Debat

Tør Antorini forandre erhvervsskolerne?

DEBAT: Det er godt, at regeringen dropper 360-graders eftersynet for erhvervsskolerne, mener Bjarne Lundager Jensen. Men tør ministeren for alvor tage fat, hvor det gør ondt, når det drejer sig om frafald og mangel på praktikpladser, spørger han.
Foto: www.dea.nu
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Bjarne Lundager Jensen
Vicedirektør, DEA

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini aflyste i denne uge her på Altinget sin forgængers beslutning om et 360-graders eftersyn på erhvervsskoleområdet.

I tænketanken DEA er vi helt enige med ministeren i, at vi allerede ved meget om, hvad der skal til for at udvikle erhvervsskolerne og mindske det enorme frafald på næsten 50 pct. I stedet for en syltekrukke har vi brug for handling.

Stort politisk mod
Aflysningen af eftersynet er samtidig udtryk for stort politisk mod. Det placerer ministeren direkte i skudlinjen. Ansvaret for at mindske frafaldet og styrke den faglige kvalitet på erhvervsskolerne er nu entydigt hendes. I DEA vil vi gerne give hende fire bud på, hvor der skal tages fat.

Behov for reel visitering
For det første bliver Christine Antorini nødt til at skabe en reel visitering til EUD. For mange demotiverede unge havner i dag på EUD, fordi der kun er få alternativer f.eks. produktionsskoler og jobcentre.

Fakta

 

BLAND DIG!!

Deltag i debatten - send dit indlæg til [email protected]

Demotiverede elever går ud over lærernes og de medstuderendes engagement og dermed kvaliteten. Derfor må Antorini snart udarbejde en konkret plan for den alternative fleksuddannelse, som både S, SF og R gik til valg på.

Kommunal systematik mangler
For det andet må ministeren sørge for, at den desværre voksende gruppe af sårbare unge får en mere relevant rådgivning hele vejen gennem systemet. Bag frafaldsstatistikken er der mange unge, der vælger om 2, 3, 4 gange, uden at de forskellige aktører taler sammen om årsagen.

Her må Antorini sørge for, at kommunerne påtager sig en koordinerende rolle. En del kommuner har af sig selv udviklet handlingsplaner for samarbejde mellem skoler, vejledning, erhvervsskoler, jobcentre, erhvervsliv, forældre og de unge selv. Men mange kommuner har ikke.

Brug for ny praktikmodel
For det tredje bør Antorini udvikle en praktikmodel, der bedre garanterer princippet om vekseluddannelse. 6.000 manglende praktikpladser viser, at den nuværende model er meget konjunkturfølsom og bl.a. har svært ved at inddrage et jobmarked, der bliver mere og mere specialiseret og udelukker mange virksomheder fra at ansætte praktikanter.

Ministeren kan bl.a. kigge til Schweiz, hvor erhvervsskolesektoren har et helt andet image, og hvor man har tænkt innovativt for at løse praktikproblemstillingen.

Udvikling af partsstyret
Endelig bør børne- og undervisningsministeren se på, hvordan vi kan udvikle partsstyret på erhvervsskoleområdet. Repræsentanter for fagbevægelse og arbejdsgivere har en naturlig plads på erhvervsskolerne.

Men skolerne bør alligevel have større frihed til at kunne sammensætte bestyrelser og uddannelsesudvalg efter skolens og lokalområdets egne behov for at få indsigt i nye faglige og forretningsmæssige områder.

Venter på konkret udmelding
Med det røde kort til 360-grader eftersynet har Christine Antorini som sagt påtaget sig et stort ansvar. I DEA venter vi spændt på en udmelding fra ministeren om, hvordan hun konkret har tænkt sig at forvalte det.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christine Antorini

Sygeplejerske-studerende, fhv. adm. direktør, Life Fonden
cand.comm. i offentlig forvaltning (Roskilde Uni. 1994)

Bjarne Lundager Jensen

Direktør, Efterskoleforeningen
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1991)

0:000:00