Overklasseunger tæsker klassekammerater i karakterræs

KLASSESKEL: Skellet mellem børn af over- og underklassen bliver tydeligere og tydeligere ved folkeskolens afgangsprøve, viser ny analyse. Socialdemokraterne er bekymrede.
Overklassens børn lægger afstand til deres jævnaldrende kammerater i karakterræset ved folkeskolens afgangsprøve, viser ny analyse.
Overklassens børn lægger afstand til deres jævnaldrende kammerater i karakterræset ved folkeskolens afgangsprøve, viser ny analyse.Foto: Colourbox
Lasse Lange

Forskellen på de skolekarakterer, bankdirektørens søn og malersvendens datter får, er stigende.

Ifølge de seneste tal får overklassens børn i snit karakteren 8,8 ved matematikeksamen til folkeskolens afgangsprøve, mens børn af underklassen får 4,9 i snit. Det er en forskel på 3,9. Dermed er karakterspændet 0,9 større, end det var for ti år siden, hvor det lå på 3,0.

Det viser en analyse, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet til arbejdet med bogen "Det danske klassesamfund", der udkom mandag.

"Analysen viser, at det bliver vigtigere, hvem man har som forældre, og hvor lang deres bogreol er. Det er helt tydeligt, at klasseskellene i uddannelsessystemet bliver større," siger uddannelsesdebattøren Lars Olsen, der har skrevet bogen sammen med topfolk fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Danmarks Statistik.

Det bliver vigtigere, hvem ens forældre er, og hvor lang en bogreol de har.

Lars Olsen
Medforfatter, Det danske klassesamfund

Lars Olsen mener, at udviklingen i folkeskolen er med til at underbygge bogens konklusion: At Danmark stadig er et klassesamfund med store forskelle i levevilkår, magt og muligheder.

"Man kan jo se, at børn fra under- og arbejderklassen klarer sig dårligere i uddannelsesystemet end den højere middelklasses og overklassens børn gør," siger Lars Olsen.

Alle klasser forbedrer sig
Tallene, der er bygget på data fra Danmarks Statistik, viser, at alle klasser har forbedret deres matematikkarakterer. Men overklassebørnene har forbedret sig mere end børnene i den højere middelklasse, der har forbedret sig mere end børnene i middelklassen og så videre. Jo højere ens familie er placeret på klassestigen, des større har forbedringen været.

Også når det kommer til danskkaraktererne har forbedringen været størst i toppen, men tendensen slår stærkere igennem i matematik, end den gør i dansk.

Analysens indeling af befolkningen i en overklasse, højere middelklasse, middelklasse, arbejderklasse og underklasse tager udgangspunkt i Socialforskningsinstituttets gamle socialprofiler, som er videreudviklet og opdateret.

<script type="text/javascript" src="//ajax.googleapis.com/ajax/static/modules/gviz/1.0/chart.js"> {"dataSourceUrl":"//docs.google.com/spreadsheet/tq?key=0AupIs_r6ZJA7dHdMLUd1Y0ZJc3VycHlKZEw3ejV5MHc&transpose=0&headers=1&range=D2%3AF7&gid=0&pub=1","options":{"titleTextStyle":{"bold":true,"color":"#000","fontSize":"16"},"series":{"0":{"targetAxisIndex":0}},"legendTextStyle":{"color":"#222","fontSize":"12"},"animation":{"duration":500},"backgroundColor":{"fill":"#f3f3f3"},"hAxis":{"title":"","useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindowMode":null,"textStyle":{"color":"#222","fontSize":"12"},"viewWindow":null,"maxValue":null},"vAxes":[{"titleTextStyle":{"color":"#222","italic":true,"fontSize":"12"},"title":"Ny karakterskala","useFormatFromData":false,"formatOptions":{"source":"none"},"minorGridlines":{"count":"0","color":"#d9d9d9"},"minValue":null,"viewWindowMode":"pretty","viewWindow":{"min":null,"max":null},"logScale":false,"gridlines":{"count":"3","color":"#d9d9d9"},"maxValue":null},{"useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindowMode":"pretty","viewWindow":{"min":null,"max":null},"logScale":false,"maxValue":null}],"title":"Fremskridt i eksamenskarakter","booleanRole":"certainty","domainAxis":{"direction":1},"legend":"top","isStacked":false,"tooltip":{},"width":450,"height":350},"state":{},"view":{},"chartType":"ColumnChart","chartName":"Chart1"} </script>

Socialdemokraterne bekymret
At skellene mellem over- og underklassen udvider sig, bekymrer Socialdemokraternes børne- og undervisningsordfører Troels Ravn.

"Det må give anledning til at stoppe op og tænke over, hvad vi kan gøre for at få alle med. For det er vigtigt, at alle får et godt udbytte af folkeskolen. Også de børn, der kommer fra uddannelsessvage hjem," siger Troels Ravn.

Den socialdemokratiske ordfører siger, at der i forbindelse med den kommende reform af folkeskolen vil blive gjort en indsats for at mindske skellene.

"Men vi må ikke holde de dygtige tilbage. Alle skal løftes, både stærke og svage elever."

Liberal Alliances børne- og undervisningsordfører Merete Riisager vil ikke svare på, om hun synes, at det er godt eller dårligt, at kløften mellem under- og overklassebørn udvider sig. Men hun siger, at hun mener, at pædagogikken i nogen grad kan klandres for, at nogle elever klarer sig dårligt i folkekolen.

"Det er utroligt svært for skolen, uafhængigt af forældrene, at sprænge den kulturelle arv. Men alt det her med ansvar for egen læring har ikke gjort det bedre, for børn kan ikke tage ansvar for egen læring. Der har i mange år være for meget lal i folkeskolen, og så er det de svage elever, der bliver tabt," siger hun.

Børn kan ikke tage ansvar for egen læring
Merete Riisager har ret i, at det er en fejl at lægge ansvaret for læringen over på børnene, siger Lars Olsen.

"Børnene kan ikke tage det. Derfor ender ansvaret hos forældrene. Og så gør det altså en stor forskel, om din mor er seniorkonsulent i KL eller kasseassistent i Netto."

Lars Olsen mener, at en helhedskole, som regeringen barsler med, vil kunne udviske nogen af forskellene.

"Ansvaret for læringen skal tilbage i skolen. Derfor vil en helhedskole, hvor man laver sine lektier på skolen med kyndig hjælp fra dygtige lærere, være et stort skridt i den rigtige retning."

Også det, Lars Olsen kalder for gymnsialiseringen af folkeskolen, har været eleverne i de lavere klasser til ugunst, mener debattøren.

"Folkeskolen har indrettet sig mere og mere efter, at eleverne skal fortsætte i gymnasiet. Det er almindeligt for en lærer i 7. klasse at sige til sine elever: "Det skal I lære, fordi I får brug for det i gymnasiet". Men man hører aldrig en lærer sige: "Det skal I lære, for I skal bruge det på erhvervsskolen". Hvis vi skal have alle med, er det nødvendigt, at det praktiske får en mere fremtrædende betydning i folkeskolen, som statsministeren talte om ved Folketingets åbning, hvor hun fortalte om Emil, der skal lære om pythagoras i sløjdlokalet."

At det praktiske og akademiske skal mikses bedre i folkeskolen, er der ret bred enighed om politisk. Liberal Alliance mener dog, at man skal være forsigtig med den slags tiltag.

"Skal man have de svage elever med, skal man have klare læringsmål, og når man roder alle fagene sammen, så bliver målene nemt lidt uklare. Så opstår der et vakuum, hvor de svage elever bliver tabt på gulvet."

<script type="text/javascript" src="//ajax.googleapis.com/ajax/static/modules/gviz/1.0/chart.js"> {"dataSourceUrl":"//docs.google.com/spreadsheet/tq?key=0AupIs_r6ZJA7dHdMLUd1Y0ZJc3VycHlKZEw3ejV5MHc&transpose=0&headers=1&range=G11%3AI16&gid=0&pub=1","options":{"titleTextStyle":{"bold":true,"color":"#000","fontSize":16},"vAxes":[{"titleTextStyle":{"color":"#222","italic":true,"fontSize":"12"},"title":"Ny karakterskala","useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindowMode":"pretty","textStyle":{"color":"#222","fontSize":"12"},"viewWindow":{"min":null,"max":null},"gridlines":{"count":"7"},"maxValue":null},{"useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindowMode":"pretty","viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null}],"title":"Matematik","booleanRole":"certainty","legendTextStyle":{"color":"#222","fontSize":"12"},"animation":{"duration":500},"backgroundColor":{"fill":"#f3f3f3"},"legend":"top","hAxis":{"title":"","useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindowMode":null,"textStyle":{"color":"#222","fontSize":"12"},"viewWindow":null,"maxValue":null},"tooltip":{},"isStacked":false,"width":450,"height":350},"state":{},"view":{},"chartType":"ColumnChart","chartName":"Chart3"} </script> 

<script type="text/javascript" src="//ajax.googleapis.com/ajax/static/modules/gviz/1.0/chart.js"> {"dataSourceUrl":"//docs.google.com/spreadsheet/tq?key=0AupIs_r6ZJA7dHdMLUd1Y0ZJc3VycHlKZEw3ejV5MHc&transpose=0&headers=1&range=G2%3AI7&gid=0&pub=1","options":{"titleTextStyle":{"bold":true,"color":"#000","fontSize":16},"animation":{"duration":500},"backgroundColor":{"fill":"#f3f3f3"},"width":450,"hAxis":{"useFormatFromData":true,"title":"","minValue":null,"viewWindowMode":null,"viewWindow":null,"maxValue":null},"vAxes":[{"useFormatFromData":true,"title":"Ny karakterskala","minValue":null,"viewWindowMode":"pretty","logScale":false,"viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null},{"useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindowMode":"pretty","logScale":false,"viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null}],"title":"Dansk","booleanRole":"certainty","height":350,"domainAxis":{"direction":1},"legend":"top","tooltip":{},"isStacked":false},"state":{},"view":{},"chartType":"ColumnChart","chartName":"Chart2"} </script>

Dokumentation

ANALYSENS KLASSEINDELING

Overklasse
- Selvstændige, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst (i 2012 er det 1,2 million kr.).
- Topledere, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst.
- Personer med videregående uddannelse, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst.
- Eksempler: Fabrikant, bankdirektør, finansanalytiker, kommunaldirektør.

Højere middelklasse
- Selvstændige, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst (i 2012 mellem 807.000 kr. og 1,2 million).
- Topledere, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst.
- Personer med videregående uddannelse, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst.
- Personer med akademisk uddannelse, der ikke indgår i overklassen, uanset indkomst.
- Eksempler: Skoleleder, ingeniør, gymnasielærer, læge.

Middelklasse
- Selvstændige, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst (i 2012 under 807.000 kr.).
- Topledere, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst.
- Personer med kort eller mellemlang videregående uddannelse, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst.
- Eksempler: Murermester, brugsuddeler, folkeskolelærer, sygeplejerske.

Arbejderklasse
- Personer med erhvervsfaglig uddannelse, der ikke indgår i en af de øvrige klasser.
- Ufaglærte, der ikke indgår i en af de øvrige klasser.
- Eksempler: Industritekniker, tømrer, lastbilchauffør, sosu-assistent.

Underklasse
- Personer, der er uden for arbejdsmarkedet mere end 4/5 af året.
- Eksempler: Førtidspensionist, kontanthjælpsmodtager. 

Studerende indgår ikke i klasseopdelingen. Kun personer i aldersgruppen 18-59 år er med i klasseopdelingen.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Olsen

Journalist, forfatter, foredragsholder
cand.phil. i samfundsfag (Københavns Uni. 1983)

Merete Riisager

Forfatter, foredragsholder, fhv. undervisningsminister (LA), fhv. direktør, Dansk Svømmeunion
cand.mag.pæd. (Københavns Uni. 2003)

Troels Ravn

Fhv. MF (S) og byrådsmedlem, Vejen
lærer (Ribe Statsseminarium 1985)

0:000:00