag fra den nye aftale om folkeskolen, som regeringen for nylig har indgået med folkeskoleforligskredsen.

Vi vil på det kraftigste opfordre til, at rapporten fra Vive nu bliver taget op af skuffen og med til bordet, når børne- og undervisningsministeren i den kommende tid står i spidsen for arbejdet med at styrke folkeskolen.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Susanne Branner Jespersen

Sekretariatschef, LGBT+ Danmark
antropolog (Københavns Uni. 2002), master i konfliktmægling (Københavns Uni. 2015)

Johanne Schmidt-Nielsen

Generalsekretær, Red Barnet, forperson, Verdens Bedste Nyheder
ba.scient.soc. (Roskilde Uni 2007)

0:000:00