Lollands borgmester: Vi prioriteter at få unge sikkert gennem uddannelse

Holger Schou Rasmussen (S)
Borgmester i Lolland Kommune

Presset på den kommunale velfærd er større end nogensinde før. Forventningerne stiger, og pengene bliver færre.

Det mærker vi i en provinskommune som Lolland.

Her reber vi i årene sejlene, skalker lugerne og er tvunget til at fokusere benhårdt på kerneydelserne – også ud over rimelighedens grænser.

Det er ikke en kommunal opgave at løse nationale problemer, men det er ikke desto mindre den opgave, som vi står med.

Holger Schou Rasmussen (S), borgmester i Lolland Kommune

Men med til kerneydelserne hører om noget at give vores børn og unge det bedste udgangspunkt for et godt voksenliv. Vi skal få dem sikkert gennem grundskolen og over i en ungdomsuddannelse. 

Forskellene i Danmark er store
Jeg vil i mit første indlæg i debatten male med den store pensel. For selv om Danmark geografisk er lille, er forskellene store.

Man taler tit om, at unge fra en kommune som Lolland er dårligt uddannede, men i sommer opnåede 41 procent af kommunens elever fra 9. klasse karakteren 10 eller 12 i dansk og matematik.

Med andre ord er der grobund for gode uddannelser til mange unge fra Lolland Kommune, og det får de.

Som AE-rådets undersøgelse fra 2016 dokumenterede, flytter mange unge lollikker ud af kommunen for at dygtiggøre sig efter endt skolegang. Det modsvares så af en bevægelse den anden vej til Lolland af ældre og borgere, der ikke har eller får samme høje uddannelse, som dem der flytter fra.

Den skæve befolkningssammensætning som følge af de skæve flyttemønstre er en af de helt centrale forklaringer på de udfordringer, som landdistriktskommuner som os står med i dag.

Ansvar for Danmarks sociale skævhed
Årsagen til skævvridningen er velkendt – årtiers urbanisering, hvor uddannelser, servicetilbud og offentlige arbejdspladser er blevet centraliseret omkring de store byer.

Vi står på Lolland i det paradoks, at vores virksomheder på den ene side er inde i en rigtig god udvikling, og vi står over for nogle store anlægsbyggerier.

Men samtidig oplever vi, at vi som følge af urbanisering og kontanthjælpsloft skal tage større og større ansvar for Danmarks sociale ubalancer. Det er ikke en kommunal opgave at løse nationale problemer, men det er ikke desto mindre den opgave, som vi står med.

Det sætter den kommunale kernevelfærd under et massivt pres. Alle områder er her i kommunen gået igennem med en tættekam.

Det er ingen tilfældighed, at KORA netop har offentliggjort, at Lolland har de laveste administrative udgifter – af alle landets kommuner. Det har vi, fordi vi er dygtige og effektive, er selvfølgelig mit argument, men også fordi Lolland tvinges til at betale regningen for det rige Danmarks fest.

Opgaven er tungere på Lolland
Det gør også opgaven med at føre vores unge sikkert fra grundskolen og over i ungdomsuddannelserne vanskeligere end i så godt som alle andre kommuner. Hvis vi skal løfte en opgave, der er tungere end alle andre steder, er det derfor også et område, som vi selvfølgelig må prioritere derefter.

Og det gør vi. Vi bruger flere ressourcer per elev end gennemsnitskommunen af den simple grund, at opgaven er større.

Men ressourcerne er heldigvis også givet godt ud. Under tre procent fra 9. klasse kom efter skoleåret 2015-2016 ikke videre direkte i uddannelse. Det er elever, der nu følges tæt af blandt andre Ungdommens Uddannelsesvejledning, så de også kommer videre.

Alt over 0 procent er i princippet for meget, men i lyset af den opgave, som skolerne står med i landdistriktskommunerne, gør vores skolesektor et fantastisk stykke arbejde – på en rigtig svær baggrund.