Venstre: Derfor er gymnasiet ikke for alle

Af Anni Matthiesen (V)
Ordfører for børn og undervisning

Et fagligt styrket gymnasium, der gør de unge klar til de videregående uddannelser og fremtidens arbejdsmarked. Det er er et centralt mål for den gymnasiereform, regeringen netop har præsenteret. Vejen dertil er blandt andet klare adgangskrav, fokuserede studieretninger, styrket faglighed og en målretning af HF-uddannelsen.

I dag ser vi, at for mange unge begynder på gymnasiet for efterfølgende at finde ud af, at det ikke er noget for dem. Det er synd og en skam for de unge, som ofte efterlades med en følelse af nederlag. Nederlag, som vi måske kunne have skånet dem for.

Vi ved nemlig, at der er en meget klar sammenhæng mellem elevernes karakterer ved folkeskolens afgangsprøve og deres frafaldsrisiko og karakterniveau i gymnasiet. Ikke mindre end halvdelen af elever med under fire i dansk og matematik falder fra undervejs i gymnasiet, mens de, der gennemfører, kommer ud med markant lavere karakterer og derfor ofte ikke tager en videregående uddannelse.

Gymnasiet er ikke for alle. Gymnasiet er blot et blandt mange uddannelsesspor, og gymnasiet er for dem, der vil læse videre. 

Anni Matthiesen (V)
Ordfører for børn og undervisning

Karakterkrav styrker fagligt niveau
Der er brug for, at vi gør det klart for vores unge, at gymnasiet kræver en vis faglighed og motivation. Der er brug for, at vi stiller krav til dem. Regeringen ønsker derfor at indføre et adgangskrav til alle gymnasiale uddannelser på fire i dansk og matematik.

Danske Gymnasier og Danske Erhvervsskoler bakker op om, at et adgangskrav er nødvendigt for at styrke det faglige niveau på gymnasieuddannelserne. Og når vi spørger danskerne, så mener to ud af tre danskere, at der bør indføres adgangskrav til gymnasieuddannelserne.

Et adgangskrav skal være med til at sikre, at vi fra starten får flere unge derhen, hvor de hører til. Gymnasiet er ikke for alle. Gymnasiet er blot et blandt mange uddannelsesspor, og gymnasiet er for dem, der vil læse videre. Vi skal gøre op med den idé, der mange steder findes om, at gymnasiet er bedre end andre uddannelsesvalg. Alle ungdomsuddannelserne er solide, stærke uddannelser. Og netop nu står vi i en situation, hvor vi kan se, at der er mangel på unge med en erhvervsuddannelse – et behov, som vil vokse sig endnu større i de kommende år.

Regeringen har et mål om, at 25 procent af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse i 2020 og 30 procent i 2025. Nye tider kræver nye kompetencer. Med gymnasiereformen målretter vi ungdomsuddannelserne, så de kobles tæt op af det samfund, de skal være en del af.

HF til korte og mellemlange uddannelser
En del af vores udspil til den kommende gymnasiereform er en mere moderne og målrettet HF-uddannelse. HF-uddannelsen skal kunne søges allerede fra 9. klasse, og den skal ikke være direkte adgangsgivende til universitetsuddannelserne. I stedet vil vi målrette HF til de typer af videregående uddannelser, som rigtigt mange HF-elever allerede vælger i dag. I dag søger kun 18 procent af HF’erne mod universitetet.

Vi vil sikre, at HF-studenter, der ønsker at tage en universitetsuddannelse, fortsat har mulighed for dette gennem efterfølgende faglig supplering. Men HF skal primært være for unge, der vil have en kort eller mellemlang uddannelse som eksempelvis laborant, socialrådgiver eller pædagog.

Tiden efter folkeskolen er ofte en af de vigtigste stunder i de unges liv. Vi ved, at succes avler succes. Vi skal styrke fagligheden og ruste vores unge bedst muligt til fremtiden.